Den ellers naturskønne Vejle Fjord har længe været plaget af store miljøproblemer, der bl.a. skyldes stor udledning af næringsstoffer fra landbrug og spildevand. I 2020 satte Vejle Kommune sig derfor i spidsen af et helhedsorienteret marint naturgenopretningsprojekt, der med en række konkrete tiltag skal genskabe den naturlige balance i fjorden, parallelt med at kommunen beskytter sig mod stormflod. Løsningerne er simple, og møder stor lokal opbakning, lyder budskabet fra kommunen.
Kysten omkring Vejle Fjord er i rivende udvikling, og nye boligområder og rekreative attraktioner til gavn for byens borgere og turister skyder op. Men fjordens miljømæssige tilstand er dårlig. Havbunden er dækket af mudder, der er for få fisk, og det ålegræs, der er oprindeligt var i fjorden, er markant reduceret.
Derfor har man i kommunen siden 2020 arbejdet fokuseret med at genskabe levesteder for fisk og skaldyr under vandet bl.a. i projektet Sund Vejle Fjord, der er et samarbejde mellem Vejle Kommune, bestyrelsen for Vejle Ådal og Fjord og SDU. Formålet med projektet er at kombinere forskellige tiltag, herunder udplantning af ålegræs, etablering af stenrev, etablering af muslingebanker, og opfiskning af krabber, der skal skabe bedre livsbetingelser for fjordens liv, og skabe rekreativ værdi for byens borgere og besøgende. Projektet er drevet af en overordnet politisk vision om at forbedre miljøet i fjorden og på landet.
Naturen som præmis for byudvikling
Vejle er en af de byer i landet, som til tider rammes af stormflod, og kommunen arbejder lige nu aktivt på hvordan byen skal beskyttes mod vandmasserne fra fjorden. Et strategisk værktøj i dette arbejde er at designe en stormflodsbeskyttelse, der samtidig kan bidrage til en højnet biodiversitet over og under vand.
”Vi skal beskytte os selv mod fjorden, men vi skal også beskytte fjorden mod os. Derfor er det afgørende at finde en form for kystbeskyttelse, der giver noget tilbage til miljøet i fjorden. Det er naturens præmisser, der bør guide os i alle løsninger og faser af byplanlægningen” fortæller Lotta Tiselius, der er arkitekt MAA og projektudvikler i Vejle Kommune.
Ifølge Lotta er det vigtigt at indtænke levesteder for dyr og planter under vandet i byplanlægningen:
”Selvom det er relativt nyt at tænke livet under vandet ind i byudviklingen, kræver det simpelt design i forhold til hvor meget det giver tilbage. De handler bl.a. om at vælge de overflader og strukturer, der giver gode betingelser for dyre- og planteliv. Det er også vigtigt at man inddrager havbiologer i de indledende faser, og at der er samarbejde imellem dem og byplanlæggerne”.
Bottom-up effekt er vigtig
For et projekt som Vejle Sund Fjord skal have succes, er det vigtigt at projektet er forankret hos kommunens borgere, lyder det fra projektleder og biolog i Vejle Kommune, Klaus Balleby, der har siddet med som rådgiver i projektet:
”At genoprette en sund Vejle Fjord er med til at skabe rekreativ værdi for byens borgere og besøgende. Vejle er kendt for sin flotte natur, og folk flytter til Vejle for at komme tættere på naturen og fjorden. Men værdien går tabt, hvis fjordens vand er grønt og bunden sort og mudret og uden liv. Så det er vigtigt at få igangsat nogle marine indsatser, der sammen med en målrettet indsats på land, kan medvirke til at vende fjordens negative udvikling” siger han.
”Borgerne har taget ejerskab over projektet fra start, og har bl.a. været med til at plante ålegræs og fiske krabber op. Det har givet dem indsigt i biodiversitetens vilkår og mekanismer, og det er vi enormt glade for”.
Virkemidler til mere biodiversitet kan også bidrage til kystsikring
Et af målene i projekt Vejle Sund Fjord er også, at der skal etableres 8 hektar, svarende til 12 fodboldbaner stenrev, som bliver levested for både planter, fisk og muslinger. Stenrevene bliver primært anlagt for at højne biodiversiteten ved at fungere som et skjulested for fisk, samtidig med at skulle beskytte ålegræsset mod strøm og bølger, så der kommer mere ålegræs.
Ålegræs og stenrev bidrager ikke direkte til stormflodssikringen i Vejle, men det har ifølge biolog og projektleder Klaus Balleby nogle klare positive sidegevinster:
”Der ingen tvivl om, at store velfungerende ålegræsbede er med til at dæmpe bølgeslaget på vindeksponerede kyster, og derfor mindsker ålegræsset indirekte den naturlige erosion af vores kyststrækninger. Og de steder, hvor der er brug for hård kystsikring, bør man i højere grad flytte sikringen ud i vandet lidt væk fra kysten, så det samtidig kan understøtte biodiversiteten i havet”.
Projektet forventer at løbe frem til 2024, og er man interesseret i at følge med udviklingen, kan man følge projektets egen Facebookside, der jævnligt bliver opdateret med nyheder og resultater.
Vil du vide mere om, hvordan du som bygherre, byudvikler og myndighed kan arbejde med biodiversiteten under vandet? Så deltag i vores symposium på Aarhus Arkitektskole den 28. november. Her kan du møde en række danske og internationale forskere og byudviklingscases belyse spørgsmålet fra deres forskellige vinkler. Se program og tilmeld dig her.
Bygherreforeningen har i samarbejde med Habitats Aps, DTU Aqua, Marint Kundskapscenter Malmø og med støtte fra VELUX Fonden udarbejdet et inspirationskatalog, der skal give bygherrer, byudviklere, rådgivere og entreprenører viden om, hvordan de kan få biodiversiteten under vandet tænkt ind i deres byggeprojekter. I kataloget findes cases, baggrundsviden, og konkrete virkemidler samt vejledning i, hvordan man kan adressere de udfordringer, man støder på.
