De fleste boligordfører i Folketinget er nye og har ikke umiddelbart noget større kendskab til byggeriet. Spørgsmålet er, hvilken opgave byggebranchen står med i forhold skabe gode politiske relationer, som er grundlaget for stærke politiske aftaler på byggeområdet. Allerede nu er branchen frustreret over, at byggeriets politikområder ved regeringsdannelsen blev spredt over flere forskellige styrelser og ministerier. Byggeriet må opbygge en bedre dialog med politikerne, lyder det bl.a. fra en ekspert og fire organisationsdirektører.
Danmark fik ved Folketingsvalget i november en af de største udskiftninger blandt de 179 folketingsmedlemmer nogensinde. To helt nye partier og hele 64 nye medlemmer skal nu oplæres i det parlamentariske arbejde og indføres i forskellige politikområder. Det gælder i særdeleshed på bolig- og byggeområdet. Syv ud af tolv boligordførere er helt nye på tinge. Kun to politikere – nemlig Pelle Dragsted fra Enhedslisten og Per Larsen fra de konservative – har længerevarende Christiansborgerfaring.
Spørgsmålet er derfor, om byggebranchen står overfor en særlig stor udfordring efter dette folketingsvalg i forhold til at skabe relationer og forståelse for byggeriet i en tid, hvor branchen bl.a. skal gennem en bæredygtig omstilling samt bidrage til forsyningssikkerhed og klimatilpasning.
Vi har spurgt en politisk ekspert og fire direktører fra byggeriets brancheorganisationer om, hvordan de læser den politiske situation.
Politisk ekspert: Byggeriet skal i gang med at opbygge relationer
Politisk ekspert og tidligere parti- og pressesekretær hos Radikale Venstre, Lars L. Nielsen ser situationen således:
”Byggeriet skal ikke nødvendigvis være meget kede af, at man oplever mange nye politiske ordførere. Det giver også nogle muligheder. For har byggeriet noget at byde ind med, så har I jo muligheder for at uddanne og forme de nye politikere. Men det er naturligvis et langt og sejt træk”.
Lars L. Nielsen mener dog, at man bør være opmærksom på, at sektoren er underlagt en masse politisk regulering og mange detaljer, som ingen politikere umiddelbart har lyst til at kaste sig ud i. Medmindre man får en ny tilgang, bliver sådanne politikområder ofte overladt til ministeriet og embedsapparatet og måske nogle enkelte ihærdige politikere. Og her deler man skæbne med mange andre brancher. Så det er ikke unormalt.
Han anbefaler derfor, at byggeriet øver sig på at folkeliggøre de sager, som man ønsker, skal på dagsordenen og i øvrigt sikre sig, at man er på forkant med den politiske udvikling.
”I bør identificere de sager, som kan få bred politisk opbakning. Og I skal levere forslag til løsninger i stedet for at være på bagkant. Umiddelbart vil jeg vurdere, at byggeriet har et potentiale for at få mere opmærksomhed og mere politisk indflydelse end sektoren har i dag. Særligt i forhold til den grønne omstilling, hvor branchen har masser af byde ind med. Og sikkert også andre mere folkelige områder”, udtaler han.
PA-eksperten understreger dog også, at det er et langt og sejt træk at uddanne politikere og give dem så meget indsigt i branchen, at det er muligt at løfte vigtige politiske sager ind på Christiansborg.
”Mit bedste råd er, at branchen skal øve sig i at være mere folkelig og desuden tålmodig.”
De rådgivende ingeniørers direktør: Vi bør styrke den politiske fortælling
Henrik Garver, direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, brancheorganisationen for rådgiver- og ingeniørvirksomheder, mener generelt, at byggebranchens evne til at skabe politisk indflydelse er god, når den har både ambitioner og ønsker.
Det kan vi bl.a. se på de bæredygtighedskrav, som er kommet, som jo passer godt med branchens ønsker. Jeg synes fx processen omkring klimapartnerskaber var god. Her fik vi spillet os godt på banen. Vi har også en god proces omkring den nationale strategi for bæredygtigt byggeri.
Han understreger, at der altid er forsinkelser i den politiske proces. Politiske resultater tager tid. Det skal vi vænne os til i branchen.
