Nye værktøjer fra Bygherreforeningen skal løfte udviklingen af skolebyggerier i landets kommuner. Lige fra de tidlige ideudviklingsfaser, hvor ønsker og behov bliver afklaret med de mange interessenter, til at lærere og elever tager skolen i brug. Værktøjerne lanceres på en stor konference den 24. august.
Folkeskolen er et af det danske velfærdssamfunds bygningsmæssige flagskibe. Det er klart de bygninger, som fylder mest i det offentlige landskab målt i kvadratmeter. Desuden er skolerne kommunernes største udgiftspost. Der bruges årligt 56 mia. kr. på den grundlæggende uddannelse af landets børn og unge, og alene sidste år investerede Københavns Kommune 3,2 mia. kroner i nyt skolebyggeri.
Men skolebyggeri er i lighed med mange andre bygninger, som huser vores velfærdsinstitutioner, også et kompliceret udviklingsarbejde med utroligt mange hensyn og interesser.
Sværhedsgraden og vigtigheden af godt skolebyggeri står desværre i kontrast til den manglende videndeling og videnopbygning om at lave godt skolebyggeri både internt i kommunerne og på tværs af landets kommuner, fortæller projektchef i Bygherreforeningen, Lars Bertelsen.
Begrænset viden
”Alle kommuner bygger løbende nye skoler eller renoverer de gamle. Men ofte gør de det med flere års mellemrum. Det gør det svært at opbygge stærke lokale kompetencer i forhold til de ofte meget komplicerede byggeprojekter, og det svækker udgangspunktet for at skabe høj kvalitet. Vi oplever derfor, at der er behov for mere viden og videndeling på området. Og af denne grund har vi sammen med 43 eksperter udviklet fire værktøjer, der sigter på at løfte hele branchens evne til at skabe bedre skolebyggeri”, siger projektchef Lars Bertelsen, som sammen med kompetencechef Christine Skovgaard Madsen fra Bygherreforeningen, står bag de nye værktøjer, der udkommer som håndbøger og offentliggøres på foreningens skolekonference den 24. august.
Han fortæller, at der lanceres et omfattende værktøj til at understøtte dialogen mellem den faglige forvaltning og bygherreorganisationen i kommunerne om konkrete skolebyggerier. Værktøjet lægger op til, at kommunens forvaltninger i fællesskab gør sig en række overvejelser i forhold til skolens pædagogik, didaktik og organisering samt rum og funktioner i sammenhæng med den overordnede strategi og vision for skolebyggeriet. Formålet er således, at der udveksles viden om, hvordan de fysiske rammer kan understøtte den ønskede praksis i den pågældende skole bedst muligt.
Derudover lanceres der tre støtteværktøjer til foranalyser, forandringsproces og evaluering. Støtteværktøjerne kan anvendes igennem hele byggeprocessen og præsenterer overvejelser til, hvordan man analyserer på sit byggehov, skaber en god forandringsproces, der ansporer brugerne til den kommende praksis, og evaluerer på, om byggeriet fungerer efter hensigten. Tilsammen kan de fire værktøjer således bidrage til at løfte skolebyggeri fra den tidligere foranalyse til den endelige overdragelse og ibrugtagning.
”Vi kan se fra vores udviklingsarbejde, at der i byggeprocessen ofte sker en række uhensigtsmæssigheder. Bl.a. i den kommunale dialog mellem den faglige skoleforvaltning og byggeafdelingen. Man får simpelthen ikke udvekslet viden om, hvordan de fysiske rammer kan understøtte den pædagogiske praksis, der ønskes. Vores værktøjer skal sikre, at denne dialog forbedres,” forklarer Lars Bertelsen.
I udviklingsarbejdet har Bygherreforeningen brugt 43 eksperter fra hele landet. Gruppen tæller bl.a. førende rådgivere, de mest erfarne ledere og medarbejdere fra de kommunale forvaltninger og skoleledere. Flere af dem er også oplægsholdere på foreningens konference i august. Udviklingsarbejdet er støttet af Realdania og Lokale & Anlægsfonden.
