I denne uge har der været skolestart i landets skoler. Samtidig viser en prognose fra Byggefakta, at der i år skal bygges for 2,5 mia. kr. folkeskoler i landets kommuner. Det er mere end de to forgangne år. Birgit Worm, der er rådgiver på mange skoleprojekter, fortæller her om de tendenser, hun oplever, fylder mest hos landets kommuner i øjeblikket. Det handler bl.a. om, at der skal bygges nye faglokaler og fleksible rum, som kan bruges til flere og nye fag, og så skal der arbejdes med indeklimaet.
Sommerferien er ved at være slut i Danmark, og eleverne er mødt ind til en skoledag med undervisning, frikvarterer, leg og snak med vennerne. Men mange børn møder også ind til skoler under forandring. En prognose fra Byggefakta viser, at der i 2024 skal bygges for 2,5 mia. kr. folkeskoler i landets kommuner. Det svarer til 19 pct. af det samlede byggeri- og anlæg i kommunerne. Tallet er en smule højere end de to forgangne år, hvor der blev bygget for 2,4 og 2,3 mia. kr.
I foråret blev Folkeskoleaftalen 2024 vedtaget, og her er der også blevet afsat i alt 2,6 milliarder kroner til landets kommuner, som kan bruges til at renovere og modernisere faglokaler.
Praksisfaglighed og teknologiforståelse
Birgit Worm, faglig leder i Team Undervisning hos Sweco, rådgiver til dagligt en lang række kommuner om skolebyggeri. Spørger man hende, er der særligt tre temaer, der fylder.
”Vi forventer, at mange kommuner vil benytte pengene fra Folkeskoleaftalen til at komme i mål med deres efterslæb. Særligt handler det om at bygge, ombygge eller opgradere lokaler til faget Håndværk & Design. Nogle skoler ønsker, at deres faglokaler skal være uden for skolerne. Det kan give mulighed for at komme tættere på virksomhederne og erhvervsuddannelserne. Der er forskellige behov fra skole til skole. Flere kommuner med mindre skoler i landdistrikterne har opdelt indskolingen og udskolingen. I indskolingen er der ikke på samme måde behov for fagspecifikke lokaler, men derimod mere multifunktionelle lokaler, der kan rumme forskellige fag og har god sammenhæng med udearealerne,” fortæller hun og fortsætter:
”Vi ser også en tendens til at arbejde med nye lokaler i forhold til nye fag som teknologiforståelse og faglokaler dertil. Vi arbejder fx med et ’makerspace’, hvor man kan arbejde med pap, karton, 3D-printere og Lego Science.”
Eksisterende lokaler skal optimeres
Ifølge Birgit Worm er indeklima også et område, der fylder meget.
”I mange af de ældre skolebygninger er fx akustik slet ikke tænkt ind, hverken i klasselokaler eller fælleslokaler, og det problem fylder enormt meget for både pædagoger og lærere. Derfor ser vi mange kommuner, som arbejder med det i deres renoveringsprojekter,” fortæller hun og peger i den sammenhæng også på en anden tendens, der handler om at optimere eksisterende arealer.
”Det handler om at stille kritiske spørgsmål til sine lokaler – er det altid nødvendigt at bygge nyt, eller kan vi skabe noget nyt og brugbart, hvis vi arbejder med akustik, belysning og indretning samt ny adfærd og praksis omkring lokaler? I vores skoler er der behov for mange forskellige steder, hvor elever med forskellige behov kan opholde sig. Vi skal tage hensyn til, hvordan nutidens børn arbejder bedst, fordi meget praksis har ændret sig. Her er det vigtigt at lytte til eleverne, få indblik i og forstå deres behov.”
Vigtigt med inddragelse og fælles sprog
Bygherreforeningen er positiv over for Folkeskoleaftalen og pengene til forbedring af faglokaler, og understreger vigtigheden af at gøre sig strategiske overvejelser om, hvad der skal bygges samt at inddrage brugerne.
”Det er positivt, at der kommer mere fokus på praksisfaglighed og nye typer af lokaler, der kan under-støtte det. Men det er en udfordrende opgave, kommunerne står overfor. Skal der skabes nogle gode skoler, der er fremtidssikrede og som lever op til visioner og ønsker, er det vigtigt, at der bliver skabt et fælles sprog mellem dem, der bygger, og dem, der skal bruge bygningen. Det kræver en god inddragelsesproces, en samtale om behov og formål, og at bygherren undersøger, hvordan elever og lærere skal bruge skolens rum,” udtaler Christine Skovgaard Madsen, områdechef i Bygherreforeningen.
Hun har sammen med områdechef Lars Bertelsen og en gruppe af eksperter inden for skolebyggeri udviklet et værktøj, der bl.a. kan understøtte en god inddragelsesproces og ibrugtagning af skolebyggeri.
Gå til Bygherreforeningens dialogværktøjer til skolebyggeri
Derudover peger Christine Skovgaard Madsen på den øgede bevidsthed blandt landets kommuner om, hvordan man kan arbejde med elevernes trivselsudfordringer. I denne sammenhæng er inklusion et væsentligt element, og derfor afholder Bygherreforeningen et seminar i samarbejde med Dansk Center for Undervisningsmiljø, der sætter særligt fokus på de fysiske rammers rolle i forhold til inklusion og trivsel hos elever med særlige behov.
”Vi skal blive klogere på, hvordan vi bygger gode skoler, der kan skabe trivsel for alle elever, og vi skal gå i dybden med den viden, der findes på området”, afslutter Christine Skovgaard Madsen.
Se program og tilmeld dig seminaret
Bygherreforeningen har også en række netværk, herunder Netværk for Skoler og Læring og det helt nye Netværk for skoleledelse under byggeprojekter.
