Tidlig inddragelse, hvor entreprenøren er med til at udvikle projekterne i samarbejde med Bygherren og rådgivere, vinder frem hos landets bygherrer. I Bygningsstyrelsen har man gjort sig erfaringer med tre forskellige varianter, der har haft positive effekter på både samarbejde, økonomi og arbejdsmiljø. Men setuppet kræver, at bygherren er gearet til det, og at man inden har gjort sig nødvendige refleksioner og beslutninger om, hvad man ønsker at opnå med det.
Tidlig entreprenørinddragelse er en værdiskabende måde at organisere byggeprojekter på, hvor entreprenøren, underentreprenørerne og leverandørerne inddrages tidligere i projektet end hidtil for at bidrage med deres viden på tidspunkter, der er mere hensigtsmæssige for processerne. Flere bygherrer begynder at gøre sig erfaringer med samarbejdsmodellen, og der er et stigende fokus på det på tværs af byggeriets aktører. Samtidig er der netop udgivet en vejledning om ”Projektudvikling med tidlig entreprenørinddragelse” fra brancheinitiativet Værdibyg, som Bygherreforeningen og byggeriets øvrige brancheorganisationer står bag. Ved lanceringsarrangementet deltog over 200 personer fra hele branchen for at blive klogere på fordelene.
Rolf Simonsen, programdirektør i Værdibyg, som står bag den nye vejledning udtaler: ”Vi hører de gode erfaringer fra alle sider. Den tidlige inddragelse af entreprenørerne har et kæmpe potentiale for både at give bedre projekter og for en smidig byggeproces uden store konflikter. Samtidig stiller det alle parter overfor nye spørgsmål og roller, og det medfører også udfordringer, som vi har adresseret og kommet med løsninger på i vores nye vejledning. Der er blandt andet en række eksempler og bilag, som guider til, hvordan man laver et godt udbud og aftaler, samt hvordan parterne effektivt samarbejder i de tidlige faser”.
Kan spare tid og penge
En af dem, der har været med til at give input til vejledningen, er Lasse Baatrup Laursen, projektleder i Bygningsstyrelsen. Har han gjort erfaringer med inddragelse i forskellige varianter på flere forskellige projekter, og stiller sig positiv overfor det.
”Den tidlige inddragelse af entreprenøren har givet os flere synlige gevinster i projekterne, heriblandt en større økonomisk sikkerhed, bedre behovsopfyldelse for vores kunder, en højere kvalitet i vores projekter samt ikke mindst en større processikkerhed,” fortæller han. Han peger på et konkret eksempel fra projektet ’AAU Science & Innovation Hub’ i Aalborg, hvor de sammen med deres entreprenør, underentreprenører og rådgivere bl.a. har udarbejdet løsninger på særlig komplekse facadeelementer, samt et installationskoncept, hvor alle installationer er samlet i installationsbjælker. I de indledende faser lavede de mock-ups for at afprøve løsningerne, både i forhold til det tekniske, bygbarhed og arbejdsmiljø. Det sparrede dem både tid og penge og sikrede høj kvalitet.
”Havde det været en konventionel hovedentreprise, hvor løsningen ikke var lavet i samarbejde mellem alle parterne, kunne kompleksiteten i de enkelte elementer have betydet en væsentlig omprojektering, mens vi stod ude på pladsen og var i gang med udførelsen, men med den tidlige inddragelse af entreprenøren og dennes underentreprenører og leverandører havde vi mulighed for at afprøve løsningen, inden udførelsen startede, og hvor alle parters viden kunne bringes i spil og dermed sikre en god og bygbar løsning”, forklarer han.
Stiller krav til bygherreorganisationen
Udover bedre løsninger, beskriver Lasse også fordele i forhold til bedre samarbejde, processer, arbejdsmiljø og fælles ejerskab. Men for at høste alle fordelene er der nogle essentielle ting, der skal være på plads hos bygherren.
”Tidlig entreprenørinddragelse skaber ikke værdi i sig selv. Det skal ske på et fundament af grundige refleksioner og en bevidsthed hos bygherren i forhold til hvad man vil med inddragelsen og hvorfor. Er behovet fx tidsoptimering, risikoafdækning eller et kvalitetsløft af komplekse løsninger i projektet? Dvs. på hvilke områder vil man gerne vil gøre brug af entreprenørernes viden tidligt? Det er nødvendigt at kunne kommunikere de fælles målsætninger klart og tydeligt, så entreprenøren ved, hvad de skal levere på. ”
Lasse fortæller også, at det stiller krav til bygherreorganisationen på forskellige måder.
”Bygherren skal også selv være gearet til modellen i forhold til skabe en kultur omkring dialogen og samarbejdet, der skal plejes i alle led. Man skal sikre sig, at folk vil samarbejdet. Det kræver ledelseskompetencer. Der skal skabes et rum, hvor man kan tage diskussioner på en ordentlig måde, og der skal arbejdes med tilliden, så man ikke går rundt og tror det værste om hinanden”, siger han og fortsætter:
”Generelt oplever vi, at vi som bygherre bruger de samme ressourcer, som ved en mere konventionel projektform, men forskellen er at vi skal være mere involveret i starten af samarbejdet, men til gengæld bruger vi færre ressourcer på eksempelvis kravstyring og konflikter i udførelsesfasen, hvilket gør arbejdsprocessen mere tilfredsstillende”, fortæller Lasse afslutningsvis.
Vil du blive klogere på tidlig entreprenørinddragelse?
I Bygherreakademiet mærker vi også den stigende interesse for tidlig entreprenørinddragelse. Derfor er der blevet udviklet flere forskellige tilbud, der kan give bygherrerne mere viden på området. Bl.a. er der planlagt et kursus i september, der giver klarhed om både fordele og udfordringer, ligesom du får indsigt i forskellige cases, hvor metoden er anvendt i praksis. Derudover kan Bygherreakademiet tilbyde et netværk, der fire gange om året mødes for at tage emner som bl.a. tidlig inddragelse op.
Tilmed dig kursus om tidlig entreprenør inddragelse her.
