Da det reviderede AB-system blev vedtaget i 2018, aftalte byggeriets parter, at der i 2023 skulle tages bestik af behovet for ændringer til AB-systemet. Byggeriets parter gav samtidig håndslag på, at AB-systemet skulle anvendes i dets helhed. Parterne holder møde herom den 7. juni 2023. Hvad er status?
Social- og Boligstyrelsen har indkaldt til det nævnte møde. Styrelsen har samtidig meddelt, at styrelsen herefter ikke stiller sekretariat til rådighed for AB-udvalget, da branchen forventes at være i stand til løfte opgaven på bedste vis fremover.
Bygherreforeningen har forud for mødet udarbejdet et dokument, hvori en række temaer til eftersynet af AB18-systemet er oplistet. Det drejer sig om følgende temaer: 1) passivitetsregler, herunder et eventuelt behov for præklusive frister, 2) om der med det nye AB-system er opnået bedre projektkvalitet og færre mangler, 3) konventionalboden som supplement (ikke alternativ) til det traditionelle erstatningsansvar (ABR18§ 49, stk. 2), 4) udfordringerne med at få tegnet projektansvarsforsikringer, 5) om de hurtige afgørelser er procesbesparende, 6) tilføjelse af aftalebestemmelser om garantinedskrivning ved konkurs og ved bygherres ophævelse (AB/ABT 18 § 9), 7) om der er behov for et nyt aftalegrundlag til brug ved mindre systemleverancer samt 8) om bygherrens mulighed for at udskyde en opgave delvist (ABR 18 § 52).
I tillæg hertil har Bygherreforeningen i februar 2023 udarbejdet reviderede forslag til paradigmer for AB18- og ABR18-aftaler samt en konsekvensrettelse af Bygherreforeningens vejledning om fravigelser til Ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Landskab (YBL 2018).
Tilføjelserne omhandler forslag til et paradigme for entreprenørens tilbud på ekstraarbejder samt et krav til rådgiverne om at sikre, at tilbudslisten udarbejdes, så listen afspejler budgettets form og indhold. Endelig tilføjes i vejledningen til anbefalede fravigelser til YBL 2018 to eksempler på henholdsvis krav til budgettets form og indhold samt krav til detaljering af udgiftsposterne fordelt på anskaffelses-, bygge- og bygherreomkostninger (det samlede budget). Den tekniske rådgivers budgetteringsopgave vil som udgangspunkt kun omfatte byggeomkostningerne (den økonomiske ramme), medmindre YBL 2018 fraviges.
Der er i ingen af dokumenterne henvist til tillægget om bæredygtighedsydelser, som blev udgivet af Bygherreforeningen, Danske Arkitektvirksomheder og FRI i 2022.
Byggeriets øvrige parter har til dato ikke offentliggjort forslag til emner til serviceeftersynet af AB18-systemet.
Bech-Bruuns kommentar
Af kommissoriet for AB-udvalget fremgik bl.a., at ”revisionen [skal] medvirke til at fremme produktivitet og konkurrence i byggebranchen, herunder også konkurrence med udenlandske parter, samt mindske tvister og konflikter for herved at fremme en generel effektivisering og produktivitetsstigning i Danmark.” Fokus var effektivisering og produktivitet.
Hvis man søger på ’bæredygtig’ i AB-betænkningen (1570/2018), kommer der ingen hits. Hvis der søges på ’budget’, kommer der 104 hits. Her fem år efter indførelsen af det nye AB-system fylder budgettet i sagens natur fortsat, når der skal bygges. Imidlertid er kravene til bæredygtighedstiltag i bygge- og anlægsbranchen fremadstormende, bl.a. drevet af taksonomiforordningen og de nye regler i bygningsreglementet om LCA-beregninger og CO2-grænseværdier for visse byggerier. Der er behov for innovation og nytænkning for, at bygge- og anlægsbranchen skal kunne bidrage til den grønne omstilling.
For at kunne understøtte den grønne omstilling skal det på et overordnet og generelt plan sikres, at der på de store bygge- og anlægsprojekter stilles gennemskuelige krav til bæredygtighedsmål, herunder hvordan og af hvem kravene sikres opnået. Det kræver således planlægning helt fra de indledende faser samt fastlæggelse af, hvordan der følges op på målene helt frem til byggeriets aflevering. Bestemmelserne i de gældende standardvilkår om bygherrens mulighed for at forlange, at en underleverandør skal fratages en opgave, hvis denne væsentligt har tilsidesat aftalte vilkår om samfundsansvar, virker i denne sammenhæng ikke tilstrækkeligt.
Det er derfor centralt at tage stilling til blandt andet i hvilket omfang tillægget om bæredygtighedsydelser skal indarbejdes i aftalegrundlaget. Ved at anvende tillægget ”tvinges” parterne til at forholde sig til, hvilke krav til bæredygtighedstiltag der skal gælde, og hvordan de bliver opfyldt. Herudover skal det nøje overvejes, om de sædvanlige erstatnings- og bodsbestemmelser i AB-systemet er tilstrækkelige til at sikre overholdelsen af kravene til de bæredygtighedstiltag, der skal gælde for det enkelte bygge- og anlægsprojekt.
Blækket på de nye AB18-dokumenter var nærmest ikke tørt, førend fravigelser til systemet blev introduceret. Om AB-systemet i sig selv er bæredygtigt og fremadrettet vil blive anvendt uden talrige fravigelser, må fremtiden vise. De første fem år af AB18-systemets levetid virker ikke overbevisende.