Danmarks Nationalbank står overfor en af danmarkshistoriens mest omfattende restaureringssager, nemlig restaureringen af bankens fredede hovedsæde på Havnegade i København. Det er et komplekst projekt med mange grænseflader, og der er forskellige særlige forhold, der gør projektet udfordrende i forhold til bl.a. teknik, logistik og fredningen. Af den grund går projektet nu med overvejelser om at ændre udbudstrategi på teknikentreprisen, så entreprenørerne kommer tidligere ind i processen med deres viden.
I denne måned sætter Bygherreforeningen fokus på trends og kompetenceområder, som landets bygherrer bør have øje for i 2024. Et af de områder, der fylder meget, er samarbejde og nye modeller, der bl.a. kan involvere at inddrage entreprenørerne tidligere i processen. Danmarks Nationalbank er en af de bygherrer, der skæver til løsningen. Banken står nemlig overfor en historisk stor og kompleks restaurerings- og renoveringssag af dens ikoniske og fredede hovedkontor i Havnegade i København, der både omfatter indvendigt og udvendigt arbejde og opdriftssikring, der skal sikre mod havvandsstigning og skybrud. Bygningen blev fredet i 2009, og restaureringen og renoveringen omfatter alle bygningens kvadratmeter, dvs. 48.000 kvm. Det forventes at løbe op i 2,8 mia. kr. ex. moms.
Fredning og lokation skaber stor kompleksitet
Grundet projektets enorme størrelse og kompleksitet, overvejes det i projektet, om man bør arbejde med en alternativ tilgang for at sikre en bredere viden i alle leverancer.
”Da bygningen er fredet, er der særlige krav, der skal opfyldes. Derudover er der komplekse tekniske, logistiske og geometriske forhold, hvor svarene ikke er givet på forhånd. Alt dette i et langvarigt forløb med mange involverede aktører og grænseflader gør, at vi har brug for at se projektet i en bredere forstand, hvor både bygherre, rådgivere og entreprenører sidder med om bordet i forbindelse med den endelige planlægning af de forestående byggearbejder, udtaler Bo Schoppe, koordinerede projekt- og byggechef, i Nationalbanken.
Han peger også på lokationen som en udfordrende faktor i forhold til transport af materialer og tilgængelighed.
Brug for mere viden
Nationalbanken går derfor med overvejelser om, hvorvidt de skal ændre udbudsstrategien og udbyde teknikentreprisen på baggrund at et projektforslag, der åbner op for muligheden for at inddrage flere aktører tidligere i forløbet end ellers planlagt.
”Vi har brug for at få mere viden på bordet, særligt entreprenørernes viden om gennemførelsesmetodikker, logistik, byggetakt, anvendelse af løsninger der delvist produceres på værksteder ude i byen osv., så vi får et projekt, der er tænkt bredere. Er der noget vi overser? Og hvad vil gavne projektet mest? Spørgsmålene vil vi gerne have besvaret så tidligt som muligt, så vi kan løse dem ved skrivebordet, fremfor at der står 20 håndværkere klar en dag, og problemet først bliver opdaget der. Vi har brug for et 360 graders blik, og et projekt, der skaber gode rammer for, at vores rådgivere og entreprenører sammen med bygherren kan finde gode fælles løsninger,” udtaler byggechefen.
Gode råd fra branchen
For nyligt lagde Nationalbanken hus til en workshop i regi af Samarbejdsløftet, hvor Bo Schoppe og stabs- og proceschef Claus Roikjær fik mulighed for at drøfte deres overvejelser omkring tidlig entreprenørinddragelse med 35 andre aktører fra hele byggebranche. Workshoppen satte netop fokus på spørgsmålet om, hvorvidt tidlig entreprenørinddragelse kunne tilføre bedre viden og styrke projektet, og deltagerne havde mulighed for at komme med forslag til, hvordan Nationalbanken kunne gribe det an.
De nævnte bl.a. fordele i at bruge entreprenøren som en medprojekterende for at opnå et bedre projekteringsmateriale og at definere entreprenørens rolle tidligt i udbudsstrategien. De nævnte også mange fordele, der bl.a. handlede om tidlig og fælles forståelse for kompleksitet, udnyttelse af entreprenørens viden, tidlig identifikation af problemer og løsninger samt kvalitetsvurdering frem for prisfokus i tidlige stadier.
Se flere råd og anbefalinger til tidlig entreprenørinddragelse på Samarbejdsløftets side
