UGENS DOM: Privat bygherre frifundet for skader på naboejendom

UGD 2021.48.1

Ugens dom er afsagt af landsretten ultimo maj 2015, og vedrører en sag hvor der ikke var grundlag for uden lovhjemmel at pålægge en privat bygherre objektivt ansvar for skade på naboejendommen.

I december 2010 indgik en privat bygherre (BH) en hovedentreprise med en murer- og tømrerforretning (M) om opførelse af et byhus. Kort tid efter blev der foretaget udgravning til den fælles gavl til naboejendommen, der ejedes af naboejerne (N).

Herefter påbegyndte M udgravning og understøbning af gavlen.

Marts 2011 meddelte N, at hans ejendom havde fået revner i muren og at han havde orienteret M, og at han ville kontakte sit forsikringsselskab, da der var tegnet en entrepriseforsikring. M blev taget under rekonstruktion i juni 2012 og senere erklæret konkurs.

Forud for retssagen var det ved syn og skøn dokumenteret, at revnerne i naboejendommen var opstået i forbindelse med understøbning af fællesmuren, idet det blev vurderet, at betonen ikke havde nået at hærde tilstrækkeligt.

N påstod, at BH var objektivt ansvarlig på ulovbestemt grundlag for revnerne og krævede derfor ca. 400.000 kr. svarende til udbedringsudgifterne.

BH påstod heroverfor frifindelse.

Landsretten
Spørgsmålet var herefter, om bygherren på ulovbestemt objektivt grundlag var ansvarlig for revnerne.

Landsretten fandt, at revnerne var opstået, fordi betonen ikke havde fået den tilstrækkelige hærdetid. Der var derfor tale om alvorlige håndværksmæssige fejl begået af entreprenøren. Landsretten fandt dog samtidig, at understøbning ikke kan karakteriseres som værende en særlig farlig opgave, men derimod en almindelig opgave, der kan udføres af erfarne medarbejdere uden anvisninger. BH blev imidlertid frifundet, idet der ikke var grundlag for objektivt ansvar.

BH havde adciteret M’s ansvarsforsikringsselskab og dette selskab blev som følge af BH’s frifindelse også frifundet.

Hvad kan vi lære af denne dom?
Som hovedregel kan en bygherre alene pålægges et ulovbestemt objektivt ansvar hvis der foreligger særlige forhold, eksempelvis hvis der er tale om entreprisearbejde af særlig farlig karakter, herunder udgravnings- og piloteringsskader.

Understøbning for et professionelt firma er en almindelig arbejdsopgave og dermed ikke af farlig karakter som kan medføre ulovbestemt objektivt ansvar.

Det bemærkes desuden, at den omstændighed, at BH ikke havde tegnet forsikring mod skaden, ikke havde betydning for ansvarsbedømmelsen.

Vil du vide mere?

Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.

Se mere under kurser.

/Entrepriseadvokat Simon Heising

Som gengivet i U.2017.1048

#ugensdom #entrepriseret #objektivt

 

-0O0-

 

Lars E. Andersen, Stig Glent-Madsen, Mads Krarup (kst.)).Haldis Pedersen og Peter Andersen (adv. Jakob Nielsen, Aarhus) mod Dorrit Storm og Mads Nissen (adv. Thomas Schioldan Sørensen, Aarhus) og Dorrit Storm og Mads Nissen (adv. Thomas Schioldan Sørensen, Aarhus) mod Concordia Forsikring A/S (adv. Laura Kragh, Kbh.).
Byretten

Sagens baggrund og parternes påstande
Hovedsagen drejer sig om, hvorvidt der i forbindelse med sagsøgtes opførelse af et hus er sket skader på sagsøgerens hus. I bekræftende fald skal der tages stilling til, om sagsøgte som bygherre er ansvarlig for disse skader, samt erstatningskravets størrelse.

Adcitationssagen drejer sig om, hvorvidt adciterede, som havde tegnet forsikring for en nu konkursramt entreprenør, der udførte arbejde på huset, skal friholde adcitanten for sagsøgerens eventuelle krav.

Sagsøgerne, Haldis Pedersen og Peter Andersen, har i BS 10-2439/2012 nedlagt påstand om, at de sagsøgte, Mads Nissen og Dorrit Storm, skal betale 396.016,51 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg, og indtil betaling sker.

Mads Nissen og Dorrit Storm har påstået frifindelse.

Adcitanterne, Mads Nissen og Dorrit Storm, har i BS nr. 10-1020/2013, nedlagt påstand om, at adciterede, Concordia Forsikring A/S, tilpligtes at friholde Mads Nissen og Dorrit Storm for ethvert krav, som de bliver dømt til at betale til Haldis Pedersen og Peter Andersen i retssagen anlagt under BS 10-2439/2012 ved Retten i Aarhus, dog med fradrag af en selvrisiko på 11.431 kr.

Concordia Forsikring A/S (herefter Concordia) har påstået frifindelse. Hovedsagen, BS 10-2439/2012, er anlagt den 13. november 2012.
Adcitationssagen, BS nr. 10-1020/2013, er anlagt den 8. maj 2013.

Oplysningerne i sagen

I december 2010 indgik Mads Nissen og Dorrit Storm en hovedentrepriseaftale med Mågevejens Murer- og Tømrerforretning A/S (herefter MMT) om opførelse af et byhus på adressen Skt. Anna Gade 24, 8000 Aarhus C. MMT skulle udføre beton-, murer- og tømrerarbejdet. I løbet af januar og februar 2011 blev den eksisterende ejendom nedrevet. Derefter blev der foretaget udgravning og understøbning af den fælles gavl ind til naboejendommen på Ole Rømers Gade 60, som var ejet af Haldis Pedersen og Peter Andersen.

Af en mail af 1. februar 2011 fra ingeniør Ryan Hald til Mads Nissen fremgår bl.a., at han har foretaget besigtigelse af byggepladsen. Ryan Hald fremkom endvidere med anvisning om, hvorledes den fælles mur kunne stabiliseres med murankre. Mailen blev samme dag videresendt til Preben Geer, der var ansat ved MMT. MMT foretog herefter stabilisering af muren, bl.a. ved opsætning af støttepæle, der var forankret i muren.

Af en tidsplan for byggeriet udarbejdet af MMT fremgår, at nedbrydningen blev afsluttet den 11. februar 2011. Den
18. februar 2011 forelå der svar på jordprøver, og den 22. februar påbegyndte man udgravning af kælder ekskl. gavl. I perioden fra den 25. februar 2011 til den 1. marts 2011 skete der etapevis udgravning og understøbning af gavlen.

I forbindelse med understøbningen udarbejdede firmaet 4AP et geoteknisk notat af 17. marts 2011. Af notatet fremgår bl.a., at forudsætningerne for, at projektet kan gennemføres i kategori 1, er til stede.

Den 6. marts 2011 mailede Peter Andersen til Mads Nissen og oplyste, at ejendommen på Ole Rømers Gade 60 var blevet påført skader i forbindelse med nedrivningen ejendommen på Skt. Anna Gade 24. Samme dag svarede Mads Nissen, at han havde hørt fra entreprenøren, at den fælles mur havde givet sig, og at han ville kontakte sit forsikringsselskab i den kommende uge med henblik på at få skaderne besigtiget og udbedret.

Der har været fremlagt fotos af ejendommen på Ole Rømers Gade 60 optaget før og efter understøbningen, ligesom der har været fremlagt fotos af byggepladsen. Parterne er enige om, at der er opstået yderligere skader på ejendommen i tidsmæssig forbindelse med arbejderne, men de er uenige om, hvad årsagen til disse er, herunder om de er forårsaget af arbejderne.

Der er foretaget isoleret bevisoptagelse, og der er udarbejdet skønserklæring af 18. juli 2012. I erklæringen har skønsmanden beskrevet omfanget af skaderne og årsagen til disse. Denne erklæring, og de senere indhentede erklæringer, gengives ikke i denne dom.

Skønsmanden har anslået udgifterne til udbedring til 150.000 kr. + moms. Skønsmanden har vurderet, at det vil være muligt at bo i huset under udbedringsarbejderne, men det vil være til stor gene for beboerne. Generne kan begrænses, hvis udbedringsarbejderne udføres på en etage ad gangen. Dette vil medføre en meromkostning i størrelsesorden 40.000 kr. + moms.

Haldis Pedersen og Peter Andersen indhentede i efteråret dels et overslag på udbedring af skaderne fra Bygge Compagniet Horsens, dels et tilbud fra Aarhus Murer & Tømrerforretning ApS. Herefter fik de skaderne udbedret. Haldis Pedersen og Peter Andersen har opgjort deres erstatningskrav således:

Håndværkerudgifter

Renoveringsarbejder inkl. facader 396.711,61
Udskiftning af faldstamme 10.916,93
Oprensning af kloak 1.275,00
Profillister 753,80
Maling 3.359,76
Tapet 378,00
Reparation af tag 6.046,20
I alt 419.441,30
Fradrag vedr. kviste -28.916,92
Fradrag vedr. udveksling i køkken – 2.636,00
Håndværkerudgifter i alt 387.888,38

Øvrige udgifter

Factum 2, bygherrerådgivning
23.521,88
Factum 2, bygherrerådgivning, skønsforretning 3.187,50
Voldgiftsnævnet 1.500,00
Advokat, isoleret bevisoptagelse 30.900,00
Skønsmand, isoleret bevisoptagelse 40.425,00
Øvrige udgifter i alt 99.534,38
1050

Reguleringer i replik:
Flytning af inventar 18.750,00
Reduktion vedr. facader – 97.656,25
Maling af reparationer 25.000,00
Fradrag stålbjælke – 43.750,00
Diverse skader 6.250,00
I alt – 91.406,25
Tab herefter 396.016,51

Haldis Pedersen og Peter Andersen har efterfølgende solgt ejendommen med overtagelse 1. januar 2015 for 6,2 mio. kr. Der har været fremlagt salgsopstilling med billeder, hvoraf det bl.a. ses, at væggene nu er malet hvide, og at buen i stuen er fjernet og erstattet af en stor åbning.

Særligt vedrørende adcitationssagen

Sagen er i overensstemmelse med forsikringsaftalelovens § 95, stk. 1, anlagt mod Concordia i dennes egenskab af ansvarsforsikringsselskab for MMT. MMT blev den 20. juni 2012 taget under rekonstruktion og efterfølgende, den
22. august 2012, under konkursbehandling.

Til grund for forsikringsforholdet lå en police med ikrafttrædelse den 1. oktober 2011. Risikoen var angivet som
»Murer- og tømrerarbejde med udearbejde, samt bygge- og anlægsvirksomhed«. Af policen fremgår bl.a. at der er en selvrisiko på 11.431 kr. på enhver skade. Det fremgår endvidere, at forsikringen ikke omfatter »skade forårsaget af eller på bygning eller anlæg, når skaden skyldes fejl i projekt, tegninger, konditioner eller lignende udarbejdet af den sikrede« og »ansvar for driftstab, tidstab, avancetab eller andre indirekte tab«. Forsikringen dækker heller ikke
»ansvar for skade eller tab, der hidrører fra fejl eller mangler i tegninger eller anvisninger udarbejdet af andre end den sikrede«. Forsikringen var tegnet gennem mæglerfirmaet Willis I/S, og det fremgår af policen, at oplysninger afgivet af mægler er at sidestille med oplysninger afgivet af forsikringstageren, ligesom meddelelser mv. sendes gennem denne.

Af forsikringsbetingelserne fremgår under erhvervsansvar, at forsikringen dækker sikredes erstatningsansvar for skade tilføjet personer eller ting under udøvelse af den i policen nævnte virksomhed, dog ikke ansvar for skade på ting forårsaget ved den sikredes udførelse af »jordarbejder, herunder jordboring, jordgrubning, nedramning eller optrækning af spunsvægge eller andet, nedbrydningsarbejder, grundvandssænkninger og andre grundvandsreguleringer«. Det fremgår endvidere, at forsikringen dækker sikredes produktansvar for skade på person eller ting forvoldt af sikredes produkter eller ydelser, efter de er bragt i omsætning eller præsteret, dog ikke ansvar for skade på ting forårsaget af sikredes jord-, vand- eller nedbrydningsarbejder mv. Forsikringen dækker skader, der er rejst mod sikrede i forsikringstiden. Erstatningskrav, der er rejst mod sikrede i forsikringstiden, men som anmeldes til selskabet mere end 3 måneder efter forsikringens ophør, dækkes ikke.

