Ny finanslov træder på bremsen i forhold til ikke-igangsatte renoveringsprojekter. Byggebranchen har længe været præget af ekstrem travlhed, stigende materialepriser og mangel på medarbejdere. ”De udskudte almene renoveringer giver os mulighed for at vente på lavere priser”, udtaler Lene Espersen, adm. direktør i Danske Arkitektvirksomheder til magasinet Byrummonitor.
Regeringen er sammen med Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne blevet enige om en aftale om finansloven for 2022. Første delaftale lørdag betød endnu flere vindmøller til havs, mens anden delaftale søndag lød på en milliard kroner ekstra til sundhedsvæsenet.
“Realiteten er den, at hvis man bare kører videre, vil man få mindre kvalitet for pengene” Lene Espersen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder
Mandag blev den samlede finanslov præsenteret, som bl.a. også kommer til at betyde et farvel til håndværkerfradraget fra næste år samt en udskydelse af almene renoveringer for cirka to milliarder kroner i regi af Landsbyggefonden. Udskydelserne rammer ikke projekter, der er i gang, eller projekter i udsatte boligområder, ligesom akutte projekter som sanering af skimmelsvamp fortsat vil kunne sættes i gang.
Udskydelsen af ikke-igangsatte opgaver vil ”dæmpe kapacitetspresset i bygge- og anlægsbranchen” og er ifølge Lene Espersen, adm. direktør i Danske Arkitektvirksomheder fornuftigt nok:
”Vi har det seneste år oplevet et brandvarmt byggemarked med stigende materialepriser, hvor der både har manglet hænder og materialer. Realiteten er den, at hvis man bare kører videre, vil man få mindre kvalitet for pengene”.
Den almene boligsektor lider i forvejen under, at det er utroligt svært at bygge inden for den økonomi, der er afsat.
Derfor anbefaler Danske Arkitektvirksomheder også, at politikerne tager en runde mere i løbet af foråret, hvor man midlertidigt – og kun midlertidigt – hæver rammebeløbet og lader Landsbyggefonden dække underskuddet, så det ikke bliver dyrere for lejerne.