Internationaliseringen af landets byggebranche er steget markant de senere år, og intet tyder på, at udviklingen vender. Samarbejdet med udenlandske leverandører og ledelse af multinationale teams rummer dog en række udfordringer, som man skal være bevidst om i landets bygherreorganisationer, lyder rådet fra både eksperter og erfarne bygherrer.
Landets store bygherreorganisationer arbejder i stigende grad sammen med internationale entreprenører og rådgivere. Aktuelt arbejder over 18.000 udlændinge i den danske byggebranche, hvilket svarer til over 10 pct. af alle medarbejdere. Landets bygherrer skal derfor også opbygge internationale kompetencer for at skabe velfungerende projekter, lød det bl.a. fra professor Jakob Lauring fra Aarhus Universitet på Bygherreforeningens seneste masterclass. Han er ekspert i virksomhedskultur og kulturelle forskelle.
Kulturelle forskelle
Han påpeger, at der naturligvis er nogle arbejdsmarkedsforhold i Danmark, som både indkøbere og leverandører skal være opmærksom på for at få et godt samarbejde. Men der er også nogle særlige kulturelle forskelle.
”Vi ved fra andre brancher, at det kan være svært for udlændinge at tilpasse sig arbejdskulturen i Danmark, der i høj grad er præget af flade organisationer med stor grad af lighed og demokrati. Vi arbejder med begreber som selvledelse og frihed under ansvar i vores ledelsestilgang. Det kan være svært at tolke for udlændinge. For disse begreber er ikke nødvendigvis skrevet ned. Det forventes bare, at man kan dem. Men det kan være svært, hvis man er fra Indien eller Rumænien. Her er det nemmere at forstå regler og faste rammer,” fortæller professoren og fortsætter:
”Noget af det, som vi er glade for i Danmark er, at medarbejderne selv kan tage beslutninger. Det skaber ofte dynamiske miljøer. Men det er også rigtig krævende. I mange andre lande vil medarbejderne slet ikke dette ansvar. Det skal man være opmærksom på.”
Forbedring over tid
Han forklarer, at der trods udfordringer også kan skabes gode samarbejder. Jo længere tid internationale teams arbejder sammen, jo mere tilpasser de sig hinanden og finder fælles kultur i en arbejdsrelation. Der skabes en fælles forståelse. Også på et byggeprojekt – selvom det ofte er tidsbegrænsede samarbejder.
”På midlertidige projekter – som et byggeprojekt ofte er – er det ekstremt vigtigt, at man er meget bevidst om udfordringerne. Det er f.eks. ekstra vigtigt, at ledelsen af et byggeri sætter klare målsætninger fra start og måske er mere eksplicit om vision og retning samt opstiller klart definerede roller for de involverede parter. Det vil hjælpe samarbejdet bedre i gang.”
Erfaringer hos Femern
En af de bygherreorganisationer, som har det internationale samarbejde tæt på i hverdagen, er Femern A/S, som er i gang med at opføre en 18 km sænketunnel fra Lolland til Tyskland. Her et tilknyttet mange folk fra eksempelvis Holland, Tyskland og Storbritannien.
Kontraktdirektør, Pedro da Silva Jørgensen fra Femern A/S fortæller, at det giver en masse udfordringer, når folk kommer fra hele verden.
”Alle de mange lag i organisationen er nødt til at udfordre deres mindset og processer. En multidisciplinær og tværkulturel struktur kræver en anden type kommunikation og en gentænkning af mange processer og arbejdsgange, så der opstår en fælles forståelse, som rækker udover det almindelige i branchen. Der skal være en mere inkluderende tilgang til mere internationale arbejdsgange og omgangstoner.”
Pedro da Silva Jørgensen er bevidst om, at udfordringen med internationale medarbejdere ikke bliver mindre af, at Femern Bælt-forbindelsen er et stort midlertidigt byggeprojekt.
”Vi bliver naturligvis udfordret af, at der på et så stort projekt ofte er udskiftning af medarbejdere. Det kræver, at vi konstant genbesøger og repeterer visionen. Det er helt afgørende, at vi på ledelsesniveau gentager, hvilke kerneværdier der er vigtige i projektet, og hvad formålet er. Ellers bliver vores evne til at samarbejde og bevæge os i samme retning stadigt dårligere”.
Kontrakter og sprog er vigtigt
Dog nævner han også, at der er findes en række praktiske forhold, som man er nødt til at håndtere. Det gælder f.eks. kontraktformer og sprog på pladsen. Det skal indrettes til et internationalt miljø. Bl.a. skal kontrakter være på engelsk ligesom skilte og anden information skal være på engelsk og måske også oversættes til andre sprog.
Desuden siger Pedro da Silva Jørgensen, at det er bydende nødvendigt, at de internationale entreprenører udover projekt-specifikke kontraktkrav, også får en bredere og mere grundig introduktion til særlige danske myndighedskrav og anbefalinger ift. fx overenskomster, arbejdsmiljø, klimamål og eksternt miljø.
”Men desuden er kulturen ekstremt vigtig. For at kunne håndtere området har vi hyret specialister i kulturelle forskelle, som kan hjælpe os med at sikre et godt samarbejde. Vi er bare nødt til at have internationale standarder, hvor det er muligt.”
Udvikling kommet for at blive
Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen, mener, at flere bygherrer skal berede sig på at opbygge international erfaring og kompetencer.
”Med den travlhed, som opleves i byggeriet og det store behov for nye kompetencer, må branchen også kigge til udlandet for at finde ressourcer. Stadigt flere byggeprojekter kræver internationale specialister. Derfor vil internationaliseringen fortsætte, og det må mange af vores medlemmer indrette sig efter”, slutter direktøren.
Han fortæller, at Bygherreforeningen bl.a. vil undersøge, om der er interesse for at skabe mere videndeling på området mellem landets store bygherrer. F.eks. kunne det være en mulighed at starte et netværk om emnet.
Nyt netværk
Har du interesse i et nyt netværk med fokus på internationale projekter og tværkulturelle teams, så skriv til kompetencechef Christine Skovgaard på csm@bygherreforeningen.dk