Af en mæglerfuldmagt af 10. maj 2012 fremgår bl.a., at MMT har udpeget Willis I/S som forsikringsmægler, og at Willis I/S bl.a. er bemyndiget til at indgå/opsige forsikringsaftaler på MMT’s vegne. Annullering af eksisterende forsikringer eller etablering af nye kræver dog MMT’s forudgående accept.

Dorrit Storm og Mads Nissen havde på baggrund af entreprisekontrakten, der ikke omfattede understøbning af den fælles gavl, tegnet entrepriseforsikring hos Tryg. Da Mads Nissen blev bekendt med, at der skulle foretages understøbning af den fælles gavl rettede han ved mail af 23. februar 2011 henvendelse til Tryg med anmodning om

at foretage »det nødvendige« i den forbindelse. Det er oplyst, at der ikke blev indgået aftale om udvidelse af entrepriseforsikringen, inden arbejdet gik i gang den 25. februar 2011, og at Tryg efterfølgende har afvist at dække skaderne.

Forud for konkursen havde MMT overdraget aktiver og aktiviteter samt kontraktretlige forpligtelser til et nystiftet selskab, MMT A/S med binavnet Mågevejens Murer- og Tømrerforretning A/S (herefter ny MMT).

Den 22. august 2012 rykkede Dorrit Storm og Mads Nissens advokat kurator i MMT for svar på, hvorledes det forholdt sig med »debitorskiftet«, og om MMT havde anmeldt skaderne til sit forsikringsselskab. Den 31. august svarede kurator, at han ikke tror, at MMT har anmeldt skaden, men at han har videresendt mailen og bedt om bekræftelse herpå. Ved mail af 23. oktober 2012 anmodede Dorrit Storm og Mads Nissens advokat om at få oplyst, hvor MMT havde tegnet ansvarsforsikring, hvilket blev oplyst den 25. oktober 2012. Den 15. november 2012 anmeldte Dorrit Storm og Mads Nissens advokat skaden til Concordia, der ved mail af 20. november 2012 afviste dækning, idet forsikringen var opsagt pr. 26. juni 2012, og skaden således ikke anmeldt indenfor 3 måneder efter forsikringens ophør.

Ved mail af 20. december 2012 til Dorrit Storm og Mads Nissens advokat oplyste kurators kontor, at man havde fået oplyst for Concordia, at MMT’s forsikringer var slettet den 26. juni 2012. Kontoret meddelte samtidig, at dette ikke er sket med kurators/rekonstruktørens samtykke, idet kurator først den 5. september 2012 meddelte, at man ikke indtrådte i de igangværende forsikringer. Kurator skrev herefter den 21. december 2012 til Concordia. Af dette brev fremgår bl.a., at Concordia den 22. juni 2012 via Willis I/S bekræftede, at præmierne var betalt frem til den 1. oktober 2012, og at dækningen opretholdes selvom selskabet er under rekonstruktion. Det fremgår også, at kurator den 4. september 2012 blev kontaktet af Concordia med henblik på stillingtagen til, om forsikringerne skulle opretholdes, hvorefter kurator den 5. september 2012 meddelte, at man ikke ønskede at indtræde i de igangværende forsikringer. Herefter blev der den 13. september 2012 udbetalt ristorno på 81.479,57 kr.

Af en mailkorrespondance mellem Willis A/S og Concordia fremgår, at Willis den 12. juli 2012 har meddelt Condordia, at MMT har været under rekonstruktion, og der pr. 26. juni 2012 er etableret et nyt selskab, der er forsikret hos et andet forsikringsselskab, og »at tidligere policer dermed kan lukkes«. Den 13. august 2012 forespurgte Concordia, hvorledes man skulle forholde sig i forhold til en række biler tilhørende MMT, der også havde været forsikret ved Concordia, og som ny MMT mente fortsat var forsikret ved Concordia, ligesom man forespurgte, om der ville komme opsigelser på de øvrige forsikringer. Willis A/S meddelte samme dag, at Concordia skulle slette forsikringerne pr. 26. juni 2012 på grund af ejerskifte.

Forklaringer
Advokat Gert Nissen har forklaret, at MMT blev taget under rekonstruktion den 20. juni 2012. Under rekonstruktionen overdrog selskabet sine aktiviteter til et nystiftet selskab, MMT. Han har ikke i tiden som rekonstruktør for selskabet opsagt nogen af selskabets forsikringer. Når der anmeldes rekonstruktion, og driften fortsættes, har rekonstruktøren brug for oplysninger hurtigt. Selskabets tidligere ledelse oplyste, at de brugte Willis som forsikringsmægler. Hans kontor bad Willis om at bekræfte, at forsikringerne var i kraft. Han erindrer ikke at have set mæglerfuldmagten i rekonstruktionsfasen, og han har ikke videreført fuldmagten sin tid som rekonstruktør efter reglerne derom i konkurslovens § 12 O. Willis har ikke spurgt ham, om fuldmagten er videreført, og han har derfor ikke forholdt sig udtrykkeligt dertil. Det er hans opfattelse, at mæglerforholdet ikke bestod i rekonstruktionsperioden.

Det var først langt henne i forløbet, og efter at MMT var gået konkurs, han blev bekendt med mailkorrespondancen mellem Concordia og Willis. Det var, i forbindelse med at forsikringerne skulle opsiges, og ristorno udbetales til boet. Det er ikke almindeligt, at en mægler opsiger forsikringerne som sket. Det er vigtigt, at forsikringerne fortsætter under en rekonstruktion, idet selskabet jo fortsat driver virksomhed, og der kan være aktiver, der skal fortsætte med at være dækket. Forsikringer noteres normalt først til ophør under en efterfølgende konkurs, hvorefter en eventuel ristorno udbetales og indgår i boet som et frit aktiv. Når han skriver, at en medarbejder har haft telefonisk kontakt med Concordia, er dette tilfældet.

Forsikringerne var betalt frem til 1. oktober 2012. Da han som kurator vurderede, at der ikke længere var behov for forsikringerne, skrev han til Concordia derom og anmodede om at få udbetalt en eventuel ristorno. Sædvanligvis er der en ophørsperiode, der modregnes i det betalte beløb, ligesom eventuelt manglende betaling for andre forsikringer kan modregnes fra forsikringsselskabets side. Af boets bilag fremgår, at der er modtaget omkring
80.000 kr. i ristorno fra Concordia. Han kan ikke sige, hvilke forsikringer dette beløb kan henføres til. Så vidt han husker, var beløbet ikke specificeret nærmere fra Concordias side. Konkursboet er sluttet efter konkurslovens § 143, dvs. uden udbetaling af dividende.

Under rekonstruktion udsendes der kreditorinformation til kreditorerne, men ikke til aftaleparter. Der er ikke nogen formkrav til, hvorledes boet indtræder i løbende aftaler. Konsekvensen af, at boet indtræder i en aftale er, at krav bliver omfattet af § 94 i konkursloven og skal dækkes forud for andre krav. Man er derfor tilbageholdende med at indtræde i aftaler. Han havde brug for hurtig information om, hvilke forsikringer der var i kraft. Derfor rettede han henvendelse til mægleren Willis, og ikke til Concordia.

Han mener først, at han blev bekendt med nærværende sag efter afsigelse af dekret. Normalt spørger boet forsikringsselskabet, om der er aktuelle forsikringssager, eller forsikringsselskabet oplyser dette. Han har set på sagen, at advokat Kristian Skovgaard den 10. december 2012 har foretaget anmeldelse af en skade på sagsøgernes ejendom. Formålet med anmeldelsen var at sikre, at den mulige skade blev anmeldt indenfor de gældende frister. Han kan ikke sige, om det var på dette tidspunkt, skaden blev »anmeldt« til selskabet, men konkursboet har ikke tidligere ageret i forhold til skaden overfor Concordia. Han har ikke været involveret i den isolerede bevisoptagelse.

Preben Geer fortsatte som direktør i MMT under rekonstruktionen. Han ved ikke konkret, om Preben Geer har fortsat mæglerfuldmagten med Willis, men det kan han ikke forstille sig. I så fald ville boet vel også have fået meddelelse derom.

MMT havde et stort engagement med Sparekassen Kronjylland. Formålet med rekonstruktionen var at overdrage aktiver og aktiviteter til et nyt selskab. Sparekassen accepterede at finansiere den fortsatte drift af det nye selskab og overdragelsessummen. Med i overdragelsen fulgte en garanti på en række byggerier, men han husker ikke, om garantien blev overdraget vedrørende det i nærværende sag omhandlede byggeri.

Sagsøger Peter Andersen har forklaret, at han og hans hustru købte huset på Ole Rømers Gade i 2003 og flyttede ind i 2004. I forbindelse med overtagelsen indrettede de et nyt vaskerum i kælderen. De udgravede gulvet for at kunne lægge rør til kloak. Samtidig isolerede de gulvet og lagde gulvvarme og klinker. Arbejdet blev udført af en autoriseret murer, Gert Hansen. Der blev udgravet ca. 20 cm, ikke mere, idet de skulle bruge det eksisterende afløb til kloak. De nåede ikke ned til bunden se i kælderen, idet gulvet ikke når helt ud til væggen, men kun til der hvor soklen begynder.

De fik besked om arbejdet på Skt. Anna Gade kort tid inden, det skulle iværksættes. Han spurgte Mads Nissen, om der var tænkt på afstivning af den fælles gavl. Det var der ikke. Efterfølgende blev der opsat afstivning, ligesom der blev optaget fotos af deres ejendom. Afstivningen bestod i, at der blev skruet bolte gennem muren og ind i et bjælkelag.

I forbindelse med udgravning og understøbning løsnede den nederste del af den fælles mur sig. Efterfølgende blev der vibreret. Hele huset rystede, da man vibrerede samme sted, som afstivningerne hvilede. Den første store revne i den fælles mur kom på en gang, idet muren sank ca. 2 cm. Resten af revnerne kom, efterhånden som der blev vibreret. Han kontaktede straks, dvs. i begyndelsen af marts 2012, håndværkerne, Mads Nissen og MMT. Ingen af dem foretog sig noget. Først den 31. maj 2012 kom arkitekten på besøg, idet Mads Nissen havde bestilt ham.
Arkitekten beskrev revnerne og oplyste, at der var fare for, at der ville opstå yderligere skade på ejendommen. En uge senere deltog han i et byggemøde. Det blev lovet, at der ville komme en ingeniør og kigge på sagen, men der kom ikke nogen. De kontaktede derefter kommunen, der anbefalede dem at få fat i en byggetekniker og en advokat, hvilket skete omkring den 1. juni. Byggeteknikeren beskrev ejendommen, som den så ud. Byggeteknikeren vurderede, at der skulle opsættes en afstivning under buen i stuen, idet der ellers var risiko for, at den ville bryde sammen. De fik en tømrer til at afstive buen ved at sætte en træplade under, hvorefter de kunne opsætte »soldater« til at holde på afstivningen og buen.

Efter skønsforretningen fik de et tilbud på arbejdet med udbedring. Med ganske få undtagelser er der alene sket udbedring af skader påført ejendommen i forbindelse med byggeriet på Skt. Anna Gade. Entreprenøren havde til opgave at få ejendommen til at fremstå attraktiv igen. Ejendommen skulle have været sandblæst, men de valgte i stedet at få påsat udvendig isolering. Det var den bedste løsning samlet set. Der kunne godt være foretaget partiel udbedring af skaderne, men det udbedrede sted ville have været synligt, også fordi væggene var malet i forskellige farver. De boede i ejendommen, mens skaderne blev udbedret, således udbedring skete etagevis. Det var ikke muligt at opholde sig på den etage, hvor der skete udbedring.

