Stigende kompleksitet i byggeriet og samfundet og en stand af nye bygherrer med stærk identitet, der bliver mere og mere kvalificerede og procesorienterede. Det er nogle af de ting, Rolf Andersson, nu tidligere formand i Bygherreforeningen, kigger tilbage på efter 8 år på posten. Bygherreforeningens redaktion har interviewet Rolf Andersson om nogle af de største udviklingsområder, han har været vidne til i sin tid som foreningens formand – både i forhold til foreningens sejre og udfordringer og omkring bygherrestanden og den udvikling han har oplevet.
Hvordan har du oplevet udviklingen i det at være bygherre, mens du har været formand?
”Processen fylder mere og mere i det at være bygherre. Man har nu fået øjnene op for, at bygninger skal kunne meget mere end at huse noget. Det har borgere holdninger til, og det udtrykker de, og vi har en politisk situation, der gør, at vores politikere må reagere på dem”.
”Tidligere var bygherrerne en uorganiseret masse – dybt forankrede i en afgrænset faglighed. De havde rigtig svært ved fx borgerinddragelse i renoveringssager. De syntes, at det var utidigt, at beboere, der ikke havde fagligt forstand på byggeri og arkitektur, havde holdninger til det. Sådan er det ikke længere. Nu må man flytte en stor del af sine ressourcer over i at bearbejde sine byggesager bl.a. i forhold til omverdenen. Befolkningen har nu mulighed for at påvirke det, der sker inde på Rådhuset eller Christiansborg. Det er den tidsånd, vi må forholde os til som bygherrer!”.
Tænker du så, at bygherrerne har kompetencerne til at kunne håndtere den her ’antiautoritære’ masse af borgere, der har holdninger til byggeriet?
”Det tror jeg er meget forskelligt. Nu kender jeg jo særligt til mange almene bygherrer og private ejendomsudviklere. Nogle er meget reflekterede og har taget tidsånden til sig. Udover det er de nødt til at erkende, at byggeriet er blevet mere komplekst. At strukturere det, organisere det og finansiere det er en anden del af bygherrens opgave, som man ikke kan outsource til en ingeniør eller arkitekt. Den opgave er blevet meget mere omfattende”.
“De dygtige private udviklere har erkendt, at den ægte dybe værdiskabelse fordrer indsigt, og at man laver tingene ordentligt. Byggeriet og verden er blevet uhyre kompleks, og med det følger mange udfordringer for bygherrestanden. Der skal være et reelt ønske om at udvikle byer, og det gælder om at blande byer på en balanceret måde. Hele den måde med at forstå, hvordan folk gebærder sig, er utroligt vigtigt”.
Hvordan oplever du, at omverdens opfattelse af bygherrer har udviklet sig?
”De store bygherreorganisationer, vi repræsenterer, ender ofte med at blive en grå og anonym masse, og derfor bliver de også nemt et fjendebillede hos den brede befolkning. Der bliver bygget mange bygninger, som ikke læses positivt. Der er nærmest et oprør mod den nye arkitektoniske stil, der præger nogle dele af det nybyggeri, vi ser i storbyerne”.
“Vi har nok lidt et imageproblem hos den brede befolkning. Som bygherre lader vi os jo vejlede af arkitekter, der har en uddannelse, som skal understøtte den gode bydannelse og de gode bygninger. Men måske burde man i højere grad lade sig vejlede af den folkelige ånd? Det er der nogle, der eksperimenterer med, og det synes jeg er meget interessant”.
Hvordan vil du beskrive de bygninger, der bliver bygget nu, fremfor for 50 år siden?
”Vi har altid haft en udfordring med kvalitet i byggeriet i forhold til fejl og mangler. Det har vi ikke fået styr på. Vi er nok blevet bedre, men bygningerne er også blevet mere komplicerede. Det er et kapløb mellem øget kompleksitet i byggeriet og så at modvirke fejl og mangler, der opstår i kølvandet på det. Teknologisk er vi i stand til at måle mange flere ting omkring, hvordan byggeriet påvirker vores trivsel og sundhed, og det gør det at bygge og drifte meget komplekst”.
”Samtidig er Bygningsreglementet også blevet enormt komplekst. Der er krav til, at vi ikke må bruge så meget energi, som er kombineret med store krav til indeklima, for at vi kan trives i bygningen, hvilket gør dem teknologisk meget sværere at have med at gøre. Fx er der store krav til tæthed, og til hvordan ventilationsanlægget skal køre. Der er også store krav til isolering. Det er forhold, som er svære at håndtere, og som gør at bygninger også er blevet sværere at drifte. De er designet af nogle ingeniører, som prøver at håndtere alle de her forhold på samme tid. Der er flere og flere at den slags bygninger, hvor man ikke lige kan skrue op for varmen, hvis det er for koldt, eller åbne et vindue hvis det bliver for varmt”.
