Nu er der hjælp at hente for erhvervsskoler, der skal til at bygge nye skoler. Bygherreforeningen lancerer nu et dialogværktøj, der kan hjælpe med at afklare, hvad der skal bygges i de tidlige faser. Værktøjet tager hånd om nogle af de fælles udfordringer, der er for erhvervsskolebyggeri. Værktøjet er støttet af Tietgenfonden og udviklet med sparring fra en ekspertgruppe.
Regeringen har for nyligt besluttet at afsætte 300 millioner kroner til at give et løft til erhvervsskolerne. Et beløb, der gradvist stiger til 900 millioner kroner årligt frem mod 2030. Det er bl.a. med formålet om at give de fysiske rammer et løft for at kunne tiltrække flere unge. Erhvervsskolerne skal rumme mange forskellige uddannelser og funktioner, og har forskellige forudsætninger, hvad enten de ligger i et bymæssigt område, på landet eller i industriområder. Det gør erhvervsskoler til en kompleks byggeopgave. Men nu er der hjælp at hente for erhvervsskoler, der står overfor at skulle investere i de fysiske rammer. Bygherreforeningen lancerer nu et dialogværktøj til erhvervsskolebyggeri, der skal hjælpe erhvervsskolernes byggeafdelinger med at komme godt fra start med deres byggeri i forhold til tidlig afklaring af, hvad der skal bygges.
Kerneopgaven som et strategisk pejlemærke
En af de erhvervsskoler, der i de seneste par år har været i gang med at bygge nye skoler i hovedstadsområdet, er TEC. I sommeren 2025 bliver de færdige med deres byggerier, der er bygget for 675 millioner kr. En af de ting, der har været et strategisk pejlemærke for direktøren Morten Emborg, er at deres fysiske rammer skal understøtte et aktivt læringsmiljø i en moderniseret bygningsmasse.
”Erhvervsskoler har traditionelt boet i gamle lagerhaller og industribygninger. Det er sjældent, at man bygger til det formål en erhvervsskole egentlig har, og det har vi haft et ønske om at gøre op med. For det første har det været vigtig for os at kigge på, hvad vores byggeris kerneopgave er. Hvad skal den understøtte, og hvordan skaber vi fysiske rammer, der kan det? Hvordan sikrer vi, at både elever og lærer trives i bygningen, og hvor kan vi skabe sammenhæng mellem den teoretiske undervisning og det praktiske? Vi har også haft et mål om at reducere vores kvadratmeter med 10 pct, så vi får en bedre effektivitet i vores bygning” udtaler Morten Emborg, der har siddet med i advisory board for udviklingen af værktøjet.
Han peger desuden på vigtigheden i at inddrage interessenter på de rigtige tidspunkter af byggeprocessen. Foruden de primære interessenter som kommune, myndigheder, Undervisningsministeriet og hele rådgiverdelen, har de interne interessenter været en høj prioritet at få inddraget tidligt i processen:
”Vi har prioriteret medarbejderinvolvering i vid udstrækning. De skal tidligt med i processen, og vi har valgt at der skulle være mange muligheder for at drøfte, hvordan infrastrukturen skal se ud på skolen samt hvilke hensyn, man skal tage i forhold til udstyr, faglighed, didaktik og samarbejde. Og de drøftelser startede i virkeligheden inden vi satte de første streger på papiret. Det var vigtigt at udfordre vores egne tankemønstre og være åbne overfor input. Det er bl.a. noget af det, som Bygherreforeningens dialogværktøj kan være med til at understøtte”, afslutter han.
Afslutningsvis fremhæver Morten Emborg to store udfordringer for dem, der bygger erhvervsskoler. Det er bl.a. det fremtidige søgemønster på uddannelserne, som lokalerne skal indrettes til at imødekomme samt det at skabe en tilknytning til skolen, så frafaldet mindskes.
Tager hånd om fælles udfordringer
Netop de to udfordringer håber Lars Bertelsen og Christine Skovgaard Madsen, områdechefer i Bygherreforeningen og pennefører på udviklingen af værktøjet, at der nu kan skabes en dialog om i de tidlige faser af erhvervsskolebyggerier:
”Uanset om man bygger en skole i byen, i et industriområde eller på landet, er det en stor udfordring at tiltrække unge og sikre tilknytning for de elever, som går på skolerne. I det arbejde spiller de fysiske rammer en væsentlig rolle. Emmer skolen fx af faglig identitet, inddrages den aktivt i lokalsamfundet og understøtter rammerne at eleverne kan udfolde sig? Det er nogle af de overvejelser, der kan være relevante at drøfte for at gøre rammerne mere attraktive. På samme måde kan det være væsentligt at tænke på loftshøjder, størrelser på rum, flytbare og installationsfri vægge, og overveje strategisk, hvordan man kan organisere skolen, skabe gode flows og inddele fag, uddannelser og lokaler i kategorier ud fra, hvad de har til fælles, når man vil sikre fleksibilitet. Igennem udviklingen af værktøjet har vi drøftet adskillige temaer indgående og delt erfaringer, som vi nu forsøger at videregive til andre erhvervsskoler” udtaler de.
Værktøjet er støttet af Tietgenfonden og udviklet med sparring fra en ekspertgruppe bestående af 25 repræsentanter fra landets erhvervsskoler, arkitekter og bygherrerådgivere. Christine Paludan-Müller, uddelingschef i Tietgenfonden, udtaler:
”Dansk erhvervsliv hungrer efter nye generationer, og særligt erhvervsskoler kommer til at være i rivende udvikling, fordi at det har fået midler til et stort løft. Alle tiltag tæller – og særligt gode fysiske rammer har betydning for, at samfundet uddanner elever. Vi er glade for at støtte dialogværktøjet, der kan bidrage til netop det”.
Som en del af projektet, skal Bygherreforeningen nu ud at implementere værktøjet gennem et udviklingsforløb på fem forskellige erhvervsskoler i landet.
Værktøjerne kan downloades på Bygherreforeningens hjemmeside, hvor du også kan få indblik i andre værktøjer til udvikling af velfærdsbyggeriers fysiske rammer.