En faldstamme var flækket, hvilket de fik udbedret. Han husker ikke, hvornår denne skade blev opdaget. Den var umiddelbart synlig. Tagrenderne var fyldt med puds, så både render og afløb måtte renses. Malerarbejdet har de selv udført. Stilladset til byggeriet ødelagde tagsten, der er skiftet. De har haft en vandskade og en masse ekstra rengøring som følge af byggeriet.

De indhentede dels et overslag fra en virksomhed og et tilbud fra en anden virksomhed. De valgte Aarhus Murer og Tømrerforretning, der har afgivet tilbuddet. Det var en længere proces at nå frem til en pris. Buen i stuen er fjernet. Enten skulle der mures en ny bue, eller også skulle buen erstattes af en bjælke. De valgte bjælken.

Fra de flyttede ind i 2004 og frem til udbedringen, har de ikke lavet større forbedringer på ejendommen, herunder malet.

Aarhus Murer og Tømrerforretning har senere, kort tid inden de solgte huset med overtagelse 1. januar 2015, fjernet en gruekedel og isoleret og oppudset en mur i kælderen. De regnede først med, at det ville koste ca. 15.000 kr., men arbejdet blev mere omfattende og kom til at koste ca. 45.000. Disse arbejder er prissat og udført uafhængigt af de i nærværende sag omhandlede arbejder.

De købte ejendommen for 3 mio. kr. i 2003. Da de satte ejendommen til salg i 2014 blev den solgt på 1 uge til 6,2 mio. kr. De har lavet nyt bad og køkken, hvilket har trukket prisen op. Det er næppe malingen på væggene, der har gjort forskellen.

Sagsøgte Mads Nissen har forklaret, at han er uddannet økonom og har arbejdet indenfor metalbranchen i mange år. Han købte ejendommen på Skt. Anna Gade i 2009 med henblik på nedrivning og opførelse af et nyt hus. Der har været – og der er fortsat – en tvist mellem ham og MMT, det overtagende selskab, omkring byggeriet. Han har under

en nu afsluttet voldgiftssag fået tilkendt et større beløb vedrørende fejl og mangler. Der verserer fortsat en sag vedrørende fejl fundet ved 1-årsgennemgangen. Han er som debitor blevet overført til det overtagende selskab.

Han kan konstatere, at understøbningen foregik mellem den 25. februar og den 1. marts 2011. Arbejdet blev udført af MMT. Han havde ingen indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse. Han fik en mail fra Preben Geer om, at det var nødvendigt at foretage understøbning. Dette indebar en udvidelse af entreprisen og derfor også af den entrepriseforsikring, han havde tegnet ved Tryg. Inden han og Tryg nåede at blinke med øjnene, var understøbningen imidlertid færdiggjort, og den udvidelse af forsikringen, han havde anmodet Tryg om, var ikke nået at komme på plads. Han vidste godt, at den entrepriseforsikring, han havde tegnet, ikke dækkede understøbing.

Han mailede til Tryg og anmodede om, at forsikringen blev udvidet. Da han mailede, vidste han ikke, at MMT allerede den 25. februar 2011 ville gå i gang med arbejdet. Den 6. marts 2011 fik han en mail fra Peter Andersen med oplysning om, at der var sket skader på ejendommen på Ole Rømers Gade. Han kontaktede telefonisk Tryg. Han fortalte, at der var sket en skade og forsøgte at få tegnet forsikringen. Tryg meddelte, at der ikke var tegnet en forsikring, og at man ikke ville tegne en sådan. Han havde ikke meddelt MMT, at der ikke var nogen forsikring, og at man derfor skulle vente med at foretage understøbning.

MMT bad han om at få sin ingeniør til at lave en rapport om, hvordan man kunne fastgøre muren til naboejendommen og derved forhindre den i at falde ud under nedrivning og udgravning. Hans hus på Skt. Anna Gade er opført inden huset på Ole Rømers Gade, og muren på hans hus er derfor blevet en del af det andet hus. For at kunne bygge huset på Ole Rømers Gade højere end det tidligere hus på Skt. Anna Gade, byggede man ovenpå den eksisterende mur. Dette ses på et af de fremlagte fotos. Det, der skete ved udgravningen og understøbningen var, at muren satte sig, ikke at muren faldt ud. De bolte, der blev skruet gennem væggen, forhindrede, at muren faldt nogen steder. Ejendommen på Ole Rømers Gade er bygget i 1900. Det er hans vurdering, at den inden byggeriet fremstod alderssvarende, og at den kunne fremstå mere velholdt, end den var.

Han var ikke til stede, da understøbningen fandt sted, og han har ikke været med til at bestemme en periode, understøbning skulle ske indenfor. Han har spurgte MMT ved Michael Hertz, om der skulle indhentes rådgivning om understøbning, men det fik han nej til. Han er enig i, at der er kommet revner i ejendommen på Ole Rømers Gade i tidsmæssig forbindelse med det arbejde, der er udført på ejendommen på Skt. Anna Gade. Revnebilledet var ændret, da understøbningen var tilendebragt.

Preben Geer har forklaret, at han har arbejdet for MMT fra 1994 og 11 år frem. Derefter var han væk fra selskabet i ca. 5 år, hvorefter han kom tilbage. I 2011/12 var han ansat i MMT som projektchef. Han er medejer af det nye MMT, og han var i perioder mindretalsaktionær i det gamle MMT. MMT var vant til entrepriser i den pågældende størrelse. Ud over almindelige beboelseshuse har MMT også opført bl.a. sygehuse og skoler.

Han ved ikke, hvem der har udarbejdet det materiale, som entreprisen blev udført på baggrund af. Det var noget, de fik tilsendt af bygherren. Det var også bygherren, der lavede tilbudslisten. Arbejdet var udbudt som hovedentreprise, hvor bygherren selv ville stå for visse dele, og noget skulle udføres af underentreprenører. MMT havde entrepriserne på beton, murer og tømrerarbejde. Han var ikke på byggepladsen dagligt, men han kom der jævnligt, og han havde som projektchef det overordnede ansvar for byggeriet.

Ryan Hald var en person, som bygherren tilkaldte i forbindelse med fastgørelse af den gavl, som sagen vedrører. Han har ikke mødt ham i forbindelse med besigtigelse eller andet. Han fik en mail fra Ryan Hald om, hvordan arbejdet med fastgøring skulle udføres, og denne anvisning fulgte MMT. Han mener ikke, der var andre anvisninger.

Så vidt han husker, var en person fra MMT med Ryan Hald på besigtigelse på ejendommen, inden han fik mailen med anvisningerne.

Da MMT overtog projektet stod det gamle hus stadig på grunden. En underentreprenør stod for nedrivningen. Derefter lavede de skråafstivninger. Ryan Hald blev tilkaldt for at håndtere fastgørelsen af gavlen. Ved en prøvegravning fandt de ud af, at der skulle ske understøbning af gavlen. De vidste allerede ved projektets start, at der nok skulle ske en eller anden form for understøbning, men de kendte ikke det nærmere omfang. I entreprisekontrakten var der en stipuleret ydelse for dette. Det var MMT, der stod for at udføre understøbningen. En underentreprenør, OJ Maskinudlejning, stod for udgravningen og havde en geotekniker, der fortalte, i hvilket tempo der kunne udgraves og understøbes.

Foreholdt, at skønsmanden har vurderet, at understøbningen ikke er udført korrekt, har vidnet forklaret, at arbejdet er udført i overensstemmelse med det, som geoteknikeren anviste. Arbejdet er desuden udført sådan, som de plejede at udføre lignende arbejde, i samme takt og over det sædvanlige antal dage.

Foreholdt, at skønsmanden har vurderet, at betonen ikke har hærdet tilstrækkeligt, har vidnet forklaret, at de brugte varm beton, ligesom de anvendte vintermåtter til afdækning. På den måde opnår betonen ret hurtigt, i løbet af ganske få døgn, den fornødne styrke. Der går 28 dage, før beton er fuldstændig hærdet. Han er ikke enig i skønsmandens konklusion. Det er muligt, at skønsmanden ikke har kendt til, at de brugte varm beton og måtter.
Han husker ikke, om han har været i dialog med en advokat om, hvilke oplysninger skønsmanden skulle have. Han mener, at revnerne i ejendommen på Ole Rømers Gade er opstået på grund af det fastgørelsesprincip, som Ryan Hald foreslog, i kombination med, at gulvet i kælderen er sænket. Dengang vidste han ikke, at dette princip var forkert, og det gjorde hans folk heller ikke.

Der blev lavet en fotoregistrering, både af bygninger og af fortove, inden byggeriet gik i gang. Han har ikke deltaget i en indvendig registrering. Inden arbejderne blev iværksat var ejendommen i Ole Rømers Gade i meget dårlig stand. Deri ligger, at der var revner flere steder i facaden. Efterfølgende kunne han konstatere, at der var lavet ombygninger på amatørbasis, f.eks. fjernet vægge. Det så selvgjort ud. Han deltog i afleveringsforretningen sammen med en projektleder. Bygherren havde på forhånd oplyst, at han ikke ville møde op. Han husker ikke hvorfor, herunder om det skyldtes en verserende voldgiftssag.

Projektet blev afleveret januar 2012, men det indgik i aftalen fra juni 2012 om aktivoverdragelse til det nye MMT. Det skyldes, at projektet fremgik af den sagsliste, som advokaten fik. På listen stod også de projekter, hvor der udestod 1- og 5-årsgennemgang, samt hvor der var en uafklaret reklamation. De projekter, MMT købte ud, skulle dækkes ind på garantierne. Han har deltaget i de skønsforretninger på ejendommen, som han har været indkaldt til. Han deltog for at varetage MMT’s interesser i relation til garantien.

Han har ikke anmeldt skaderne på naboejendommen til MMT’s forsikringsselskab. Han har ikke været i dialog med Willis om sletning af forsikringerne. Han er bekendt med, at Willis var selskabets forsikringsmægler, men det var direktøren for MMT, der stod for kontakten. Da MMT blev taget under rekonstruktion, var der en voldgiftssag mellem MMT og bygherren, Mads Nissen. Det blev gjort gældende, at der var mangler, og der blev givet medhold for nogen, som MMT kom til at betale for.

Han har ikke gennemgået ejendommen på Ole Rømers Gade, og han har derfor ikke noget bud på, hvad udbedring af skaderne vil koste. I forbindelse med at han har gået forbi ejendommen, har han set, at den så gammel ud og havde udvendige revner. Han havde ikke været inde på ejendommen. Efter understøbningen var de udvendige revner blevet større, og der var kommet nye til. De fleste revner var kommet i den side, der vendte mod byggegrunden. Efter

understøbningen har han været inde på ejendommen en enkelt gang. Han vil tro, at gulvet i kælderen var sænket ca. 40-50 cm. Man kunne se, at der var gravet ud, idet en del af soklen stod tilbage. Han bemærkede også, at der var fjernet mange stabiliserende vægge.

Ove Thisted Jørgensen har forklaret, at han er ejer af og direktør i OJ Maskinudlejning. Det var han også i perioden fra 2010-12. OJ Maskinudlejning udførte jord og kloakarbejde på byggeriet på Skt. Anna Gade. Arbejdet gik forud for understøbningen, men var efter nedbrydningen. MMT udpegede, hvor der skulle graves. OJ Maskinudlejning var måske på pladsen en uge eller to med mellemrum. Da de havde gravet til en bestemt kote, ringede han til MMT for at få arbejdet godkendt. Han rekvirerede også det geotekniske notat, idet det skulle afklares, om der skulle graves yderligere, eller om et fundament ville kunne bære på den aktuelle undergrund. Derefter var det op til ingeniøren at tage stilling til, hvordan der skulle støbes. OJ Maskinudlejning er ikke blevet mødt med krav i anledning af arbejdet, og han har ikke deltaget i syns- og skønsforretninger.

