Bygherrerne har stor betydning for, hvorvidt der arbejdes aktivt med at reducere klimapåvirkning i forbindelse med byggeri. Det viser ny stor brancheundersøgelse, som ConTech Lab udkommer med den onsdag den 19. april og som Bygherreforeningen og en række medlemmer har bidraget til.
Byggerier står for en stor del af landets samlede CO2- udledning, energiforbrug og affaldsproduktion. Con Tech Lab under Molio har derfor i samarbejde med en række af byggeriets parter foretaget en måling på, hvor modne de forskellige aktører er i forhold til den bæredygtige udvikling. Her kan både bygherrer, materialeproducenter, rådgivere og entreprenører blive mere bevidste om de mekanismer, som driver den bæredygtige udvikling.
Bæredygtighedschef i Bygherreforeningen, Graves Simonsen, har læst den spændende rapport. Og han fastslår, at bygherrerne i høj grad er fremhævet som driveren for den grønne omstilling i byggeriet.
”Rapporten konkluderer, at bygherrernes krav til byggeprojekterne er en af de vigtigste faktorer for, at resten af branchen arbejder med bæredygtighed. Fx fremhæves det, at entreprenørernes arbejde med at reducere ressourceforbruget inden for materialer, energi og vand i høj grad afspejler bygherrernes efterspørgsel. Og det sker bl.a. ved, at bygherrerne anvender forskellige former for certificeringer, som leverandørerne skal leve op til,” forklarer Graves Simonsen.
Der er dog også andre faktorer, som kan drive den bæredygtige udvikling i byggeriet. Rapporten peger bl.a. på potentialet i at gøre det nemmere for mindre virksomheder at arbejde med den grønne omstilling, samt at lette kravet til dokumentation. Desuden peger undersøgelsen på, at det er vigtigt at gribe momentum og udnytte, at mange bygherreorganisationer og virksomheder allerede er i gang med den grønne omstilling.
Strategi for grøn omstilling
Ifølge Con Tech Labs modenhedsmåling har 75 pct. af landets byg og driftsherrerne har en strategi for den grønne omstilling. Men faktisk er det kun er halvdelen af byg- og driftsherrerne, der svarer, at de har klimabelastning omdrejningspunktet for deres forretning og/eller at de arbejder systematisk med at reducere klimabelastningen. Den anden halvdel arbejder mere sporadisk med at reducere klimapåvirkningen fra byggeriet eller har slet ikke en indsats på området.
Graves Simonsen mener, at tallene er udtryk for et uudnyttet potentiale for at skrue op for tempoet i byggeriets omstilling.
”Selvom den grønne omstilling er i gang, er der potentiale for, at temaet bliver mere centralt blandt bygherrerne. Selvom mange har en strategi for deres aktiviteter generelt, så er det alligevel overraskende at 25 pct. svarer, at de ikke har en bæredygtighedsstrategi. Desuden er det lidt bekymrende, at mange ikke arbejder systematisk med bæredygtighed. Hvis flere rykker på dette felt, ville det ifølge målingen have effekt i resten af værdikæden. Det er derfor allerede et vigtigt udviklingstema for en forening som vores.”
Flere udfordringer
Bæredygtighedschefen peger på, at interessen for bæredygtighed inden for sektoren hænger sammen med række udfordringer i forhold til sikre udviklingen.
”Rapporten peger bl.a. på, at bygherrerne gerne ser, at der kommer en øget efterspørgsel på bæredygtighed bygherrernes kunder eller beslutningstagere, dvs. forbrugerene, investorerne eller ledelsen i den organisation man arbejder. Derudover efterspørger byg- og driftsherrerne også mere viden og flere klimavenlige materialer samt flere kompetencer indenfor digitalisering og ny teknologi.
Mangler kompetencer
Særligt hæfter Graves Simonsen sig ved, at det kun er en mindre del af den samlede byggebranche, som mener, at de ”i høj grad” har tilstrækkelige kompetencer til at arbejde med reduktion af klimabelastning i byggeriet. Det gælder således 20 pct. af bygherrerne, mens 61 pct. siger de ”i nogen grad” har tilstrækkelige kompetencer. Resten savner dem helt.
