Byggepladser er potentielt set farlige arbejdspladser, hvilket afspejler sig i statistikkerne for arbejdsulykker. Men for at blive bedre til at forebygge ulykker på byggepladserne er det ikke nok at kigge på de ulykker, der er sket. Vi skal også kigge på nærved-hændelserne. Det er de ulykker, der var lige ved at ske – eller som fandt sted uden at forårsage personskade. I 2021 har Vejdirektoratet udvidet sin registrering af arbejdsulykker til også at omfatte nærved-hændelser. Det systematiske arbejde med nærved-hændelser giver konkret viden til at forbedre sikkerheden på byggepladserne.
Byggepladser er potentielt farlige arbejdspladser med tungt maskineri, fare for faldulykker og meget tung trafik. Trods mange års arbejde med at forbedre sikkerheden, er ulykkesraten fortsat høj i den danske byggebranche. Bygherreforeningen er meget opmærksomme på byggeriets sikkerhedsproblemer. Arbejdsmiljø er en af foreningens mærkesager og for at blive klogere på feltet, igangsatte foreningen i 2019 projektet Safety First i samarbejde med Thomasen Safety. Her er der blevet skabt grobund for en adfærdsændring og kulturforandring ved at engagere topledelsen i bygherreorganisationer. I projektet, som nærmer sig sin afslutning er tilgangen blevet testet i tre medlemsvirksomheder: Vejdirektoratet, Gentofte Kommune og BO-VEST.
Vejdirektoratet henter vigtig læring i nærved-hændelser
I Vejdirektoratet har arbejdet blandt andet afstedkommet, at man nu er begyndt at registrere såkaldte nærved-hændelser. På en byggeplads er det vigtigt at være opmærksom på situationer, der kunne have ført til en arbejdsulykke. Det kan fx være en kran eller et stillads, der vælter uden at afstedkomme personskade. Eller det kan være værktøj eller materiel, der falder fra højden uden at ramme nogen. Opmærksomhed på disse nærved-hændelser kan være med til at forebygge fremtidige ulykker, fortæller arbejdsmiljøkoordinator Camilla Carøe Christensen fra Vejdirektoratet.
”Vi betragter arbejdsulykkerne lidt som et isbjerg, hvor det kun er toppen, der er synlig, mens størsteparten af isbjerget ligger under vandoverfladen. Og bunden er i denne sammenhæng de ulykker, der ikke skete, selv om de lige så godt kunne være sket,” siger Camilla Carøe Christensen.
Kræver øget opmærksomhed fra alle
Siden begyndelsen af 2021 har Vejdirektoratet taget nærved-hændelserne med i den systematiske registrering af arbejdsulykker.
”Vi er stadig i læringsfasen med hensyn til at huske at få indrapporteret nærved-hændelserne, for det er langt hen ad vejen en kulturændring, der skal til. Det kræver en øget opmærksomhed fra alle på og omkring byggepladserne, så vi ikke bare glemmer hændelserne og er hurtigt videre, fordi der trods alt ikke ”skete” noget,” siger Camilla Carøe Christensen.
Men arbejdet med at skabe adfærdsændringen har alligevel manifesteret sig i løbet af året, hvor antallet af indrapporteringer gradvist er vokset.
”Vi ved jo ikke, hvor mange nærved-hændelser der reelt opstår ude på byggepladserne, men det er vores klare indtryk, at flere og flere af dem kommer med i ulykkesregistreringerne. Og det gode ved at få kendskab til de hændelser er, at vi efterfølgende kan handle på dem og forebygge fremtidige ulykker,” siger Camilla Carøe Christensen.
Vurderer tendenser i hændelserne
Indberetningerne om nærved-hændelserne bliver hver måned samlet op og behandlet på et møde mellem arbejdsmiljøkoordinatorerne fra byggepladser og projekter.
”Vi kigger hændelserne igennem og vurderer, om der er nogle tendenser i dem, som vi kan lære af, og så skiftes vi til at komme med en praktisk case, som vi diskuterer, hvad vi kan lære af, og hvordan vi kan handle på det fremadrettet,” siger Camilla Carøe Christensen.
Hvordan kommer man i gang med at arbejde med nærved-hændelser?
Bolette Mohr Sillassen er selvstændig sikkerheds- og arbejdsmiljørådgiver med mange års erfaring, bl.a. som senior HSE-specialist hos DONG Energy (nu Ørsted), hvor hun har været med til at nedbringe ulykkerne på deres byggepladser og anlæg – blandt andet gennem systematisk arbejde med nærved-hændelser. Hun mener, at det er vigtigt, at få terminologien på plads, når man begynder at arbejde med at registrere nærved-hændelser. Man bør skelne imellem observationer, nærved-hændelser og ulykker.