Anders L. Olesen har forklaret, at han er uddannet ingeniør. Han var – og er – ansat som geotekniker i 4AP. 4AP er et konsulentfirma, der bl.a. foretager jordbundundersøgelser og yder teknisk rådgivning ved byggerier.

Det er ham, der har udarbejdet det geotekniske notat af 17. marts 2011. I 4AP’s sagssystem står både OJ Maskinudlejning A/S og Michael Hertz som rekvirent af notatet. 4AP’s opgave var at lave en prøveudgravning, og den skulle han effektuere. Normalt laves ikke nogen kontrakt, så arbejdet udføres efter regning. Regningen er sendt til OJ Maskinudlejning A/S, da dette navn står oppe i hjørnet af rapporten. Han husker ikke, hvor længe han var på pladsen, men det er normalt 30-60 minutter. Der var lavet en prøvegravning, som han inspicerede. Han havde et håndbor med, som han prikkede lidt rundt med, ligesom han kiggede på de udgravede materialer. Han orienterede straks entreprenøren på stedet om sin vurdering, hvorefter han skrev notatet på kontoret.

Byggerier kan køre i 3 forskellige geotekniske kategorier, 1, 2 og 3. Kategori 1 er den lempeligste og kræver, at de underliggende jordarter er bæredygtige. Ved kategori 2 skal der laves yderligere undersøgelser. I kategori 3 er der noget ekstremt, f.eks. plastisk ler. Der forelå ikke nogen geoteknisk rapport, og derfor tolkede han, at projektet var i kategori l. Hvis han i forbindelse med sine undersøgelser havde fundet jordarter, der gjorde, at der ikke var tale om kategori 1, ville han have skrevet det i notatet. I så fald skulle byggeriet være stoppet, og der skulle være foretaget yderligere undersøgelser. Det arbejde, 4AP lavede, var en udførelseskontrol. Hvilken kategori, en ejendom skal indplaceres i, hører hjemme på det indledende stadie, som 4AP ikke havde noget med at gøre.

Notatet anviser, at der er udgravet til de bæredygtige aflejringer. At betonen ikke har haft den fornødne hærdetid, har ikke nogen kobling til den underliggende jord. Han har ingen holdning til, om manglende hærdetid er årsag til skaderne på ejendommen.

Michael Hertz har forklaret, at han er uddannet tømrer og har været ansat ved MMT i 31 år, fra 1981 og til og med 2012. Han arbejdede på byggeriet på Skt. Anna Gade. På et tidspunkt blev der foretaget understøbning. Det var MMT, der stod for at udføre dette arbejde. Han husker ikke, hvornår arbejdet blev udført. MMT havde prøvet at understøbe før, så det var ikke nyt for dem. Nogle gange får de en anvisning om, hvordan understøbningen skal foretages, det sker typisk ved offentlige byggerier. De bad ikke bygherren til dette byggeri om at anvise, hvordan understøbningen skulle foregå. En ansat i MMT ved navn Torben Skyum stod for at udføre understøbningen. Vidnet er bekendt med, at der er nogle procedurer, hvorefter der skal gå mellem 1 og 2 dage mellem støbningerne. Han husker ikke, om det var sådan de gjorde. Foreholdt, at understøbningen foregik i perioden fra den 25. februar og til den 1. marts, kan han ikke genkende dette. Forevist foto, kan han godt huske, hvordan der så ud på pladsen, herunder den mur, der skulle understøbes. Hvor lang tid en understøbning tager, kommer an på murens længde. Beton afhærder på 28 dage. Typisk støber man hver eller hver anden dag flere steder. Man skal ikke afhærde de 28 dage, før man kan støbe igen. Dette er noget, han har fået fortalt. Han husker ikke, om bygherren var til stede ved understøbningen.
Han er nu ansat ved et andet firma, Poul Pedersen. Her har han arbejdet i ca. 2 år, men han har ikke været med til at foretage understøbning. Ham bekendt er den fremgangsmåde, de anvendte ved MMT, den samme, som de anvender ved hans nye arbejdsgiver. Han kender ikke til, om MMT har haft reklamationer, men han har ikke selv modtaget sådanne.

Skønsmand Marianne Bondo Hoff har forklaret, at hun kan vedstå sine erklæringer. På huset er der både mindre og større skader, idet skaderne er mindre i den del af huset, der vender væk fra byggeriet, og størst i den ende, der vender mod byggeriet. Hun har kunnet konstatere, at fællesgavlen har bevæget sig nedad og lidt ud. Dette har forårsaget skader i form af revner i væggene. Hun vil gætte på, at man foretog understøbningen, fordi man ønskede at få en dybere kælder. Gavlen stod sikkert nok funderet, som den var, så det var ikke nødvendigt at understøbe, hvis der ikke skulle udgraves til et dybere niveau.

Foreholdt sin besvarelse af spørgsmål 2, forklarede vidnet, at der er forskellige muligheder for, hvad der kan være gået galt. Hun vurderer, at det er gået for stærkt med at understøbe, og at dette er den væsentligste årsag til skaderne på ejendommen. Der kan være medvirkede årsager til skaderne. Disse mulige årsager har hun beskrevet i besvarelsen af samme spørgsmål. På billederne optaget før byggeaktiviteterne sås der mindre revner. Det er naturligt i en bygning af den alder, og de allerede eksisterende revner udgør alene en mindre del af det samlede billede af ejendommen.

Hun har i besvarelsen af spørgsmål 4 beskrevet en række arbejder, som hun mener skal udføres. Prisen er 150.000 kr. + moms, hvis hele huset kan renoveres samtidigt. Hvis man skal kunne bo i huset og derfor alene kan udbedre revner på en etage ad gangen, vil det koste yderligere 40.000 kr. Der er ikke medtaget omkostninger til flytning og afdækning af inventar. Hvis man ikke ønsker, at møblerne bliver beskidte eller ødelagte, skal der ske afdækning.
Det vil være nødvendigt at flytte en del inventar for at kunne komme til at udbedre skaderne. Dette vil koste yderligere 15.000 kr. At der er tale om en »partiel afhjælpning« betyder, at man kun lapper de steder, hvor der er skader. Huset er meget velholdt med maling, så det vil være synligt at se, hvor der er sket udbedring. De skader, der var, var koncentreret i den ende af ejendommen, der vendte mod byggeriet.

Under skønsforretningen fik de forevist et afskåret terrassegulv i træ og manglende jordfyldning langs terrassen, spørgsmål 16, pkt. d og f. Hun kan ikke svare på, om disse forhold er forårsaget af byggeriet.

Understøbning af en mur er et komplekst stykke arbejde. Der skal funderes ret dybt, og det er vigtigt, at lasten fra huset kan føres ned, hele den periode understøbningen varer. Hvis man fjerner yderligere jord, inden de tidligere understøbninger er hærdet tilstrækkeligt, er der ikke noget til at tage lasten. Et professionelt firma som MMT skal kunne håndtere en sådan opgave. Det er ikke kun det forhold, at muren er sunket, der kan henføres til den manglende hærdetid, og at man eventuelt har udgravet for mange sektioner ad gangen. Disse forhold kan også være årsagen til, at muren er skredet lidt udad. Det antal dage, man har brugt på understøbning, er helt klart for få, og det bør en professionel entreprenørvirksomhed vide.

Det vil efter hendes opfattelse være normalt – og klogt – at indhente flere tilbud på arbejdet med udbedring af manglerne, da prisen kan svinge. Hun vil fastholde, at arbejderne kan udføres for de skønnede beløb.

Allerede da hun så skaderne på huset, var hun ret sikker på, at fejlen lå i understøbningen. Dette blev bekræftet, da hun efterfølgende så tidsplanen. Hun bygger sin konklusion på skadesbilledet, hvor skaderne lå i den side af huset, der blev understøbt. Det er den sidste meter af gavlen, der har bevæget sig, hvilket er typisk, når der er problemer med understøbningen.

Det er hendes opfattelse, at det bør være en ingeniør, der beregner, i hvilken takt understøbning kan og skal ske. Hun vil dog ikke afvise, at der er fagfolk, der er dygtige nok til at kunne udføre arbejdet uden anvisning.

Der er for få geotekniske undersøgelser af jordbunden til, at man med sikkerhed skal sige, at det er en ejendom i kategori 1. Der er alene foretaget en enkelt prøvegravning. Hvis der i det geotekniske notat var angivet en kategori 2, skulle der have været foretaget flere undersøgelser. Efter hendes mening burde der være foretaget flere geotekniske undersøgelser. Dette ville dog ikke have forhindret skaderne, da understøbningen under alle omstændigheder er sket for hurtigt. Den ene boring, der er foretaget, viser trods alt bæredygtige aflejringer. Det er entreprenørens opgave at holde styr på hærdetiden, helt uafhængigt af det geotekniske notat.

Jakob Gottlieb har forklaret, at han kan vedstå sin erklæring. Han har ikke selv målt temperaturer på betonen. Han har baseret sin besvarelse på akterne i sagen, herunder en temperaturoversigt fra DMI. Understøbningen er gået for stærkt. Det er vanskeligt at sige, hvor lang tid understøbningen bør tage. Det kommer bl.a. an på typen af beton, og om der er anvendt varm beton.

En delvis ommuring af buen i stuen vil indebære en delvis ophugning af pudsen for at konstatere, hvor langt revnen rækker ind i buen. Derefter skal der ske

De geotekniske forhold har ikke noget at gøre med hærdetiden for betonen. Hvis der er anvendt varm beton og varmemåtter, vil dette have betydning for hærdetiden, idet den vil være kortere. Det er vanskeligt at afgøre, om hærdetiden under disse omstændigheder var tilstrækkelig, men tre arbejdsdage er dog stadig en kort periode at foretage understøbningen på.

Parternes synspunkter

Haldis Pedersen og Peter Andersen har i deres påstandsdokument anført følgende:

»…

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende,

at sagsøgte er ansvarlig overfor sagsøger for de skader, som er påført sagsøgernes ejendom Ole Rømers Gade 60 ved de arbejder der er udført i forbindelse med henholdsvis nedbrydning og genopførelse af ejendommen Skt. Anna Gade 24,

at sagsøgte principalt er objektivt ansvarlig for disse skader, subsidiært har handlet culpøst ved tilrettelæggelsen og udførelsen af disse arbejder i relation til afdækning af de derved kendte risici,

at den ansvarlige for udgravningen således bærer risikoen for, at en kendt risiko aktualiseres ved den valgte fremgangsmåde,

at skaderne på sagsøgernes ejendom ifølge de fremkomne skønserklæringer skyldes byggeaktiviteterne på Skt. Anna Gade 24 (de sagsøgtes ejendom),

at de sagsøgte har undladt at tegne forsikring til trods for, at de af MMT er anbefalet at tegne en sådan forsikring,

at de sagsøgte på baggrund heraf skal erstatte sagsøgerne det tab, som sagsøgerne bliver påført som følge af skaderne, disse er opgjort til kr. 396.016,51, jf. bilag 21,

at sagsøger har bevisbyrden for, at de af skønsmanden registrerede skader på ejendommen Ole Rømers Gade 60 allerede var til stede på ejendommen inden den 21. januar 2011,

at det netop følger af fotos optaget af sagsøgtes entreprenør – med henblik på konstatering af skader på ejendommen inden nedbrydning – at de af skønsmanden registrerede skader ikke var til stede umiddelbart inden nedbrydningen,

at det påhviler sagsøgte at bevise, at en tidligere foretaget understøbning har været medvirkende årsag til skaderne, og denne bevisbyrde ikke er løftet,

at det bestrides, at ejendommen er solgt som nyrenoveret, eller a[t] sagsøger skulle have opnået en »gevinst«, eller reduktion af sit tab i forbindelse med et sådant salg.

at bilag 9-18 udgør dokumentation for de af sagsøger faktisk afholdte udbedringsomkostninger, og dermed tab, og således ikke kan sidestilles med ensidigt indhentede erklæringer e.l.,

at bilagene derfor skal tillades fremlagt, samt

at sagsøger vil afgive forklaring til dokumentation for at omkostningerne de facto er afholdt.