”Tallene er nogenlunde sammenlignelige mellem de forskellige aktører. Dog synes der til at være at efterslæb hos særligt entreprenørerne, hvor hele 42 pct. mener de ”i mindre grad” eller ”slet ikke” har tilstrækkelige kompetencer til at arbejde med reduktion af klimabelastningen. Det gælder nok ikke overraskende især for SMV’erne. Undersøgelsens resultat for dette emne vidner for mig om, at branchen generelt skal arbejde intenst med kompetenceudvikling de kommende år for at kunne omstille branchen.
Byggeriets modenhedsmåling 2023 er tilgængelig her på hjemmesiden den 19. april kl. 10.
Udpluk af hovedkonklusionerne fra Byggeriets Modenhedsmåling
Modenhedsmålingen peger bl.a. på fem potentialer i forhold til at sikre en grønnere byggesektor:
| 1. Gør det lettere for mindre virksomheder at arbejde med grøn omstilling Det er mest udbredt at arbejde systematisk med grøn omstilling blandt store virksomheder. For at løfte de mindre virksomheder bør der blandt andet ses på, hvordan det kan blive mere attraktivt at bygge ressourcebesparende og dokumentere ressourceforbruget. |
| 2. Gør dokumentation simpel Mere og bedre dokumentation af byggerierne er en af grundpillerne for at kunne arbejde systematisk med mere bæredygtigt byggeri. Men dokumentation er tidskrævende og for nogle også vanskeligt. Der er derfor et stort potentiale i at mindske tidskrævende og besværlige dokumentationsprocesser. |
| 3. Øg efterspørgslen For mange virksomheder står manglende efterspørgsel i vejen for at satse mere på den grønne omstilling. Det ser fx ikke ud til, at markedet af sig selv skubber tilstrækkeligt til efterspørgsel på reduktion af klimapåvirkning i byggeriet. Undersøgelsen peger på, at mange virksomheder ønsker en ambitiøs lovgivning, som også vil kunne bidrage til en øget efterspørgsel på klimavenlige tiltag. |
| 4. Grib momentum Virksomhederne inden for byggeriet er i gang med en grøn omstilling. De fleste arbejder med reduktion af klimapåvirkning, og størstedelen har de seneste år forsøgt opnå et højere niveau af bæredygtighedskompetencer. Der er således momentum for at gå aktivt ind og styrke den grønne omstilling lige nu. |
| 5. Bygherrerne kan sætte retning En del af arbejdet med at reducere og dokumentere ressourceforbruget ser ud til at hænge sammen med bygherrernes krav. Det gælder også anvendelsen af certificeringer, hvor bygherres krav er den vigtigste motivation. |
| Fakta om Modenhedsmåling fra ConTech Lab
Byggeriets modenhedsmåling har til formål at gøre status på, hvor branchens aktører ser sig selv ift. de parametre, der sætter skub til den grønne omstilling. Målingen skal desuden bidrage med indblik i potentialer og mulighedsrum, der er særligt vigtige at fokusere på fremadrettet – for virksomheder såvel som for brancheorganisationer, vidensinstitutioner og lovgivere. Byggeriets Modenhedsmåling fra 2023 er den første i af en række af målinger, som vil danne benchmark for modenhedsudviklingen i de kommende år, og dermed gøre os i stand til at følge effekten af de bæredygtighedsfremmende initiativer, der løbende rulles ud i branchen. Byggeriets Modenhedsmåling bygger på en survey, der er sendt ud til virksomhedsledere på tværs værdikæden i slutningen af 2022. Forud har Analyse & Tal og ConTech Lab gennemført en række interviews med eksperter og virksomhedsledere, der har bidraget til at skærpe undersøgelsens temaer og mål. Undersøgelsen er udført i et samarbejde på tværs af byggeriets aktører: FRI – Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Danske Arkitektvirksomheder, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Bygherreforeningen, DI Byggeri, We Build Denmark, Molio og Rådet for Bæredygtigt Byggeri. |