”Som bygherre skal du her stille dig i spidsen for at købe noget, du dybest set ikke har en tilbundsgående indsigt i. Jeg kender til en masse tekniske termer, men forstår jeg det helt i bund? Det gør jeg ikke, og det gør mine medarbejdere heller ikke. Skal jeg så opbygge ekspertisen? Det er en stor investering, for deres ekspertviden skal holdes ajour løbende, for at følge med udviklingen. Som bygherre skal du i stedet være god til at indkøbe ekspertrådgivning”.
Det bliver superinteressant,, når man tager plejehjem og bygger familieboliger ovenpå det. Man får et lille bysamfund, som alle får glæde af, men der er også stor grobund for konflikter. Der er en stigende erkendelse i værdien af det, men her bliver byggeriet igen utroligt komplekst og kan risikere at fejle på flere punkter”.
Hvad tror du bliver de store knaster for bygherrerne fremadrettet?
”Internationalisering bliver en af de helt store knaster. Hvis vi sammenligner med bilindustrien, er byggeriet langt bagud. I andre industrier er man i stand til at producere utroligt holdbare produkter uden fejl. Det siger noget om nødvendigheden af en industrialisering og internationalisering. Den kunne jeg godt tænke mig at byggeindustrien undergik. Vi skal kunne naturligvis stadig kunne varetage opførelser af unikt designede specielle bygninger, men i boligbyggeri, der udgør 80 pct. af byggeriet, er der ingen grund til at løsningerne inde bag facaderne ikke er totalt gennemindustrialiserede og gennemstandardiserede”.
”En anden udfordring er i forhold til byggematerialer. Beton kan ikke længere være vores primære byggemateriale. Vi har ikke tradition for træbyggeri, som man har i Sverige eller Finland. Derfor er der en masse forhindringer, fx i forhold til brandkrav og støjkrav og håndtering af fugt. Det har EU ikke rigtig lykkedes med at få internationaliseret. Man burde have et Nordeuropæisk bygningsreglement. Så ville der være 40-50 mio. mennesker, der ville leve under samme lov og standarder for kontrakter, og pludselig ville du kunne få produktionerne til at flyde helt anderledes. Danmark er nok for lille et sprogområde til sin egen byggeindustri kunne man lidt i spøg sige”.
Hvilken indflydelse mener du, at foreningen har haft på bygherrestanden i din tid som formand?
”Der er sket en bevidstgørelse og anerkendelse af bygherrearbejdet som et speciale, som man er nødt til at have nogle kompetencer for at kunne udføre. Mange private bygherrer melder sig ind i foreningen, fordi de kan se en stor nytteværdi i det, og at der er nogle kompetencer, som de bliver nødt til at få oparbejdet. Dem kan man få mange steder, men Bygherreforeningen har fået et meget, meget kvalificeret kursusprodukt, der er bygherreorienteret og med gode muligheder for netværk. Der er opstået en højere erkendelse af vigtigheden i det iblandt bygherrerne”.
”Da jeg startede, var bygherrer ofte sådan nogle gamle entreprenører eller rådgivere, der indimellem var noget selvtilstrækkelige. Den nye generation af bygherrer efterspørger viden og har en forståelse af, at de er under varig uddannelse. Hvis man vil sidde foran i bussen, må man også konstant holde sig ajour om, hvad der sker i branchen og verden, der forandrer sig med stor hast”.
Hvordan opfatter omverdenen vores forening?
”Jeg oplever at der er en enorm respekt for Bygherreforeningen fra vores omverdenen. Hele embedsværket og myndighederne synes, at vi er gode at samarbejde med, fordi vi er dygtige til at have øje på bolden og fremføre vores argumenter på en logisk måde, så de kan bruge det operationelt.
Vi påvirker lovgiverne til at gøre ting mere enkle og gennemskuelige at forstå. Vi er ikke på en politisk mission, for så kommer vi ud i en diskussion mellem vores medlemmer, og det er et vilkår for en medlemsbaseret interesseorganisation. Fx har fokus på bæredygtighed været med os hele vejen, men det er først nu at det for alvor er blevet en politisk dagsorden fordi aftalen om en 70 pct. reduktion af CO2 er kommet. Nu er det så vores opgave at gå ind og vise, hvad man fra politisk side kan gøre, så det er operationelt og praktisk for bygherrerne, og det er vi rasende gode til her i foreningen”.
Hvad har efter din mening været foreningens største politiske sejr?
”I forbindelse med AB-revisionen tilbage i 2018 trådte vi virkelig i karakter som forening. Vi formulerede som de eneste eksplicitte krav og forventninger til de nye fællesbetingelser, og vi koordinerede hele bygherresiden. Det har givet en blivende læring i organisationen, og det har tegnet et billede af os som en uomgængelig partner i den danske byggesektor”, afslutter Rolf Andersson
