Jonathan Stougaard Laursen er 20 år og opvokset i Faaborg. Han er i øjeblikket i lære som anlægsstruktør hos Aarsleff på Region Hovedstadens nye hospitalsbyggeri ”BørneRiget”. Hans erhvervserfaringer efter folkeskolen hjalp ham med at blive afklaret om sit uddannelsesvalg, og hvad han ville med sin læretid.
Egentlig havde Jonathan Stougaard Laursen helt andre planer for fremtiden end at blive uddannet som anlægsstruktør.
”Oprindeligt ville jeg have været på handelsskole. Jeg synes, at økonomi er spændende, så det var min umiddelbare plan. Men så da jeg gik i niende klasse, var jeg ude og gå til hånde hos en vens far, som var entreprenør, og der blev jeg bidt af arbejdet”, fortæller Jonathan Stougaard Laursen.
Derfor begyndte Jonathan at undersøge uddannelsen som anlægsstruktør og valgte at søge ind på Grundforløb 2 efter 10. klasse.
Ville prøve kræfter med et stort byggeri
Inden han startede uddannelsen, gik han fire måneder som arbejdsdreng på Millinge Maskinstation. Med sine erfaringer fra tiden som arbejdsdreng i bagagen, vidste Jonathan, at han gerne ville ud og prøve kræfter med et stort byggeri.
”Det var hele tiden mit ønske at få en læreplads på et stort byggeri, hvor der er mulighed for at prøve en masse forskellige opgaver. I modsætning til dem, der kommer direkte fra folkeskolen, har jeg prøvet, hvad arbejdet indebærer. Jeg ville gerne prøve noget andet end bare at komme ud og lægge fire fliser.
Det viste sig dog ikke helt nemt at finde en læreplads, der kunne leve op til Jonathans krav, så han gik endnu en gang til hånde hos sin vens far. Efter et halvt år lykkedes det ham endelig at finde en læreplads på et stort byggeri. Han fik kontakt til hospitalsbyggeriet BørneRiget, hvor Aarsleff udfører byggemodning. Her har bygherren, Region Hovedstaden, stillet krav om, at der skal være lærlinge på entreprisen.
Lever op til forventningerne
Jonathan fortæller, at læretiden indtil videre lever op til hans forventninger.
”Det er lærerigt at være på et stort byggeri, hvor der er mange forskellige opgaver. Jeg har prøvet alle mulige former for kloak: Spildevand, sætte brønde og køre dumperkørsel og gravemaskine. Og så er jeg blevet en del af et rigtig godt hold med mange gode og erfarne kolleger, som jeg kan lære af. De ved godt, at jeg skal lave noget forskelligt i min læretid og er gode til at sørge for, at jeg er med til at løse forskellige typer af opgaver”, fortæller Jonathan Stougaard Laursen.
Han oplever, at det har været en fordel for ham, at han allerede har prøvet at være hos en entreprenør med anlægsopgaver.
”Jeg synes, at det med at kende rytmen, arbejdsgangene og måden man håndterer opgaverne på sådan en arbejdsplads, har været en klar fordel”, siger Jonathan Stougaard Laursen.
“Unge voksne” ved, hvordan man begår sig
Ifølge Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) er det én af flere gode grunde til at virksomheder med fordel kan kigge i retning af de ”unge voksne” lærlinge, når de rekrutterer.
”Fordelen ved de lidt ældre lærlinge er, at de ofte har været på en arbejdsplads før og ved, hvordan man skal begå sig, og hvad der forventes af dem. De er som regel også noget mere modne og afklarede i forhold til deres valg af uddannelse”, udtaler Lars Kunov.
Hvis endnu flere voksne unge skal motiveres til at vælge en erhvervsuddannelse, hvilket branchen efterspørger, er det ifølge Lars Kunov væsentligt at virksomhederne synliggør de mange lærepladser, de faktisk opretter: ”Det, at man kan se, at der er brug for en, når man har taget sit grundforløb, er en stærk motivationsfaktor for at gå i gang”, fortæller han.
Muligheden for videreuddannelse et plus
Nu skal Jonathan gøre sin uddannelse færdig, og ud at arbejde som anlægsstruktør, men på længere sigt overvejer han at videreuddanne sig.
”I forhold til fremtiden, har jeg haft nogle overvejelser om, at jeg måske vil bygge videre på min uddannelse og tage en uddannelse som ingeniør. Jeg skal selvfølgelig uddannes færdig først og ud og arbejde som anlægsstruktør. Men hvem ved, om jeg stadig har lyst til det om fem-ti år? Det var noget af det, der tiltalte mig ved uddannelsen, da jeg begyndte at læse om den, at der var mulighed for at bygge videre på den”, afslutter Jonathan Stougaard Laursen.
Fakta om byggeriet
- BørneRiget bliver hele Danmarks højt specialiserede hospital for børn, unge, gravide og deres familier. Her samles alle specialister om patienten i stedet for omvendt. Patienterne vil her kunne opleve et samlet forløb, og skal ikke – som i dag – rundt på mange forskellige afdelinger i løbet af et indlæggelsesforløb.
- BørneRiget vil i alt rumme 151 senge til børn og unge, 33 senge til voksne, 14 fødestuer og 14 operationsstuer. Derudover er der pladser til opvågning, daghospital, blodprøvetagning og ambulatorier.
- Efter planen står BørneRiget færdigt i sommeren 2024, og patienter og personale forventes at flytte ind i sommeren 2025.
- Kravet til entreprenørerne er, at der ud af den samlede bemanding på hele byggeriet skal være lærlinge svarende til knap 16 årsværk (30.400 timer).
