Konflikter i byggeriet koster milliarder af kroner hvert år og antallet, der ender i Voldgiftsnævnet, er stigende. Over de seneste seks år er tallet steget fra 1.442 til 1.853. Det er en stigning på 28 pct. Spørger man Anne Buhl, mediator og ekspert i konfliktmægling i byggeriet, kan det maskuline karaktertræk, der præger byggeriet, være en del af forklaringen.
Mediationsinstituttet har tidligere anslået, at konflikter koster byggebranchen omkring 2,2 mia. kroner om året, svarende til 22 procent af branchens resultat efter skat. Konflikter er derfor en stor sten i skoen for byggebranchen, der gør ondt på alle, og det er derfor i alles interesse at være nysgerrige på, hvordan antallet af konflikter kan nedbringes.
Anne Buhl er mediator i Buhl Mediation og har tidligere arbejdet i Voldgiftsnævnet. Hun har skrevet en bog om konflikthåndtering og har set og løst i over 20 år. Spørger man hende, kan det høje antal konflikter i byggeriet skyldes fraværet af det, man typisk forbinder med feminine karaktertræk. De seneste tal viser, at iser, at kun 9 pct. af byggeriet består af kvinder, og i håndværksfagene er tallet kun 4 pct. Men ifølge Anne Buhl handler det ikke kun om, at der skal flere kvinder ind i byggeriet, men snarere at kulturen i byggeriet er båret af det man typisk forbinder med maskuline træk:
“Jeg oplever en tendens til, at det, der anses som den gode medarbejder i byggeret, er handlekraftig, målrettet og stolt, som er meget maskuline træk. At være tillidsvækkende, rolig, nysgerrig og relationel er mere feminine karaktertræk, som ikke vinder særlig meget frem i byggeriet. Det smitter af på konfliktkulturen på forskellige måder” siger Anne Buhl.
Skyld og ansvar fremfor fælles sprog
F.eks. oplever Anne Buhl, at der er store udfordringer med kommunikationen mellem de forskellige aktører og indbyrdes i byggeriet.
”Jeg oplever at man mangler et sprog for, hvordan det er at være uenig, et sprog for at sige fra, inden det går galt, og konflikten er eskaleret”, fortæller Anne Buhl og forklarer, at hun i sit møde med klinter fra byggeriets virksomheder oplever, at det er svært for mange overhovedet at italesætte sine problemer.
“Det er især i det daglige arbejde, når det begynder at spidse til, at det hurtigt kommer til at handle om skyld og ansvar, og derefter er vejen ikke så lang til jura, fremfor at samarbejde om at få løst problemerne gennem dialog.” siger Anne Buhl. I 2022 blev kun 20 sager løst gennem mediation og mægling, hvor man løser konflikten gennem en fælles dialog samtidig med at byggeriet kan fortsætte. Selvom det både tager kortere tid, er billigere og i er med til at bevare den gode relation, er det ikke den foretrukne måde at løse konflikter på.
”Der mangler ligesom en evne til at se en sag fra forskellige vinkler. Jeg oplever at aktørerne i byggeriet har svært ved at se problematikker fra andre sider end sin egen. Der mangler generelt et fælles sprog og noget mere refleksion, og en mindre ‘os og dem’ tankegang, hvor der er indlejret en masse stereotype opfattelser af de positioner, vi taler ud fra”.
Bygherren spiller en stor rolle i at præge konfliktkulturen
I forhold til at skabe en sundere konfliktkultur i byggeriet, har bygherren en særlig oplagt rolle, mener Anne Buhl. Hun peger fx på at bygherren kan skrive ind i sine kontrakter, hvordan man ønsker at håndtere konflikter på byggesagen, hvilket der faktisk er lagt op til AB18-systemet:
“Der findes mange forskellige måder at løse konflikter på. Voldgiftens gang kan siges at være en meget maskulin måde at håndtere konflikten på, hvorimod andre alternative konfliktløsningstyper, der bruger relationerne til at skabe løsninger, i højere grad får det feminine i spil. På den måde kan man som bygherre være med til at sætte retning på den måde man samarbejder på gennem hele sit byggeprojekt” siger Anne Buhl.
Konkret foreslår Anne Buhl foreslår bl.a. at der i kontrakten skrives et eksempel på en tidligere konflikt man har stået overfor i sin organisation, hvordan den specifikt blev håndteret, og hvilke erfaringer, der kan videreføres i det aktuelle projekt. Det vil, ifølge Anne Buhl, give grobund til refleksion samt erfaringer, som kan forebygge fremtidige konflikter.
