Den 8. april holder Bygherreforeningen et online seminar om evaluering af byggeri, hvor vi diskuterer, hvordan vi måler effekten af byggeri – særligt skoler. Vi har talt med to af oplægsholderne om deres erfaringer med evaluering af skolebyggeri og udvikling af værktøjer til formålet.
Der er i stigende grad fokus på, hvordan man evaluerer ikke bare de byggetekniske aspekter af et byggeri, men også om byggeriet lever op til brugernes behov og bliver brugt i overensstemmelse med de bagvedliggende intentioner. Dette gælder ikke mindst for velfærdsbyggeri som skoler, hvor der ofte er intentioner om at fremme nye pædagogiske metoder og skabe rum for nye læringsformer – fx mere bevægelse i undervisningen, mere projektbaserede arbejdsformer o.l. Problemet er, at disse intentioner langt fra altid bliver indfriet, når først den nye skole tages i brug, fordi det kan være svært at ændre eksisterende praksis og lede forandringerne ud i livet.
Københavns Kommune udvikler nyt evalueringsværktøj
Det har man i Københavns Kommune valgt at arbejde på at ændre gennem et nyt værktøj til evaluering af skolebyggeri. Mette Rose Eriksen, Chefkonsulent i Team Kapacitet i Børne- og ungdomsforvaltningen hos Københavns Kommune, fortæller om baggrunden for at udvikle evalueringsværktøjet:
”I Københavns Kommune har vi i omegnen af ti nye skolebyggerier de næste ti år og dertil en række kapacitetsudvidelser. Med den volumen kan vi ikke bestille en evaluering hver gang, vi har bygget en ny skole. Derfor er vi i gang med at udvikle et evalueringsværktøj, som jeg og mine kolleger selv kan gå ud og bruge”.
Funktionsprogrammet skal være et dynamisk værktøj
Mette Rose Eriksen forklarer, at evalueringsværktøjet bl.a. skal levere feedback til kommunens funktionsprogram, som er Børne- og Ungdomsforvaltningens politisk godkendte kravspecifikation, der indeholder de arealer og funktioner, som forventes udført, i det endelige projekt.
”Funktionsprogrammet bygger på mange års erfaringer med skolebyggeri, så det er jo på ingen måde grebet ud af den blå luft. Men i Københavns Kommune ønsker vi i højere grad at arbejde ud fra evidens og høj validitet. Det skal evalueringerne bidrage med – et validt grundlag for det, vi beskriver i funktionsprogrammet. Vi skal simpelthen lave en trykprøve på, om det, vi tror, er det bedste skolebyggeri også er det, når det bliver taget i brug.
Ved at genbesøge en skole et år efter, at den er taget i brug og fx se på, hvordan faglokaler, og udeundervisningsrum bliver brugt, og om brugerne trives i lokalerne, er planen at få samlet viden og data ind, som bruges til en årlig revidering af funktionsprogrammet.
”Dermed sikrer vi, at det bliver et valideret dynamisk værktøj, der følger med den politiske, lovgivningsmæssige, pædagogisk/didaktiske og teknologiske udvikling, som definerer, hvad vi opfatter som den gode skole”, siger Mette Rose Eriksen.
Værktøj til skolelederne
På den anden side skal evalueringerne også give feedback til skolelederne, som kan bruge det til at se på, om der er behov for tiltag, der sikrer at intentionerne bag den nye skole bliver indfriet. Det kan for eksempel være, at der viser sig et behov for at løfte de pædagogiske kompetencer, nu hvor faglokalerne er blevet indrettet efter nye principper.
”På den måde bliver feedbacken et værktøj til skolelederen, som kan bruge den, som grundlag for at iværksætte en pædagogisk forandring og drive forandringsledelse på skolen”, slutter Mette Rose Eriksen.
Intentionerne blev ikke indfriet
Ligesom København, har Oslo Kommune et standardprogram for nyt skolebyggeri, som beskriver, hvilke intentioner, der ligger bag skolerne.
I efteråret 2019 var Eva Bjerrum, Distinguished Organisation Analyst ved Alexandra Instituttet og fire af hendes kolleger i Oslo for at evaluere på fem nye skoler, der var bygget efter kommunens standardprogram. På baggrund af evalueringerne kunne Eva Bjerrum og hendes kolleger konkludere, at intentionerne om, at byggeriet skulle bidrage til at øge elevernes trivsel og understøtte nye læringsformer med fokus på bevægelse og samarbejde i mindre grupper, ikke var indfriet. På tværs af de fem skoler, stod halvdelen af lokalerne tomme og fællesarealerne blev ikke udnyttet. Der var bl.a. nogle læringstrapper på alle skolerne, som ofte slet ikke brugt, fordi administrationen mente, at det gav for meget støj, når der var elever, der sad og sang på trappen.
”Intentionerne om, hvordan rummene skulle bruges, blev ikke indfriet, bl.a. fordi lærerne syntes – fandt vi ud af, da vi interviewede dem – at den rigtige undervisning var lærerstyret undervisning i undervisningslokaler. Så holdningerne gik imod de intentioner, der faktisk var med læringsmiljøerne”, fortæller Eva Bjerrum.
Eva Bjerrum og hendes kolleger lavede efterfølgende en stor rapport til Oslo Kommune og mundtlige afleveringer til skolerne, politikere og ”utdanningsetaten”, som er dem, der står for det nye skolebyggeri i Oslo. Det har medført, at kommunens pædagogiske afdeling og byggeafdelingen nu arbejder meget tættere sammen, og skolerne er alle begyndt at ændre deres praksis, fortæller Eva Bjerrum.
Værktøjer på vej til landets kommuner
I Bygherreforeningen arbejdes der på at lave en række værktøjer, der skal hjælpe landets kommunerne med at løfte kvaliteten af velfærdsbyggeri. I første omgang er der fokus på skoleområdet, og til juni lancerer foreningen et værktøj til netop at evaluere på skolebyggeri for at sikre en optimal ibrugtagning. Derudover udvikles der værktøjer til at foretage foranalyser og forandringsprocesser samt et dialogværktøj, der skal hjælpe bygherreorganisationen og den faglige forvaltning med at etablere et fælles strategisk fundament for skolens organisering, pædagogik, didaktik, rum og funktioner.
Kom til online seminar 27. oktober
Vil du høre mere om evalueringer af byggeri, så tilmed dig vores online seminar d. 27. oktober, hvor du kan møde Mette Rose Eriksen, Eva Bjerrum og flere andre.
Hvis du vil vide mere om Eva Bjerrums evalueringsmetode, kan du læse vores tidligere artikel om evalueringer her.