…«

Dorrit Storm og Mads Nissen har i deres påstandsdokument i hovedsagen anført følgende:

»…

1. Manglende ansvarsgrundlag

Det gøres gældende, at eventuelle revner hos sagsøgerne ikke kan henføres til det på de sagsøgtes ejendom udførte arbejde.

Det bestyrkes bl.a. af skønsmandens besvarelse af spørgsmål 20, hvor skønsmanden ikke har kunnet henføre skaderne til konkrete arbejder på de sagsøgtes ejendom.

Videre bestrides, at der påhviler de sagsøgte et objektivt ansvar.

2. Ingen årsagssammenhæng

Det er hævet over enhver tvivl, at de sagsøgte selv har ladet understøbningsarbejde udføre på sin ejendom.

Det gøres gældende, at det er sagsøgernes bevisbyrde at dokumentere, at de sagsøgte har handlet ansvarspådragende. Det gøres gældende, at denne bevisbyrde ikke er løftet, hvilket tydeliggøres ved skønsmandens besvarelse af spørgsmål 19, hvorefter:

Skønsmanden kan ikke afvise, at de 4 revner der fremgår af sagens bilag 1 eller en del af de skader der blev forevist ved synsforretningen, jf. svar 1 i skønserklæring 1, kan være opstået som følge af understøbningerne i forbindelse med den udgravede kælder.

I den sammenhæng gøres gældende, at det skal komme sagsøgerne processuelt og bevismæssigt til at skade, at sagsøgerne har undladt at efterleve opfordring C, hvorefter:

Sagsøger opfordres (C) til at oplyse mod behørig dokumentation:

I Hvornår udgravningen af sagsøgerens kælder blev foretaget. II Udførelsesmetoden.
III Hvem udførte entreprisearbejdet III Kvalitetssikringsmaterialet.
Det gøres gældende, at revnerne på sagsøgernes ejendom ikke kan henføres til arbejde på de sagsøgtes ejendom.

Det gøres dermed gældende, at eventuelle skader på sagsøgernes ejendom i det hele kan henføres til sagsøgernes understøbningsarbejder.

3. Sagsøgerne har ikke lidt et økonomisk tab

Under nærværende sag har sagsøgerne angiveligt solgt den omhandlede ejendom. I den sammenhæng gøres gældende, at det skal komme sagsøgerne processuelt og bevismæssigt til at skade, at sagsøgerne har undladt at efterleve opfordring D, hvorefter:

Sagsøger opfordres (D) til at fremlægge eventuel salgsannonce/salgsopstilling hos ejendomsmægler, tilstandsrapport samt købsaftalen, idet sagsøgte naturligvis er indforstået med, at prisen ikke oplyses.

Opfordringen havde til formål at for klarlagt, om ejendommen blev solgt som nyrenoveret, hvilket på det foreliggende grundlag har betydning for prisen på ejendommen og dermed spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger måtte være påført et økonomisk tab.

For det tilfælde at retten måtte finde, at sagsøger måtte have et krav, gøres det gældende, at kravet skal reduceres markant ud fra en skønsmæssig betragtning om, at sagsøger ikke har krav på erstatning for »nyt for gammelt«.

3.1. Selve tabsopgørelsen

Partiel udbedring:

Det bestrides under alle omstændigheder, at sagsøgerne har krav på yderligere udbedring, end den af skønsmanden anførte. Det bestrides således, at en partiel afhjælpning ikke skulle være tilstrækkelig. Til støtte herfor fremhæves, at skønsmanden ved besvarelsen af spørgsmål 2 har vurderet, at ejendommen er fra ca. år 1900, hvorfor der i forvejen har været skader på ejendommen.

På baggrund af ovenstående bestrides således, at sagsøgerne har krav på de i bilag 4 anførte omkostninger, herunder omkostninger ved hævdede følgeskader og rådgiverbistand.

Genhusning:

Det bestrides, at sagsøgerne har krav på genhusning under udbedringsperioden, idet skønsmanden ved besvarelsen af spørgsmål 5, har vurderet, at det er muligt at bo i huset under udbedringsarbejdet. Dette gælder uanset, at det vil være forbundet med gene for sagsøgerne. Alternativt kan generne begrænses ved, at udbedringsarbejderne udføres på én etage a[d] gangen.

På baggrund af skønsmandens besvarelse af spørgsmål 5, må det således anses som en tålelig løsning for sagsøger at blive boende i udbedringsperioden.

Bilag 9-18 – Sagsøgernes ensidige omkostningsbilag:

[…]

I den forbindelse fremhæves under alle omstændigheder, at bilag 9-18 bestrides i sin helhed.

Det kan ikke af bilagene udledes, om det udførte arbejde har været nødvendigt og rimeligt. Derimod fremgår, at sagsøger angiveligt har foretaget en omfattende renovering af ejendommen, hvilket i medfør af skønsmandens besvarelse af spørgsmål 4 ikke var nødvendigt, idet skønsmanden klart og utvetydigt har fastsat udbedringsomkostningerne til kr. 150.000,00 med tillæg af moms.

Det gøres gældende, at sagsøger ikke har ført behørigt bevis for, at arbejdet er udført, og at det har været nødvendiggjort af de konstaterede revner.

Det gøres endvidere gældende, at sagsøger ikke ved fremlæggelse af fakturaer fra ensidigt rekvireret arbejde kan tilsidesætte et syn og skøn.

Endelig gøres gældende,

at der var revner på ejendommen, forinden igangsættelsen af entreprisen på sagsøgtes ejendom,

at det af sagsøger fremsatte krav er et deliktskrav, hvorfor der alene kan kræves erstatning for det direkte økonomiske tab, maksimeret af reglerne om tabsbegrænsning,

at rimelige genhusningsomkostninger ud fra en af sagsøger påberåbt tålegrænse således ikke udgør et erstatningsretligt relevant tab,

at diverse advokathonorarer alene udgør en procesomkostning, og

at tabet dermed maksimalt kan opgøres til de af skønsmanden anslåede omkostninger på kr. 150.000,00 med tillæg af moms, fratrukket den andel, der relaterer sig til forud bestående skader og lignende.

…«

Dorrit Storm og Mads Nissen har i deres påstandsdokument i adcitationssagen anført følgende:

»…

1. Til støtte for den nedlagte påstand gøres gældende,

at Mågevejens Murer- og Tømrerforretning A/S forestod arbejderne på adcitantens ejendom,

at Mågevejens Murer- og Tømrerforretning A/S, CVR nr. 30547489 havde tegnet ansvarsforsikring hos adciterede,

at Mågevejens Murer- og Tømrerforretning A/S, CVR nr. 30547489 efterfølgende blev taget under rekonstruktion og efterfølgende konkursbehandling,

at adcitanten dermed i medfør af forsikringsaftalelovens § 95, stk. 2 indtræder i Mågevejens Murer- og Tømrerforretning[s], … ret imod adciterede, hvormed adcitanten kan rette et direkte krav mod adciterede i sin egenskab af ansvarsforsikringsselskabet, jfr. ligeledes U 2001.1303 H,

at adciterede er forpligtet til at dække skaderne, idet en eventuel annullering af eksisterende forsikringer ikke er sket m[e]d kurators forudgående accept, ligesom adciterede tilsyneladende ikke har oplyst konkursboet herom.

at såfremt sagsøger i hovedsagen kan dokumentere, at adcitanten skulle være ansvarlig for skader på den omhandlede ejendom, så er adciterede i sin egenskab af ansvarsforsikringsselskab for Mågevejens Murer- og Tømrerforretning A/S forpligtet til at friholde adcitanten for ethvert krav, som adcitanten måtte blive dømt til at betale i hovedsagen anlagt under BS 13-2439/2012 ved Retten i Århus.

2. Adciterede har på uhjemlet grundlag slettet ansvarsforsikringen.

Det gøres gældende, at opsigelse og sletning pr. 26. juni 2012 af ansvarsforsikringen ikke er sket på konkursboet eller Mågevejens Murer- og Tømrerforretning A/S’ foranledning, jf. bilag adc 30.

Ansvarsforsikringen må derfor være blevet slettet på baggrund af en ensidig adfærd fra adciteredes side og i øvrigt uden hensyntagen til opsigelsesvarslet på 3 måneder.

Der henvises til det i bilag adc 30 anførte, idet adciterede da heller ikke har udbetalt ristorno på grundlag af, at ansvarsforsikringen skulle være opsagt pr. 26. juni 2012.

Videre må lægges til grund, at adciterede rent faktisk rettede henvendelse til konkursboet i september 2012 med en forespørgsel om, hvorvidt konkursboet ønskede at indtræde i de foreliggende forsikringer, herunder ansvarsforsikring, jf. bilag adc 30, underbilag 3. Det bemærkes, at der i underbilag 3 henvises til en telefonsamtale dagen før – det vil sige den 4. september 2012 med Mogens Jespersen hos adciterede. Adciterede har ikke efterfølgende anfægtet indholdet i underbilag 3, hvormed det gøres gældende, at der under alle omstændigheder er sket anmeldelse af skaden indenfor 3-måneders fristen.

3. Krav anmeldt indenfor forsikringstiden.

Som bilag adc30 er fremlagt brev af 21. december 2012 fra kurator i konkursboet efter Mågevejens Murer- og Tømrerforretning A/S med tilhørende underbilag 1-4.

Adciteredes primære anbringende er, at skaden ikke er anmeldt indenfor forsikringstiden, som defineret i erhvervs- og produktansvarsforsikringens betingelser nr. 300-1, afsnit 9. Det følger af afsnit 9.3, at et krav rejst mod Mågevejens Murer- og Tømrerforretning A/S i forsikringstiden skal anmeldes til adciterede indenfor 3 måneder efter forsikringens ophør.

Videre fremgår af forsikringsbetingelsernes afsnit 17.1:

»Forsikringen kan af hver af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en hovedforfaldsdag.«

Der er i hvert fald foretaget anmeldelse ved brev af 15. november 2012, jf. bilag adc D.

Adciterede har ved e-mail af 20. november 2012 meddelt, at forsikringen angiveligt skulle være opsagt pr. 26. juni 2012. Det kan ikke anerkendes, men såfremt opsigelsesvarslet i medfør af forsikringsbetingelsernes i afsnit 9.3 var 3 måneder, kan forsikringen tidligst være bragt til ophør den 26. september 2012..

Ved ophør må i sagens natur forstås, at en aftale først er ophørt, når den ikke længere er i kraft. Eftersom opsigelsesvarslet altså var 3 måneder, må forsikringen have været i kraft tidligst frem til den 26. september 2012, hvormed de 3 måneder skal regnes fra denne dato, hvormed der var en anmeldelsesfrist frem til den 26. december 2012.

I medfør af forsikringsbetingelsernes afsnit 9.3 er der således sket behørig anmeldelse indenfor 3 måneder efter forsikringens ophør.

Det fastholdes derfor, at forsikringen skal dække de skader, som måtte være påført adcitanten, såfremt sagsøger måtte få helt eller delvist medhold i sin påstand overfor adcitanten i hovedsagen.

4. Krav dækket af forsikringen, jf. almindelige obligationsretlige grundsætninger om loyalitetspligt

For det tilfælde at retten mod forventning måtte finde, at skaden ikke er afmeldt indenfor en 3 måneders frist efter forsikringsaftalens reelle ophør, gøres gældende, at adciterede i medfør af almindelige obligationsretlige grundsætninger om loyalitetspligt er forpligtet til at stille adcitanten på samme måde, som hvis ledelsen i Mågevejens Murer- og Tømrerforretning A/S eller dennes advokat på behørig vis havde oplyst omkring ansvarsforsikringen.