”Et godt billede på forskellene er en hammer, der ligger på et stillads og potentielt kan falde ned. Hvis man opdager hammeren, inden den falder, er det en observation. Hvis hammeren falder ned uden at nogen får den i hovedet, så er det en nærved-hændelse, og hvis hammeren falder ned og forårsager personskade, er det en ulykke”, udtaler Bolette Mohr Sillassen.
I følge Bolette Sillassen kan man godt skelne anderledes mellem nærved-hændelser og ulykker, så nogle af de alvorlige nærved-hændelser, hvor der ikke var personskade, også registreres som ulykker. Derfor er det vigtigt, at der er klarhed om definitionerne i organisationen. Når det er på plads, kan man begynde at arbejde systematisk med indsamling af data. For de fleste virksomheder, som tager fat på arbejdet, er det fint at starte med et excel-ark eller en lille database, hvor arbejdsmiljøkoordinatoren eller den HSE-ansvarlige begynder at samle informationer.
”Her får man gradvis samlet data om hændelserne og så taget handling på dem. Når man har øvet sig på det, vil de fleste virksomheder som næste skridt gå over til at anvende et system, der kan håndtere data og feedback fra leverandørerne, og hvor der fx kan tilknyttes apps til indrapportering”, fortæller Bolette Mohr Sillassen.
Viden skal forankres i organisationen
Bolette Sillassen fremhæver betydningen af, at indsatsen varetages af byggestyrere eller projektledere, for hvem sikkerhed og arbejdsmiljø er vigtigt, eller at man – som i Vejdirektoratet – har dedikerede ressourcer, som kan arbejde proaktivt og systematisk med det. De skal på den ene side undersøge de konkrete hændelser, der bliver indrapporteret og iværksætte tiltag, der minimerer risikoen for gentagelser. Og samtidig skal de sørge for et tilbageløb, så de erfaringer de gør sig, bliver til værdiskabende viden i organisationen.
”Når man kan se, at der er nogle hændelser, der gentager sig på tværs af projekterne, så tyder det jo på, at der er noget generelt galt med planlægningen eller projekteringen, som der skal tages hånd om, og som fx kan skrives ind i paradigmer og udbudsmaterialer. På den måde bliver den viden, der opnås, når man begynder at arbejde med nærved-hændelser, forankret i organisationen”, fortæller Bolette Mohr Sillassen.
Glad for sikkerhedsfokus
”Umiddelbart virker investeringer i at blive klogere på ulykker som en omkostning. Men al forskning viser, at bedre arbejdsmiljø og sikkerhed skaber øget produktivitet på byggepladserne til gavn for hele branchen. Desuden har branchen udfordringer med nedslidning og at mange håndværkere går på tidlig pension eller skifter branche. Og det er et problem, når der i forvejen er mangel på faglærte,” siger Hanne Ullum.
Hun fortæller, at der er forskellige initiativer i gang i byggeriet, som måske kan hjælpe bygherrerne på vej – bl.a. fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø .
”Men frem for alt er det afgørende, at bygherrer skaber fundamentet for læring i branchen. Fx er det vigtigt, at der skabes incitamenter for entreprenørerne i forhold til at indrapportere nærved-hændelser. Det sker jo kun, hvis man arbejder i tillid til hinanden og ikke oplever at blive straffet for ulykker”, slutter Hanne Ullum.
Bolette Mohr Sillassens seks gode råd til bygherrens arbejde med sikkerhed på byggepladsen
- Løft bygherreansvaret for sikkerhed og arbejdsmiljø, og definér rollen som bygherre ift. de forskellige byggeprojekter. Der er stor forskel på, hvor ens fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø skal være – afhængig af hvordan grænsefladerne er mellem entreprenøren og øvrige interessenter (personale, beboere, brugere, borgere). Grænsefladerne er lettere at definere ved nybyggeri end ved fx større ombygninger, hvor beboere, brugere og personale skal have deres daglige gang samtidig med at byggeprojektet pågår.
- Stil krav til projekterende rådgivere om at planlægge byggeriet, så der tages højde for de identificerede grænseflader.
- Vær synlig som bygherre ved at deltage i sikkerhedsmøder og sikkerhedsrunderinger og efterspørg informationer om hændelser og ulykker.
- Deltag i hændelsesundersøgelser så både umiddelbare og underliggende årsager afdækkes og læring opnås til nuværende og fremtidige projekter.
- Kommunikér tilbage til projekterende rådgivere, når hændelser og ulykker bl.a. er forårsaget af mangelfuld projektering og bygbarhed,
- Systematiser opsamlet viden og sørg for organisatorisk læring og udvikling ved at indarbejde viden og erfaringer i paradigmer og processer.
