Lange leveringstider på materialer og bygningsdele, prisstigninger og mangel på faglært arbejdskraft. Markedet er helt sikkert varmt for tiden, men ifølge direktør i Bygherreforeningen, Henrik Lindved Bang, har bygherrerne stadig nogle gode handlemuligheder, som kan tage brodden af de værste konsekvenser af et varmt byggemarked. Daniel Aarup-Kristensen, Kontorchef i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse oplever også, at der er pres på, men at det er udfordringer, der kan håndteres med rettidig omhu.
I Børsen kunne man i mandags læse, at adm. direktør i Rockwool, Jens Birgersson er bekymret for, at stenuldsproducenten bliver ramt af, at byggeprojekter sættes i bero pga. forsyningsproblemer i byggeriet. Samme dag offentliggjorde DI Byggeri en analyse, som viste, at en femtedel af byggeriets virksomheder mangler materialer og udstyr. Samtidig viser tal fra Byggefakta, at vi er på vej mod endnu et rekordår i byggebranchen, hvor byggeprojekter for 103,6 mia. kroner når at tage første spadestik i 2021. Og endelig har statsminister Mette Frederiksen netop erkendt, at vi står over for et stort problem, når det kommer til at sikre faglært arbejdskraft.
Det kunne lyde som om, at den perfekte storm er ved forme sig over dansk byggeri. Men måske er der grund til at slå koldt vand i blodet, inden vi råber ”ulven kommer”.
Bygherrerne har stadig gode muligheder for at handle med rettidig omhu
Ifølge direktør i Bygherreforeningen Henrik Lindved Bang, har der været eksempler på, at nogle af foreningens medlemmer er berørt af den høje aktivitet i markedet.
”Vi hører, at enkelte af vores medlemmer har drøftet muligheden for selv at indføre et byggestop, fordi de tilbud, de modtager, ikke matcher budgetterne, eller fordi der simpelthen ikke er nogen entreprenører, der byder på opgaven”, fortæller direktør i Bygherreforeningen Henrik Lindved Bang.
Henrik Lindved Bang understreger dog, at han endnu ikke hørt om medlemmer, der har gjort alvor af idéen, og han mener også, at der er mindre drastiske løsninger, man som bygherre kan kigge på, inden det når så vidt.
Brug mere tid på markedsanalysen
Han peger blandt andet på, at man som bygherre med fordel kan bruge mere tid på sin markedsanalyse og -dialog. Det kan give en god idé om, hvor markedet er henne, og om der er specifikke fag, områder eller virksomheder, som har særlig travlt og så lægge det ind i sin udbudsstrategi.
”Der kan være kommuner, som har haft et princip om at bruge fagentrepriser for at give de lokale fagentreprenører en chance, og så kan man komme til at mætte markedet lokalt. Det vil man opdage, hvis man tager dialogen med markedet, og så kan det være en idé i stedet at udbyde sit projekt som eksempelvis en hovedentreprise, så der er firmaer uden for nærområdet, der får mod på at byde på opgaven. Men man skal se sig rigtig godt for som bygherre lige nu, ellers risikerer man at stå med meget få bud, eller sprængte budgetter”, udtaler Henrik Lindved Bang.
Henrik Lindved Bang peger også på, at det kan være klogt at inddrage entreprenøren tidligere i processen – fx gennem udbud med forhandling – og få fanget et presset budget og herunder se på, om der er nogle løsninger, der kan gøre projektet billigere og tidsmæssigt smidigere at gennemføre.
”Er der et bestemt materiale, som driver prisen op – og kan det udskiftes med et andet? Eller er det muligt at planlægge byggeriet anderledes, så man undgår at løbe ind i problemer med materialer, som man har erfaring for, at der er lange leveringstider på. Man kan også overveje at bede sine rådgivere om at udarbejde et sparekatalog eller lave et mere skrabet projekt med optioner på ting, som er ”nice to have”, men som ikke nødvendigvis skal med. På den måde kan man få lagt noget elastik ind i projektet,” udtaler direktøren.
Rådgivere og entreprenører er pressede, men de leverer stadig
Daniel Aarup-Kristensen, kontorchef hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, oplever ligesom så mange andre bygherrer, at der er tryk på markedet. På rådgiversiden oplever han, at arkitektvirksomhederne har fin kapacitet, men at ingeniørvirksomhederne har svært ved at følge med – særligt ift. certificerede ydelser som brand og statik. På entreprenørsiden oplever Daniel Aarup-Kristensen, at virksomhederne er pressede, men at de igangværende projekter kører, og entreprenørerne kan overholde bemanding og tidsplan, og at materialerne generelt bliver leveret til tiden.
”Med hensyn til prisstigninger på materialer, er der ikke noget, der har overrasket os så meget, at vores reservepuljer ikke kan håndtere det,” fortæller Daniel Aarup-Kristensen. Men han oplever, at der på nogle af de projekter, de udbyder nu, er entreprenører, som giver priser, der er så høje, at det indikerer, at de ikke vil have opgaven. Problemet er dog ikke så stort, at det for alvor giver panderynker: ”Vi kan stadig få lavet det, vi vil have lavet, så det er ikke sådan, at priserne generelt er totalt ublu”, udtaler Daniel Aarup-Kristensen.
Mere fleksibilitet i de fremtidige projekter
Der, hvor kontorchefen ser, at markedet giver anledning til at tænke nyt i forhold til planlægningen af kommende byggeprojekter, er de lange leveringstider på visse typer af bygningsdele som for eksempel betonelementer og ventilationsanlæg.
”Når vi udbyder, har vi en tidsplan og generelt nogle dagbodsgivende terminer i vores materiale – nogle mellem-terminer, der er vigtige for os og selvfølgelig en sluttermin. Når først udbuddet er afgjort, så kan vi ikke bare ændre i de terminer og tidsplanen, og det forstår entreprenøren godt. Men de lange leveringstider på visse materialer bevirker, at der er noget, som vi nu er begyndt at overveje ift. vores fremtidige projekter. Vi skal jo ikke lægge terminer ind, som vi ikke har mulighed for at ændre, hvis det ender med at betyde, at vi ikke kan lave byggeriet færdigt. Vi er opmærksomme på, at vi fremover skal sørge for at have en mere fleksibel tidsplan og en mere fleksibel byggeproces, og det mener jeg godt, at vi kan håndtere”, afslutter Daniel Aarup-Kristensen.