Det følger således af almindelige ulovbestemte principper, der bl.a. fandt anvendelse i U.2001.352H. Dommen og ovennævnte grundsætninger er kommenteret i Per Vestergaard Pedersens artikel, U.2003B.173, afsnit 2.2.4, hvor det er anført:

»Og selskabets og skadevolderens oplysningspligt over for skadelidte må under alle omstændigheder følge af almindelig obligationsretlige regler (grundsætninger) om loyalitetspligt – også efter vedtagelsen af lovforslaget. Ifølge disse regler skal debitor i rimeligt omfang samarbejde med kreditor og tage hensyn til dennes interesser samt oplyse kreditor om forhold, der har betydning for dennes interesser samt oplyse kreditor om forhold, der har betydning for dennes mulighed for at opnå fyldestgørelse og undgå tab. Se f.eks. Gomard, Obligationsret, 1. Del, 3. udg., 1998, s 45 ff. Bryde Andersen og Lookofsky, Lærebog i Obligationsret I, 2000, s. 30 f, 4 og 70 ff, og betænkning nr. 1423/2002 om forsikringsaftaleloven, s. 276 f. Et forsikringsselskab har ligeledes en vis loyalitets- og oplysningspligt over for en part, der kan have krav på en forsikringsydelse. Dette følger både af almindelige ulovbestemte regler, jf. f.eks. princippet i U 2001.352 H, og af § 3, stk. 2 i lov om finansiel virksomhed (selskabets virksomhed skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for forsikringsområdet). Jf. betænkning nr. 1423/2002 om forsikringsaftaleloven,

Det bestyrkes tillige af en retssikkerhedsmæssig- og samfundsmæssig betragtning, der gør det rimeligt, at adcitanten får størst mulig sikkerhed for dækning, hvilket understøttes af, at adcitanten i forbindelse med indgåelse af hovedentrepriseaftalen med Mågevejens Murer- og Tømrerforretning A/S tillagde det væsentlig betydning, at Mågevejens Murer- og Tømrerforretning A/S havde tegnet behørig ansvarsforsikring.

Adcitanten har vedvarende og kontinuerligt opfordret Mågevejens Murer- og Tømrerforretning A/S til at anmelde skaderne til adciterede. Som dokumentation er som bilag adc 33 fremlagt e-mails af 2. august og 16. august 2012. Videre er som bilag adc 34 fremlagt e-mail af 22. august 2012, hvor der rykkes for oplysninger omkring anmeldelse af skaderne, ligesom der som bilag adc 35 er fremlagt e-mailkorrespondance af 31. august og 26. september 2012. Endelig er som bilag adc 36 fremlagt e-mailkorrespondance for perioden 3. oktober til 23. oktober 2012, hvor adcitanten igen har rykket for en tilbagemelding omkring anmeldelse til adciterede samt oplysninger om navnet på ansvarsforsikringsselskabet.

Adcitanten har således vedvarende og kontinuerligt opfordret Mågevejens Murer- og Tømrerforretning A/S til at anmelde skaderne til adciterede, ligesom adcitanten har opfordret Mågevejens Murer- og Tømrerforretning A/S til at oplyse navn og policenummer på ansvarsforsikringsselskabet. Det har således ikke været muligt for adcitanten at anmelde skaderne før tidligst den 15. november 2012, hvormed adcitanten i medfør af ovennævnte grundsætninger og principper er berettiget til at henholde sig til ansvarsforsikringen i medfør af forsikringsaftalelovens § 95.

5. Skaderne er omfattet af ansvarsdækningen

Adciterede har i adcitationsduplikken gjort gældende, at årsagen til skaderne er undtaget fra forsikringsdækning med henvisning til, at skaderne er forårsaget af en underentreprenør.

Det bestrides. Dertil skal fremhæves, at blandt andet understøbningsarbejdet blev foretaget af Mågevejens Murer- og Tømrerforretning A/S.

Skønsmanden har foreløbig ved besvarelsen af spørgsmål 2 anført, at skaderne måske kan henføres til understøbningen/efterfunderingen, men at skønsmanden ikke med sikkerhed kan fastslå, om selve nedrivningsarbejdet kan have forårsaget skaderne.

Det gøres derfor gældende, at adciterede skal tilpligtes at dække skaderne.

6. Det bestrides, at skaderne er undtaget fra dækning under henvisning til, at der måtte være sket fejl eller mangler i tegninger eller anvisninger udarbejdet af andre end den sikrede, jf. adcitationsduplikkens afsnit 1.2. Ovennævnte anbringende sigter til, at adcitanten skulle have begået fejl i forbindelse med udarbejdelse af projekteringsmaterialet. Det bestrides.

Der er ikke dokumenteret fejl i projekteringsmaterialet, idet det skal fremhæves, at bilag adc 5 ikke er mangelfuldt, idet skønsmanden blot ved besvarelsen af spørgsmål TS-A har anført, at anvisningerne er utilstrækkelige, idet understøbning skal behandles i henhold til geoteknisk kategori 2.

Det gøres gældende, at understøbning netop blev udført i overensstemmelse med gældende og almindelige anvisninger, hvilket bl.a. kan dokumenteres ved vidneforklaringer, jf. nedenfor.

7. For det tilfælde at retten måtte finde, at skaderne ikke måtte være dækket af ansvarsforsikringsaftalen på grund af manglende anmeldelse indenfor forsikringstiden eller i medfør af undtagelsesbestemmelser i policen, gøres det gældende, at almindelige rimelighedsbetagtninger og principper om god skik og hensyn til den skadelidte (adcitanten) skal medføre, at adciterede er forpligtet til at dække skaderne i medfør af ansvarsforsikringsaftalen, såfremt adcitanten måtte ikke måtte få medhold i hovedsagen.

Til støtte herfor henvises igen til ovennævnte artikel, U.2003B.173 samt principperne i aftalelovens § 36, idet det vil være urimeligt og direkte skadeligt for en skadelidtes retsstilling, såfremt adciterede måtte kunne frasige sig en ansvarsdækning i medfør af policen.

…«

Concordia Forsikring A/S har i sit påstandsdokument anført følgende:

»…

2. Forsikringsdækning

2.1. Indledning

Forsikringsaftalen udgøres af forsikringspolicen (bilag adc A) med tilhørende betingelser (bilag adc B).

Overordnet set gør Concordia gældende, at adcitanterne ikke kan opnå bedre ret over for Concordia end Mågevejen A/S, jf. forsikringsaftaleloven § 95, stk. 2, at Mågevejen A/S ikke har forsikringsdækning for det eventuelle krav, jf. forsikringsaftalen og nedenfor, og at adcitanterne dermed ikke kan få medhold i kravet mod Concordia.

2.2. Ophør af forsikringsaftalen

Forsikringen dækker ikke erstatningskrav, som anmeldes til Concordia mere end 3 måneder efter

– Mågevejen A/S blev taget under rekonstruktionsbehandling den 20. juni 2012, jf. bilag adc H.

– Mågevejen A/S under rekonstruktion afhændede sin virksomhed pr. 26. juni 2012, hvorefter der ikke længere var nogen forsikret interesse.

Concordia henviser i øvrigt til pkt. 12.1 i forsikringsbetingelserne, hvorefter Concordia ved anmeldelse af forandringer træffer bestemmelse om, hvorvidt forsikringen kan fortsætte.

Ved brev af 15. november 2012 anmeldte adcitanterne det i sagen fremsatte krav, jf. bilag adc D. Concordia gør derfor gældende, at Mågevejen A/S har anmeldt kravet mere end 3 måneder efter forsikringsaftalens ophør, og at der allerede som følge heraf ikke er dækning under forsikringen.

Concordia gør gældende, at Willis I/S – i sin egenskab af eksklusiv forsikringsmægler for Mågevejen A/S – har været bemyndiget til handle med bindende virkning for selskabet, jf. mæglerfuldmagten (bilag adc C).

Concordia bestrider, at forsikringsbetingelsernes opsigelsesvilkår finder anvendelse i en situation som den foreliggende.

Concordia bestrider, at det kan anses for dokumenteret, at Concordia rettede henvendelse til konkursboet som påstået af adcitanterne. Det kan hertil oplyses, at Mogens Jespersen ikke erindrer en sådan samtale.

2.3 Undtagelser i forsikringsdækningen

Det er forsikringsaftalen, herunder de deri anførte dækningsbegrænsninger/-undtagelser, der regulerer forholdet mellem adcitanterne og Concordia.

Concordia gør gældende, at også de nedenstående dækningsbegrænsninger/-undtagelser fører til, at der ikke er forsikringsdækning for det fremsatte krav.

Jordarbejder

Forsikringen dækker ikke skade på ejendom forårsaget ved udførelse af jordarbejder, jf. pkt. 2.2e i forsikringsbetingelserne. Denne dækningsbegrænsning er standard i erhvervsansvarsforsikringer.

Såfremt Mågevejen A/S findes erstatningspligtig, vil dette netop være begrundet med, at de i sagen omhandlede skader er forårsaget af jordarbejder, jf. selve temaet i skønserklæringen. Dermed er skaderne ikke dækket under forsikringen.

Fejl i projekt mv.

Forsikringen dækker ikke skade forårsaget af eller på bygning, når skaden skyldes fejl i projekt, tegninger, konditioner eller lignende udarbejdet af sikrede, jf. side 5 i forsikringspolicen.

Der foreligger ikke oplysninger om, at entreprisen ikke skulle være udført i overensstemmelse med projektmaterialet udarbejdet af Mågevejen A/S. Såfremt Mågevejen A/S findes erstatningspligtig, kan dette helt eller delvist være begrundet med fejl i projektmaterialet, i hvilket tilfælde der ikke er forsikringsdækning. Dette vil blive afklaret nærmere under afhøring af Preben Geer og Gorm Hougaard fra dagældende Mågevejen A/S.

Anvisninger udarbejdet af andre end sikrede

Forsikringen dækker ikke ansvar for skade eller tab, der hidrører fra fejl eller mangler i tegninger eller anvisninger udarbejdet af andre end sikrede, jf. side 8 i forsikringspolicen.

Til grund for entreprisen lå en geoteknisk rapport (bilag adc 5), der blev rekvireret af O. J. Maskinudlejning A/S. Ifølge denne rapport kunne projektet gennemføres i kategori 1.

Det fremgår af skønserklæringen (svar TS-A), at understøbningen retteligt skulle behandles i kategori 2, og at denne fejlkategorisering har medført, at der ikke foreligger de kvantitative geotekniske data og beregninger, der skal sikre, at de grundlæggende krav overholdes.

Concordia gør gældende, at skaderne dermed må anses for at være opstået helt eller delvist som følge af den geotekniske rapport.

Ud over den geotekniske rapport ligger bygherrerådgivers anvisninger til grund for entreprisen. Således gav bygherrerådgiver anvisninger omkring stabilisering af den fælles mur, jf. bilag adc 6.

Det fremgår af skønserklæringen (svar 6 KSL), at bygherrerådgivers anvisninger ikke sikrede mod revnedannelser, der måtte opstå i forbindelse med understøbningsarbejder eller komprimering.

Concordia gør gældende, at skaderne dermed må anses for at være opstået helt eller delvist som følge af bygherrerådgivers anvisninger.

2.4 Krav på andet grundlag

Concordia bestrider, at Concordia kan tilpligtes at betale et beløb ud fra en loyalitetspligt. Concordia bestrider herunder, at der påhviler Concordia en sådan pligt i relation til det fremsatte krav.

Concordia bestrider, at der er grundlag for at identificere Concordia med Mågevejen A/S eller dette selskabs bo.

Concordia bestrider, at Concordia kan tilpligtes at betale et beløb ud fra rimelighedsbetragtninger, principperne i aftaleloven § 36 ol.

2.5 Kravets størrelse

For det tilfælde at Retten finder, at der er helt eller delvist forsikringsdækning, gør Concordia følgende gældende i relation til kravets størrelse:

Forsikringen dækker ikke ansvar for driftstab, tidstab, avancetab eller andre indirekte tab, jf. side 5 i forsikringspolicen. Dermed kan der højest være tale om dækning for de direkte udbedringsomkostninger.

