Vi skal blive klogere på vores eget fag og de mekanismer, som skaber gode byggeprojekter. Vi skal være bedre til at lede samarbejdet og nedbryde silotækning på byggepladserne. Og så skal vi rådgive vores beslutningstagere om, hvad tingene koster. Fejlskudte store byggeprojekter skygger lige nu for vores primære opgave med at skabe et mere bæredygtigt byggeri, lyder det fra Bygherreforeningens formand og næstformand i denne klumme.
Leder af formand og næstformand i Bygherreforeningen, Peter Fangel Poulsen og Olli Fischer
Medierne skriver i disse uger en del om store offentlige byggeprojekter, som kører skævt. Typisk indeholder de markante forsinkelser og fordyrelser. Og projekterne kan indeholde fejl, mangler og udfordringer, som umiddelbart kan fremstå både tossede og meningsløse. Og selvom virkeligheden altid er mere kompleks og nuanceret, end hvad der fremstilles i medierne, så fremstår krisesagerne problematiske for vores branche.
Skygger for ambitionerne
Byggeprojekter med endeløse fejl og omarbejder bliver naturligvis ofte markant dyrere og sender en ekstraregning ud til både skatteborgere og samfundet generelt – samtidig med at kvaliteten ofte lider. Og de store byggeskandaler virker desuden direkte kontraproduktive for byggebranchens image og omverdenens tillid til, at vi kan levere godt og værdiskabende byggeri.
Kritik i den målestok, som vi ser på mange udfordrede byggeprojekter, gør det vanskeligt for bygherrerne (og branchen generelt) at spille sig på banen som en væsentlig samfundsaktør, der troværdigt kan bidrage til at løse nogle af de store samfundsudfordringer og presserende opgaver, vi står overfor. Herunder fx klimakrisen, velfærdskrisen og energikrisen.
Komplekse megaprojekter
Lad os slå fast med det samme: Byggeskandaler har eksisteret nærmest lige så længe, som der er opført store byggeprojekter, og emnet er flere gange blevet belyst også forskningsmæssigt. Bl.a. har Bent Flyvbjerg skabt en international forskerkarriere på at beskrive udfordringerne i megaprojekter i byggeriet.
Store byggeprojekter har deres egen logik og dynamik. De kører fx over mange år, og tidligt i projektet må man navigere og planlægge uden at kende særlig meget til de udfordringer, byggeprojektet vil møde i fremtiden. Yderligere kan der være en tendens til, at vi ikke helt har øje for store projekters særlige kompleksitet. De metoder som virker på almindelige projekter, virker måske ikke på de store. Særligt ikke når tingene begynder at gå galt.
Desuden viser forskningen, at beslutningstagerne bag projekterne ofte forholder sig relativt optimistisk til både budgettering og planlægning. Det er en farlig cocktail.
Koster på image
Men noget af det mest nedslående, for os som igangsættere af byggeri, er det negative omdømme og de ledelsesmæssige konsekvenser, som byggeskandalerne fører med. Konsekvenser, som svækker de professionelle bygherrers ønsker om at udvikle gode og værdiskabende byggerier, og som svækker kvaliteten af de fremtidige byggeprojekter.
For lige meget hvad, er det oftest bygherren, som står med aben og skal forholde sig til de politiske konsekvenser, som beslutningstagerne ser sig nødsaget til at træffe i form af bl.a. omstruktureringer, cheffyringer, et indskrænket ledelsesrum til den resterende organisation osv. Det er ødelæggende.
Vi tror jo på, at byggeriet, og i særdeleshed bygherrerne, har potentiale til at tage mere ansvar for samfundsudviklingen og placere os mere centralt i forhold til at løse nogle af de store udfordringer, som vi står overfor. Helt oplagt i forhold til den bæredygtige omstilling. Men også på en række andre områder.
Bedre til store byggeprojekter
Derfor må vi som professionelle bygherrer selv tage ansvar for at blive bedre til at forebygge kriserne gennem at blive bedre til at styre og lede de store byggeprojekter i forhold til bl.a. usikkerheder og risici. Helt oplagt er det at opruste med et bredere sæt af kompetencer og mere viden og uddannelse. Men vi tror også på, at vi skal tage initiativ til at styrke samarbejdet blandt aktørerne på byggeprojekterne. Der er behov for at udvikle i fælles incitamentstrukturer og fælles retning i byggeprojekterne frem for suboptimering og silotænkning.
Og så skal vi som branche være bedre til at forventningsafstemme med vores politiske opland, så vi i højere grad får et tilstrækkeligt manøvrerum og mandat til at håndtere kriserne. Og det kræver bl.a. stærke rådgivnings- og kommunikationskompetencer samt stærke metoder til datadrevet scenarietænkning, realistiske risikoberegninger samt solide budgetprocesser.
Ikke kun offentlige byggeprojekter
Vi bliver ofte spurgt, om byggeskandaler kun er forbeholdt det offentligt byggeri. Så hvis der kom flere private aktører på banen, ville man se færre problemer. Men så simpelt er det nok ikke. I dag findes der ikke statistik over fejlslagne private byggeprojekter. Seniorforsker Kim Haugbølle fra BUILD på Aalborg Universitet har dog påpeget flere gange, at private bygherrer også rammes af markante budget- og tidsoverskridelser. Og der findes da også friske eksempler på private byggeprojekter, som er kørt skævt.
Derfor er det vores holdning, at vi generelt skal søge at blive klogere på de store byggeprojekter og den særlige dynamik, de indeholder. Vi ønsker i Bygherreforeningen bl.a. at igangsætte en ny kompetenceundersøgelse af ledelsesrollen også på store byggeprojekter og set i lyset af behovet for grøn omstilling.
Byggeriet er en nøgleaktør i forhold til at skabe et mere bæredygtigt samfund. Vi må tage udfordringerne på de store byggeprojekter op nu, så de ikke kommer til at stå i vejen for vores bidrag til den store og komplekse opgave, vi står overfor.