”Men vi må nok erkende, at byggeriet nok ikke helt fremstår så politisk interessant som det måske burde gøre. Byggeriet er ikke førstevalget hos de folkevalgte. Vores politikområder havner ofte som appendiks i forskellige skiftende ministerier. Det giver os udfordringer. Bl.a. i forhold til at få ressourcer til at implementere den lovgivning, som man vedtager. På den anden side flyver området også lidt under radaren. Vi oplever ind i mellem at kunne flytte noget i tæt samarbejde med embedsværket og nogle få byggeengagerede politikere. Det trækker den anden vej.”
Henrik Garver så gerne at branchen styrkede den store politiske fortælling.
”Vi er en afgørende aktør i forhold til fx forsyningssikkerheden og den grønne omstilling. Vi flytter rigtig meget på det bæredygtige område, og som samfund kommer vi ikke i mål med klimakravene uden en ambitiøs byggebranche. Det mangler vi at få kredit for.”
Han mener, det er en god ide, at branchen i højere grad arbejder på at skabe solid politisk adwareness. Gerne i tæt samarbejde mellem de forskellige brancheorganisationer og de store toneangivende og dygtige virksomheder.
Arkitektvirksomhedernes direktør: Vi skal i højere grad tale med fælles stemme
Lars Storr-Hansen som er adm. direktør i Danske Arkitektvirksomheder mener overordnet, at byggeriet som helhed har forbedret sin politiske interessevaretagelse den sidste snes år. Men byggeriet er generelt er udfordret af, at emnet byggeri politisk er spredt på mange ministerier.
”Det ville være bedre, hvis der kun var en indgang, hvor man havde alle faser og emner samlet. Det ville være et stort politisk ønske”, siger han og fortsætter:
”Som branche er vi dog blevet bedre til at arbejde sammen i stedet for hele tiden at konkurrere. Konkurrence er godt på mange områder, men der er en tendens til at suboptimere som branche, hvis man hele tiden hypper sine egne kartofler og glemmer helheden. Det betyder dog ikke, at alt er godt. Der er fortsat nogle, der i ny og næ har behov for at blive erindret om, at byggeri er en holdsport”.
Også Lars Storr-Hansen mener, der er plads til forbedringer. Der er fortsat mange aktører, og hvis man ikke passer på, så giver man dem som byggeriet gerne vil påvirke mulighed for at vælge og vrage mellem mange synspunkter.
Arkitekternes direktør: Få stærke aktører giver ujævn politisk indflydelse
Lars Autrup, adm. direktør i Arkitektforeningen ser den politiske indflydelse i branchen som meget ujævn.
Nogle få store aktører har uforholdsmæssig stor indflydelse – både i en dansk og europæisk sammenhæng. Det betyder, at de politiske beslutninger ofte har karakter af særinteresser og mangler helhedssyn, og dermed ofte også har begrænset effekt – for eksempel når det gælder bæredygtighed, udtaler han.
Han mener, at styrken i branchen ligger i det tværfaglige samarbejde, hvor der inddrages mange kompetencer, og løsningerne findes på tværs af branchens aktører.
”Vi har en styrke, når der skabes analyser og deles viden, som kan bruges direkte i det politiske arbejde – sammen eller hver for sig. Et eksempel kunne være samarbejdet omkring ”Renovering på Dagsordenen”, hvor det over en relativ kort årrække lykkes at flytte alles fokus mod en fælles dagsorden.
Bygherrernes direktør: Vi skal danne politiske relationer
Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen, mener at byggeriet står overfor en relativt stor opgave med at danne solide politiske relationer.
”Vi har i vores nye byggepolitiske netværk på tværs af en række brancheorganisationer i byggeriet erfaret, at vi står overfor et større arbejde som branche, hvis vi vil skabe bedre politiske relationer. Vi har holdt de første møder med nye politikere, og det er meget forskelligt, hvilket kendskab til og interesse de har for vores branche. For flere er bygge- og boligområdet helt nyt.
Men han mener, at det er en udfordring, som byggeriet må tage på sig, hvis man fremover skal have en god dialog og skabe gode politiske løsninger.
Også Henrik L. Bang er ærgerligt over, at byggeriets politikområder spredes over mange forskellige styrelser og ministerier, som tilfældet er i dag. Men også her er det byggeriet som samlet branche, som bør hjælpe med at skabe sammenhænge foruden at markere sig og forklare de uhensigtsmæssigheder, opdelingen fører med sig, siger han.