I en eventuel erstatning skal fradrages et beløb svarende til Mågevejen A/S’ selvrisiko, da adcitanterne ikke kan opnå bedre ret end Mågevejen A/S, jf. Østre Landsrets dom af 17. maj 2013 (FED2013.16Ø).

I en eventuel erstatning skal fradrages et beløb svarende til den eventuelle dividende, som adcitanterne måtte modtage af konkursboet efter Mågevejen A/S.

3. Adcitanternes krav mod Mågevejen A/S

3.1. Aktieoverdragelse

Pr. 26. juni 2012 overdrog Mågevejens A/S sine forpligtelser, mangelsansvar mv. vedrørende den i sagen omhandlede entreprise til Remlab ApS (nu MMT A/S), jf. bilag adc G (pkt. 7.1, jf. pkt. 5.1, jf. bilag 5.1).

Concordia gør gældende, at der ikke er grundlag for et krav mod Mågevejen A/S (og dermed Concordia), idet alle forpligtelser er overdraget til MMT A/S.

Concordia gør gældende, at Concordia dermed ikke er rette sagsøgte.

3.2. Erstatningspligt.

Concordia gør gældende, at adcitanterne ikke har løftet deres bevisbyrde for, at Mågevejen A/S har handlet ansvarspådragende, og at der er årsagsforbindelse mellem det af Mågevejen A/S udførte arbejde og de konstatererede skader, jf. tillige under pkt. 4.

Nedbrydningsarbejdet og gravearbejdet blev forestået af henholdsvis P. Olesen & Sønner A/S og O. J. Maskinudlejning A/S, jf. bilag adc E og bilag adc F.

Det fremgår af skønserklæring nr. 1 (svar 2), at andre dele af byggeprocessen kan have været en medvirkende årsag til skaderne. Skønsmanden nævner eksplicit nedbrydningen som en mulig årsag.

Herudover er arbejderne helt eller delvist udført i henhold til bygherrerådgivers anvisninger.

Concordia gør på denne baggrund gældende, at skaderne helt eller delvist er en følge af arbejder udført af underentreprenører og/eller bygherrerådgiver.

Concordia bestrider, at Mågevejen A/S kan ifalde erstatningspligt for arbejder begået af underentreprenører og bygherrerådgiver.

Concordia gør derudover gældende, at adcitanterne skal tåle identifikation med bygherrerådgiver.

4. Sagsøgernes krav mod de sagsøgte/adcitanterne

Concordia gør gældende, at det påhviler adcitanterne som led i deres tabsbegrænsningspligt at etablere det fornødne forsvar i hovedsagen, herunder at fremsætte anbringender til støtte for, at de erstatningsretlige betingelser for sagsøgernes erstatningskrav ikke kan anses for opfyldt.

Der henvises til Concordias provokation adc C og D, hvorefter adcitanterne er opfordret til i hovedsagen at søge belyst og dokumenteret, hvad der nærmere bebrejdes Mågevejen A/S. Det er indlysende, at det ikke er tilstrækkeligt til at forpligte Mågevejen A/S, at der er indgået en kontrakt med selskabet, og at der er revner på naboejendommen. Det må nødvendigvis dokumenteres, at der er noget at bebrejde selskabet, og at der er årsagsforbindelse til de pågældende revner.

Concordia gør gældende, at manglende iagttagelse af adcitanternes tabsbegrænsningspligt skal tillægges processuel skadevirkning, således at adcitanterne allerede af denne grund ikke kan få medhold i den nedlagte påstand.

Concordia påberåber sig følgende anbringender i hovedsagen:

Concordia gør gældende, at sagsøgerne ikke har dokumenteret, at der er udført et mangelfuldt arbejde.

Concordia bestrider, at der er årsagsforbindelse mellem de af sagsøgerne påberåbte skader og entreprisearbejderne, idet der henvises til,

at der var revner på ejendommen forinden igangsættelsen af entreprisen, jf. fotodokumentation (bilag 3.1 / adc 4),

at nogle af de konstaterede revner er en følge af »tidens tand« og daværende byggeskik, jf. skønserklæring nr. 1 (svar 2), og

at sagsøgerne selv forestod udgravninger forinden igangsættelsen af entreprisen på adcitanternes ejendom. Concordia bestrider tabsopgørelsen, idet det gøres gældende,
at der skal tages udgangspunkt i de i skønserklæringen anslåede omkostninger, at der skal tages højde for den med udbedringen forbundne værditilvækst,

at sagsøgerne ikke kan kræve, at arbejderne foretages på én etage a[d] gangen, at sagsøgerne ikke kan kræve, at der ikke sker partiel udbedring,
at sagsøgerne ikke kan få mer- og følgeudgifter erstattet,

at sagsøgerne ikke kan kræve eventuelle genhusningsomkostninger erstattet, idet rimelige genhusningsomkostninger ud fra en af sagsøgerne påberåbt tålegrænse ikke udgør et erstatningsretligt relevant tab,

at sagsøgerne ikke kan kræve eventuelle udgifter til flytning af inventar mm. erstattet,

at de af sagsøgerne benævnte øvrige udgifter ikke er erstatningsretlige relevante og kan højest medtages som en procesomkostning.

Concordia gør gældende, at det påhviler sagsøgerne at dokumentere, at samtlige erstatningsbetingelser er opfyldt. Concordia gør gældende, at denne bevisbyrde ikke kan anses for løftet.
…«

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med påstandsdokumenterne.

Rettens begrundelse og afgørelse

Vedrørende hovedsagen, BS 10-2439/2012

Dorrit Storm og Mads Nissen skulle som private forbrugere opføre et byhus til eget brug. De antog en professionel erhvervsdrivende, MMT, til som hovedentreprenør at udføre en række arbejdsopgaver, herunder understøbning af gavlen til naboejendommen beliggende Ole Rømers Gade 60, der tilhørte Haldis Pedersen og Peter Andersen.

Efter skønserklæringerne og skønsmændenes forklaring må det lægges til grund, at skaderne på Haldis Pedersen og Peter Andersens ejendom er opstået, fordi gavlen ind mod Dorrit Storm og Mads Nissens ejendom har sat sig ca. 10 til 15 mm og har flyttet sig vandret ca. 5 mm i 1. sals højde. Det må endvidere lægges til grund, at årsagen til, at gavlen har flyttet sig, er, at den punktvise understøbning af gavlen er sket for hurtigt, idet betonen ikke har nået at hærde tilstrækkeligt mellem understøbningerne.

Haldis Pedersen og Peter Andersen har gjort gældende, at Dorrit Storm og Mads Nissen på ulovbestemt grundlag er objektivt ansvarlige for de skader, der er opstået på ejendommen Ole Rømers Gade 60. Haldis Pedersen og Peter Andersen ikke har godtgjort, at Dorrit Storm og Mads Nissen var bekendt med, at arbejdet med at understøbe gavlen indebar en særlig risiko. Hertil kommer, at det efter forklaringerne fra skønsmændene og fra Preben Geer og Michael Hertz må lægges til grund, at understøbning ikke kan karakteriseres som værende en særlig farlig opgave, men snarere en almindelig arbejdsopgave, der kan udføres – og bliver udført – af erfarne medarbejdere i større entreprenørfirmaer uden særlige anvisninger. Der er derfor ikke grundlag for at lade Dorrit Storm og Mads Nissen ifalde et objektivt ansvar for skaderne.

Haldis Pedersen og Peter Andersen har heller ikke godtgjort, at Dorrit Storm og Mads Nissen på andet grundlag skulle være ansvarlige for skaderne, herunder at de har handlet culpøst. Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at Dorrit Storm og Mads Nissen ikke nåede at udvide deres entrepriseforsikring til at omfatte arbejde med understøbning, inden skaden var sket, ikke kan føre til, at Dorrit Storm og Mads Nissen ifalder ansvar for skaderne.

Som følge af ovenstående frifindes Dorrit Storm og Mads Nissen.

Haldis Pedersen og Peter Andersen har tabt sagen og skal derfor betale sagsomkostninger til Dorrit Storm og Mads Nissen.

Under hensyn til sagens økonomiske værdi og omfang, herunder at sagen har været hovedforhandlet over 2 dage, og at der er sket isoleret bevisoptagelse og indhentet yderligere to skønserklæringer, fastsættes omkostningerne til advokatbistand til 70.000 kr. inkl. moms. Endvidere skal Haldis Pedersen og Peter Andersen betale 1.500 kr. vedrørende vidnegodtgørelse.

Haldis Pedersen og Peter Andersen har i honorar foreløbigt betalt 66.956,25 kr. for skønserklæring 1 og 2 samt 17.187,50 kr. i honorar for afhjemling af skønsmændene, i alt 84.143,75 kr. Dorrit Storm og Mads Nissen har foreløbigt betalt 9.975 kr. vedrørende skønserklæring 3. Under hensyn til at Haldis Pedersen og Peter Andersen har fået medhold i, at skaderne på deres ejendom var forårsaget af MMT, hvilket var bestridt af Dorrit Storm og Mads Nissen, skal Dorrit Storm og Mads Nissen endeligt betale de 9.975 kr. inkl. moms samt skønsmæssigt yderligere
15.000 kr. inkl. moms af omkostningerne til skønsmændene.

Haldis Pedersen og Peter Andersen skal herefter i alt betale 56.500 kr. i sagsomkostninger til Dorrit Storm og Mads Nissen.

Vedrørende adcitationssagen, BS 10-1020/2013

Efter udfaldet af hovedsagen frifindes Concordia.

Dorrit Storm og Mads Nissen har tabt adcitationssagen og skal derfor betale sagsomkostninger til Concordia med
40.000 kr. inkl. moms. Beløbet vedrører udgifter til advokatbistand. Ved fastsættelsen har retten lagt vægt på sagens økonomiske værdi og omfang, herunder at sagen har været hovedforhandlet over 2 dage.

Dorrit Storm og Mads Nissen frifindes.

Inden 14 dage skal Haldis Pedersen og Peter Andersen betale 56.500 kr. i sagsomkostninger til Dorrit Storm og Mads Nissen.

Concordia Forsikring A/S frifindes.

Inden 14 dage skal Dorrit Storm og Mads Nissen betale 40.000 kr. i sagsomkostninger til Corcordia Forsikring A/S. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
Vestre LandsretRetten i Aarhus har den 22. maj 2015 afsagt dom i 1. instans (- – -).

Påstande
Vedrørende V.L. B-0961-15

For landsretten har appellanterne, Haldis Pedersen og Peter Andersen, gentaget deres påstand for byretten. De indstævnte, Dorrit Storm og Mads Nissen, har påstået stadfæstelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. Vedrørende V.L. B-0962-15
Dorrit Storm og Mads Nissen har gentaget påstanden om, at adciterede, Concordia Forsikring A/S, skal friholde dem.

Supplerende sagsfremstilling

Der er under sagen for landsretten indhentet en supplerende skønserklæring. Erklæringen er dateret den 20. maj 2016.

Forklaringer
Peter Andersen, Mads Nissen, Preben Geer og Michael Hertz har afgivet supplerende forklaring for landsretten.

Peter Andersen har supplerende forklaret, at de i 2004 fjernede 15 cm af betongulvet for at lave gulvvarme i kælderens fire rum. Ejendommenes fælles mur blev ikke berørt, da den var forankret med en ekstra sokkel, der var 40 cm høj og 30 cm bred. De foretog alene understøbning af en af de indvendige vægge. De foretog ingen foranstaltninger, i anledningen af at der blev gravet ud og støbt på nabogrunden.

Mads Nissen har supplerende forklaret, at de flyttede ind i huset i sommeren 2015. Huset var ikke færdigt før dette tidspunkt. MMT havde fået opgaven i totalentreprise, da selskabet stod for hele byggeriet. Han kender ikke nærmere til forskellen mellem hovedentreprise og totalentreprise.

