Data og digitalisering kan bidrage til mere bæredygtighed. Det fastslår Graves Simonsen og Michael Friis Ørsted, der er henholdsvis bæredygtighedschef og formand for digitaliseringsudvalget i Bygherreforeningen. Men det kræver et større og bedre datagrundlag, end branchen hidtil har kunnet generere. Hvis vi ikke er i stand til at måle på, om vi rent faktisk anvender mindre kemi eller skaber mere natur, har vi også svært ved at prioritere det ene frem for det andet, fortæller de to i dette interview.
Bygherreforeningen lancerede i maj 2023 en ny bæredygtighedspolitik. Den fokuserer på fire problemområder – klima og energi, kemi, ressourcer og biodiversitet. Målsætningen er bl.a., at al bygge- og anlægs- og driftsaktivitet skal være CO2-neutral i 2040, og at bygherrerne reducerer deres ressource- og materialeforbrug markant, således at man opererer inden for de planetære grænser.
Udfordringer med at måle
Men vi har en stor udfordring, fortæller Graves Simonsen, der er bæredygtighedschef i Bygherreforeningen. Og det er, at vi mangler valide data til at kunne tilrettelægge og måle målrettet på vores indsats.
”Hvis vi som bygherrer ikke er i stand til at definere vores udgangspunkt eller baseline og måle effekten af vores indsats, får vi også svært ved at bevæge os agilt og effektivt i den bæredygtige omstilling. Om vi kan lide det eller ej, skaber data en nyttig legitimitet for de beslutninger vi tager, og de gør os i stand til at kommunikere og skabe opbakning til de mål, vi sætter os og gerne vil nå. Både hos investorer, brugere, rådgivere, leverandører og lovgivere.”
Mangler struktur
Graves Simonsen forklarer, at bygge og anlægsbranchen godt nok generer enorme mængder af data, men at vi som branche i for ringe grad er i stand til at strukturere, anvende og validere disse data som styrings-, måle- og evalueringsværktøjer. Og det er nødvendigt for at skabe mest effekt med de begrænsede midler, der er til rådighed.
”Data er vor tids væsentligste kapital, men indtil videre har vi kun et begrænset datagrundlag til at estimere og måle ejendoms-, bygge- og anlægssektorens udvikling i CO2-reduktioner, energiforbrug og i nogen grad affaldsproduktion. Vi mangler stadig strukturerede data til at kunne sætte klare kvantitative klima- og miljømæssige baselines og mål for bl.a. ressource- og materialereduktioner og spild, kemikalieforbrug og biodiversitet.”
Formand for Bygherreforeningens digitaliseringsudvalg, Michael Ørsted, supplerer:
“Hele værdikæden i branchen skal være enige om de mest væsentlige strukturer for data. Når mængden af data stiger, stiger også behovet for den rigtige governance af disse, og det stiller igen krav til at vi har en god digital understøttelse, for at kunne fokusere vores indsats omkring indsamling og kvalitetssikring”, udtaler Michael Friis Ørsted, der til daglig er Chef for Ejendomsdata og Digitalisering i Københavns Ejendomme og Indkøb.
Flere mål og pejlemærker
Graves Simonsen ser gerne, at branchen i langt højere grad bliver i stand til at opstille prognoser, mål og pejlemærker for politikker og handlinger. Med et sådant fundament bliver det også lettere at sende signaler til politikere om at skabe bedre rammevilkår for eksempelvis at arbejde mere cirkulært inden for byggeriet.
”Jeg tror, det er helt nødvendigt, at vi som branche får langt bedre datamæssigt styr på ressourcestrømme og anvendelser af materialer. Vi skal også vide mere om byggebranchens effekter på land- og havmiljø samt have valide informationer omkring bæredygtig adfærd i værdikæden og hos slutbrugerne. Data skal forhindre, at fortolkninger af lovgivning, reglementer og standarder skaber nye barrierer eller bliver til handlinger uden effekt.”
Formand for digitaliseringsudvalget, Michael Friis Ørsted, så gerne et øget fokus på at udvikle de rigtige beregningsmodeller og analysemodeller.
“Vi skal kende de bestemmende og dimensionerende parametre når fx livscyklusanalyser for drift og klima skal udarbejdes. De mange data udfordrer at vi bliver bedre til at stille skarpt på de, for den enkelte, dimensionerende data.”
EU og teknologi hjælper på vej
Graves Simonsen har dog visse forhåbninger om, at EU hjælper branchen lidt på vej. Bl.a. via taksonomiens rapporteringsregler, der stiller krav til datakvaliteten. Men vi er et stykke vej fra at kunne arbejde med reglerne i en national kontekst og på tværs af hele værdikæden.
”Det kræver, at vi som branche bliver mere modne omkring data og rapportering, og at vi i fællesskab arbejder for, at vores aktiviteter bliver målbare, så dokumentationen bliver værdiskabende og kan opfylde flere formål. Hvis formålet med dataindsamling og rapportering bliver åbenlyst værdiskabende, vil lysten til at tage de ekstra skridt for at dokumentere være tilsvarende større. Og så skal vi hele tiden arbejde for at højne kvaliteten af data og øge tilgængeligheden af eksisterende data på tværs af aktører. Teknologier som AI, machine learning og softwarerobotter kan forhåbentlig gøre det lettere at arbejde med data,” slutter Graves Simonsen.
Fakta om bygherreforeningens bæredygtighedspolitik
Politiken fokuserer på fire områder: Klima og energi, biodiversitet, kemi og ressourceforbrug
Målsætningerne i bygherrernes bæredygtighedspolitik er bl.a.
- Bygge- og anlægs- og driftsaktivitet skal være CO2-neutral i 2040 i en lineær fremskrivning.
- Energiforbruget i nybyggeri reduceres til et realistisk niveau på 22-28 kWh/m2, og det aktuelle forbrug i eksisterende bygninger skal reduceres med 20%.
- Ressource- og materialeforbruget skal begrænses gennem markante reduktioner og øget genbrug/genanvendelse. I dag står byggeriet står for ca. 40% af Danmarks samlede, årlige materialeforbrug på mere end 142 mio. tons, og kun 4% heraf har været anvendt før.
- En markant andel af de minimum 20.000 tons kemikalier og miljøskadelige stoffer, der årligt anvendes i danske byggevarer og bygningsdriften, skal udfases.
- Bygge- og anlægsprojekter være naturpositive i 2030, hvilket bl.a. opnås ved arbejde med projektspecifikke, positive biofaktorer på 3-10.
