Det er svært at overskue de samlede konsekvenser af krigen i Ukraine for byggeriet og særligt landets bygherrer. Alt tyder dog på, at branchen kan se frem til yderligere prisstigninger på råvarer og energi. Desuden efterspørger både Udlændingestyrelsen og kommunerne allerede nu boliger til de mange ukrainske flygtninge. Også hos landets bygherrer.
Verden ser med forfærdelse til de krigshandlinger, som lige nu udspiller sig i Ukraine. Ud over de storpolitiske konsekvenser og nye aftaler på bl.a. forsvarsområdet, får krigen også konsekvenser for en række brancher. Herunder byggebranchen.
Pres på råvarepriser
Sanktionerne mod Rusland og krigen i Ukraine lægger fx yderligere pres på en række råvarepriser. Bl.a. er de to lande store stålproducenter, ligesom de er storleverandører af træ.
”Allerede sidste år steg prisen på fx stål med 43 pct. Denne tendens vil krisen sikkert forstærke”, spår direktør i Bygherreforeningen Henrik L. Bang.
Hans udtalelser underbygges af Rasmus Schulian, analytiker hos Byggefakta, som fortæller:
”Vi kan ikke læse konsekvenserne af krigen i Ukraine i markedet og de konkrete byggeprojekter endnu. Men alt andet lige vil stigninger på energi og byggematerialer sætte sig nogle spor i et allerede brandvarmt marked”.
Energiprisernes himmelflugt peger to veje vurderer Bygherreforeningens direktør, Henrik L. Bang.
”Den kommende knaphed på gas vil fordyre de meget energitunge produktioner. Flere materialeproducenter som fx teglværksproducenterne er således allerede nu ude og varsle prisstigninger – og i nogle tilfælde stop af leverancer. Men det er komplekst at finde ud af, hvad de højere energipriser betyder for erhvervet som helhed. For højere energipriser gør det også kostbart at opvarme den eksisterende bygningsmasse. Det kan sætte gang i nye energianlæg og flere energioptimeringer og dermed en udfasning af opvarmning via gas,” forklarer direktøren.
Han mener desuden, at man i Danmark og resten af Europa er blevet voldsomt motiveret til i højere grad at arbejde med genanvendelse af materialer, fordi det bliver dyrere at købe nyt.
Følg med i prisudviklingen
I den nuværende situation foreslår direktøren bygherrerne at gøre ekstra meget ud af markedsdialog og tidlig inddragelse med fokus på prisudviklingen. Det kan også være en mulighed at give entreprenørerne længere tid til at regne tilbud, så de bedre kan gå i forhandlinger med leverandørerne.
Det er desuden en god ide selv at indhente viden om prisudviklingen for i højere grad at være på forkant med udviklingen. Foreningen udgiver om kort tid en række gode råd til at håndtere prisstigninger, lover direktøren.
Behov for boliger til flygtninge
Meget tyder på, at mange af Bygherreforeningens medlemmer også bliver involveret i at afbøde de menneskelige konsekvenser af krigen.
Ca. to mio. borgere er drevet på flugt fra Ukraine, og ifølge de seneste overslag forventes op mod 20.000 flygtninge at komme til Danmark. Det er nogenlunde samme antal, som kom til Danmark under borgerkrigen i Eksjugoslavien i 1990-erne.
”En del af vores medlemmer må forvente at skulle byde ind med opholdssteder og fremtidig bopæl til de flygtede ukrainere. Og mange er allerede gang. Bl.a. i kommunerne og blandt de almene bygherrer,” fortæller områdechef Jesper Malm, der de seneste dage har været i dialog med en række medlemmer om emnet.
Udlændingestyrelsen søger indkvartering
Chefkonsulent fra kontoret for Indkvarteringsvilkår i Udlændingestyrelsen, Steen Løgstrup, bekræfter interessen for eventuelt ledige kvadratmeter hos bygherrerne. Han fortæller, at styrelsen lige nu særligt er på jagt efter store ejendomme med kapacitet til omkring 150 personer. Her er man allerede i tæt dialog med kommunerne via KL og den almene sektor via BL– Danmarks almene boliger, men Udlændingestyrelsen rækker også ud til den private sektor:
”Vi efterlyser større enheder. Det kan fx være tidligere plejeboliger, feriekolonier, hoteller, sygehuse mv, hvor der er køkken og badefaciliteter. Danmark har de senere år droslet meget ned for indkvarteringskapaciteten, da der er kommet få asylansøgere til landet. Nu skal det geares op igen.”
Han fortæller, at indkvarteringen af de ukrainske migranter og asylansøgere vil blive behandlet i to spor. Det ene spor er for de personer, der søger asyl og kommer ind over det normale asylapparat, som køres i samarbejde med Røde Kors og to kommunale indkvarteringsoperatører. Her indkvarteres asylansøgerne i første omgang i større centre. Det andet spor er for dem, som ikke søger asyl, men som opholder sig visumfrit i Danmark. Deres indkvartering kan muliggøres af en ny lovgivning for fordrevne fra Ukraine, som Folketinget ventes at vedtage i næste uge. Her forventes kommunerne at få en mere direkte rolle i indkvarteringen, og det bliver nok i mindre skala – under 150 asylansøgere.
I begge situationer er lokale aktørers ledige kvadratmeter efterspurgte – også fra private aktører. Steen Løgstrup understreger, at både Udlændingestyrelsen og kommunerne vil betale markedsleje.
Bygherrerne kan hjælpe
Områdechef fra Bygherreforeningen, Jesper Malm, er ikke i tvivl om, at en del af medlemmerne kan bidrage. Og mange er allerede i gang.
”Særligt i kommunerne er man i gang med at sondere terrænet. Men også nogle af de private medlemmer kan byde ind med indkvarteringsmuligheder. Og hvis nogle af vores medlemmer har ledige kvadratmeter velegnet til bolig, bør man kontakte den lokale kommune eller Udlændingestyrelsen”.
Spørgsmål omkring udleje af boliger til flygtninge fra Ukraine kan rettes til områdechef Jesper Malm, der formidler kontakt til Udlændingestyrelsen
Der kan også findes mere information på Udlændingestyrelsens hjemmeside, www.us.dk