Inden byggeriet rekvirerede han arkitekttegninger og ingeniørberegninger, hvilket var grundlaget for MMT’s tilbud. Han anviste ikke nærmere om byggeriet. 4AP-Geoteknik foretog inspektion den 24. februar 2011, men han var ikke bekendt med inspektionen, og han fik først kendskab til rapporten uger eller måneder efter den 17. marts 2011.

MMT sagde til ham, at han skulle tegne en entrepriseforsikring, og han indhentede derfor nogle tilbud. Han fik først svar fra Topdanmark. Den 11. januar 2011 sendte han tilbuddet videre til Preben Geer, som godkendte tilbuddet. Han valgte Tryg, da han i forvejen havde flest forsikringer her. Han kendte ikke nærmere til indholdet af forsikringsselskabets undtagelser af dækning ved undermuring og understøbning. Han vidste ikke dengang, at der skulle foretages understøbning. Han fik ikke rådgivning om forsikringstegningen.

Den 23. februar 2011 skrev han til Tryg og meddelte, at det var nødvendigt at undermure den eksisterende fællesmur. Han undersøgte ikke på daværende tidspunkt forsikringspolicen. Han mener, at han først senere fik tilsendt policen. Da han skrev til Tryg, tog han formodentlig udgangspunkt i tilbuddet. Det var enten Preben Geer eller Michael Hertz fra MMT, der fortalte ham om undermuringen, men han vidste ikke, hvad det teknisk indebar. Han bad ikke MMT om at stoppe arbejdet, indtil forsikringsdækningen var i orden. Han vidste ikke, at arbejdet skulle starte den 25. februar 2011. Han blev først bekendt med, at understøbningen havde fundet sted, da en medarbejder fra MMT ringede og sagde, at naboen havde fortalt, at der var sket en skade.

Han anmeldte skaden til Tryg, og han klagede også senere til Tryg uden nærmere aftale med MMT. Han mente ikke, at Tryg behandlede ham fair. Under byggeriet havde han ikke en repræsentant på byggepladsen, men en enkelt gang kontaktede han Ryan Hald, da MMT havde bedt om anvisning til at gøre fællesmuren fast. Han var sammen med Ryan Hald på byggepladsen. Ryan Hald skrev en mail den 1. februar 2011. Ryan Hald skulle rådgive, således at de sikrede sig, at muren ikke kunne vælte ned. Det var ikke et spørgsmål om, at muren satte sig. Ryan Hald havde ikke kontakt til håndværkerne. Preben Geer fik Ryan Halds mail, og MMT rettede sig efter anvisningerne ved at skrue muren fast i nabohuset. Over byggeperioden kom han på byggepladsen en gang om ugen eller hver anden uge. Han blandede sig ikke i byggeriet.

I forbindelse med indhentelse af tilbud sendte han selv materiale ud til to eller tre entreprenører uden medvirken af rådgiver. Han gennemførte også selv forhandlingerne med entreprenøren uden særlig rådgivning. MMT entrerede med VVS og andre underleverandører. MMT havde oprindelig et for dyrt VVS-tilbud indeholdt i sit tilbud, og det blev derfor aftalt, at MMT skulle skifte VVS-leverandør. I den aftale, som han havde indgået med MMT, var der en bemærkning om kubikmeterpris, hvis der skulle foretages understøbning. Han opfattede ikke bemærkningen som noget, der relaterede sig til fællesmuren.

Han forventede, at MMT klarede byggeriet på en god og ansvarlig måde. Efter hans opfattelse dækkede forsikringen i nødvendigt omfang. Han skimmede tilbuddene fra Topdanmark og Tryg, og umiddelbart så de ens ud.

Preben Geer har supplerende forklaret, at MMT var ansvarlig for store dele af byggearbejdet, herunder maler-, VVS-, jord- og kloakarbejde. Bygherren havde ansvaret for bærende stål, inventar og montage af sanitet. Der var tale om en hovedentreprise. Mads Nissen var selv indehaver af et stålfirma.

I byggefasen var det bygherren selv, der tegnede de foreslåede løsninger. Der var ingen bygherrerådgiver. Byggeherren deltog i byggemøder og i tilrettelæggelsen af arbejdet. De holdt byggemøder hver eller hver anden uge. Mads Nissen kom jævnligt på byggepladsen. Bygherren rådførte sig med Ryan Hald i forbindelse med stabiliteten af fællesmuren. Ryan Hald besigtigede byggepladsen sammen med Torben Skyum eller Michael Hertz. Ryan Hald kom med forslag til, hvordan fællesmuren kunne fæstnes til naboens hus, således at den ikke kunne vælte. Der var tale om bolte, der blev fæstnet i bjælkelaget i nabohuset og isat med store spændskiver.

Der var med bygherren aftalt, at MMT’s underentreprenør O.J. Maskinudlejning skulle rekvirere en geoteknisk undersøgelse, som skulle anvise, hvordan arbejdet skulle udføres. Den geotekniske undersøgelse skulle omfatte en analyse af jordlagene og angive, hvordan der skulle graves ud og støbes i etaper. Geoteknikeren påpegede ikke særlige problemer. Teknikeren fremkom med sine anbefalinger mundtligt og senere med en skriftlig rapport.

Fundamentet skulle sikres, således at murværket ikke satte sig, når man gravede ned til den nye kælder. Der skulle derfor støbes under det gamle fundament, der ikke var dybt nok. Det var anført i udbudsmaterialet, at der kunne ske

undermuring. Først efter udgravning kunne man konstatere, om det var nødvendigt. Mads Nissen var allerede i forbindelse med kontraktforhandlingerne i forbindelse med entrepriseaftalen opmærksom på, at der muligt skulle ske understøbning af fællesmuren.

De brugte vintermåtter og varmt beton, hvilket havde betydning for hærdetiden.

Mads Nissen sendte ham den oprindelige forsikringspolice, og vidnet gjorde opmærksom på, at den ikke dækkede tilstrækkeligt. Normalt blandede MMT sig ikke i bygherrens forsikringsforhold.

Da de indgik aftalen, var der mellem 80-130 mand ansat i MMT. De havde mange forskellige opgaver. Der var ikke en ingeniør ansat. Han var projektchef og derfor på byggepladsen en eller to gange om ugen. Michael Hertz var projektleder og betonmurerformand, og han var på byggepladsen dagligt.

Der var tale om en almindelig arbejdsopgave for MMT. Det var geoteknikeren, der havde anvist, hvordan understøbningen skulle foretages, og den foregik derfor ikke efter bygherrens anvisning. De oplysninger om jordens beskaffenhed og støbetakt, som MMT fik af 4AP-Geoteknik, var tilstrækkelige til, at arbejdet kunne iværksættes.
Det fremgik af tilbudslisten, at det var indeholdt i prisen, at underentreprenøren skulle indhente en geoteknisk rapport.

Det var MMT, der udførte understøbningsarbejdet. O.J. Maskinudlejning stod for gravearbejdet. MMT har arbejdet sammen med 4AP-Geoteknik i andre sammenhænge. MMT har udarbejdet kvalitetssikringsmateriale i forbindelse med byggeriet, men det er ikke udleveret til bygherren.

Michael Hertz har supplerende forklaret, at han af MMT var ansat som formand på byggeriet. Han var på byggepladsen mindst hver anden dag. Han kan ikke huske, om han fra bygherren har set noget om, hvordan understøbningen af fællesmuren skulle ske. Han husker ikke, om der lå en geoteknisk undersøgelse, men normalt foreligger der en sådan. Det er projektlederen, der forholder sig til indholdet af geotekniske undersøgelser. MMT har udført en del tilsvarende understøbninger, og der var tale om en rutineopgave.

Han har udfyldt arbejdssedlen, der omfatter arbejdet udført den 28. februar, 1., 2., 3. og 4. marts 2011. Det fremgår heraf, at tre medarbejdere har arbejdet med understøbning af eksisterende gavl den 28. februar og 1. marts. Han kan ikke forestille sig, at de arbejdede i weekenden den 26. og 27. februar. Det fremgår ikke, om der blev foretaget understøbningsarbejde i ugen forinden. Af billederne fra den 1. marts sidst på eftermiddagen kan man se, at der er foretaget understøbning. Han husker ikke, om der er benyttet varm beton, som normalt reducerer hærdetiden.

Procedure

Haldis Pedersen og Peter Andersen har ikke for landsretten gentaget anbringendet om, at Mads Nissen og Dorrit Storm har handlet culpøst ved tilrettelæggelsen og udførelsen af arbejderne i forbindelse med byggeriet.

I øvrigt har parterne i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Vedrørende V.L. B-0961-15

Efter det foreliggende, herunder skønsmanden Marianne Bondo Hoffs svar på spørgsmål 2 og hendes og Jakob Gottliebs forklaringer for byretten, tiltræder landsretten, at årsagen til den overvejende del af skaderne er byggeaktiviteterne på naboejendommen, herunder primært understøbningen/efterfunderingen af den fælles gavl, som ikke er udført korrekt.

Efter bevisførelsen for landsretten, herunder optegnelserne på MMT’s arbejdssedler for uge 8 og 9 i 2011, lægger landsretten til grund, at understøbningen af fællesmuren skete den 28. februar og 1. marts 2011. Efter Jacob Gottliebs besvarelse af spørgsmål A, B og D og forklaring lægges det til grund, at understøbningen ikke havde tilstrækkelig hærdetid, uanset om der blev anvendt varm beton og vintermåtter. Der foreligger derfor en alvorlig håndværksmæssig fejl ved arbejdets udførelse.

Skønsmanden har i sit svar på spørgsmål 23 anført, at det er hendes vurdering, at understøbningen er et komplekst stykke arbejde, blandt andet fordi der skal funderes relativt dybt, og det er vigtigt, at lasten fra huset kan føres ned, hele den periode understøbningen varer. Arbejdet kan for et professionel firma karakteriseres som en almindelig arbejdsopgave, der kan udføres af erfarne medarbejdere i større entreprisefirmaer uden særlige anvisninger ud over udførelsesbeskrivelsen.

Preben Geer og Michael Hertz har forklaret, at understøbningen var en almindelig og rutinemæssig arbejdsopgave for MMT, som havde udført en del tilsvarende understøbninger.

Efter det ovenfor anførte finder landsretten, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at der efter en samlet vurdering uden lovhjemmel kan pålægges Mads Nissen og Dorrit Storm et objektivt ansvar i forbindelse med opførelsen af huset, som skulle anvendes til deres beboelse. Det bemærkes herved, at landsretten tiltræder, at den omstændighed, at Mads Nissen ikke nåede at tegne forsikring mod skaden, ikke har betydning for vurderingen af ansvaret.

Landsretten stadfæster derfor denne del af dommen.

Efter sagens udfald skal Haldis Pedersen og Peter Andersen solidarisk betale sagsomkostninger for landsretten til Dorrit Storm og Mads Nissen med i alt 50.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand og er inkl. moms.
Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og omfang, herunder at der også for landsretten er stillet spørgsmål til skønsmanden.

Vedrørende V.L. B-0962-15

Efter udfaldet af V.L. B-0961-15 tiltrædes det, at Concordia Forsikring A/S frifindes for friholdelseskravet.

Under hensyn til sagens udfald, økonomiske værdi og omfang, herunder at der to gange blev stillet spørgsmål til skønsmanden, og at sagen blev hovedforhandlet over to dage, finder landsretten, at Dorrit Storm og Mads Nissen solidarisk skal betale sagsomkostninger for byretten til Concordia Forsikring A/S med 60.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand og er inkl. moms.

Efter sagens udfald skal Dorrit Storm og Mads Nissen solidarisk betale sagsomkostninger for landsretten til Concordia Forsikring A/S med 50.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand og er inkl. moms. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og omfang, herunder at der også for landsretten er stillet spørgsmål til skønsmanden. Det bemærkes, at der ikke er grundlag for at pålægge Dorrit Storm og Mads Nissen at betale den del af skønsomkostningerne, som Concordia Forsikring A/S har betalt.