Håb om flere værktøjer
Det er Bygherreforeningens håb, at dette udviklingsprojekt bliver en forløber for en række indsatser, som sigter på at skabe bedre velfærdsbyggerier i Danmark. Det fortæller Jesper Malm, der er områdechef for udvikling og kommunikation i Bygherreforeningen:
”Forskning har i flere sammenhænge påvist en stærk sammenhæng mellem det byggede miljø og kvaliteten af de aktiviteter, bygningerne rummer. Vi ved fra andre undersøgelser, at god arkitektur kan have decideret helende effekt inden for psykiatrisk behandling, og at indretning af byrum og boliger kan have stor betydning for bl.a. sikkerhed, ensomhed og velvære”.
Han mener derfor, at der er et stort velfærdspotentiale i at skabe bedre rammer for landets velfærdsinstitutioner. Desuden vil det udvikle byggebranchen. Stærkt offentligt byggeri er en god eksportvare.
Han forestiller sig, at projektet omkring skolebyggeri bliver startskuddet til en række projekter, som sigter på fx at udvikle bedre plejeboliger, daginstitutioner og idrætsbyggerier. Sådanne projekter vil i sidste ende kunne føre til mindre ensomhed og sygdom blandt ældre, øget kvalitet i børnepasning og styrke landets sundhed.
For mere information om Bygherreforeningens projekt kan du kontakte kompetencechef Christine Skovgaard Madsen og projektchef Lars Bertelsen.
Følgende eksperter inden for skolebyggeri bidrager til udvikling af projektets værktøjer:
- Berith Skinhøj Pedersen, FRIIS & MOLTKE
- Betina Bruhme Haacks, Skanderborg Kommune
- Birgit Worm, SWECO
- Bodil Bøjer, Designskolen
- Britta Hjuler, Pluskontoret
- Celine Bardram, Helsingør Kommune
- Charlotte Nordenhof Wernersen, Gladsaxe Kommune
- Christoffer Vengsgaard, Aarhus Kommune
- Ditte Rode, Christensen & Co.
- Hanne Andersen, Hvidovre Kommune
- Hanne Flø Stig, Vejle Kommune
- Henrik Bendix Olsen, Roskilde Kommune
- Jørn Olav Ipsen, Rødovre Kommune
- Karin Elbek, RUM Arkitekter
- Katja Viltoft, JJW ARKITEKTER
- Khalid Babrakzai-Zadran, Sorø Kommune
- Lars Ole Christensen, Hjørring Kommune
- Lene Vestervang Olsen, Rasmus&Rasmus
- Louise Thorup Frederiksen, Aalborg Kommune
- Marie Fjordside Laursen, Gladsaxe Kommune
- Martin Appel Loft, Lisbjergskolen
- Martin Berhardt, Søndervangskolen
- Mette Bune Viborg, Silkeborg Kommune
- Mette Rose Eriksen, Københavns Kommune
- Mette Runge Madsen, Fredensborg Kommune
- Michel Tranchant, Gladsaxe Kommune
- Nana Ussing Lunøe, Kuben Management
- Nanna Calmar Andersen, Aarhus Kommune
- Nils Bach Kaas, Lyngby-Taarbæk Kommune
- Per Ebbe Hansson, Henning Larsen Architects
- Per Rygaard, Odense Kommune
- Peter Hesselholt, MOE
- Peter Johansson Jørgensen, Dall Lindhardtsen
- Poul Janum, CREO ARKITEKTER
- Sune Schou, Egedal Kommune
- Susanne Hansen, Rubow Arkitekter
- Thilde Marie Kristiansen, Rødovre Kommune
- Tine Kolbak, Fredensborg Kommune
- Trine Vermund, Skala Arkitekter
- Ulla Kjærvang, Vejle kommune
