Bygherreforeningens projektchef Graves Simonsen har ansvaret for foreningens aktiviteter ift. bl.a. verdensmål og cirkulær økonomi. han giver her sine anbefalinger til, hvad du skal se på næste uges Building Green.

1.     Jeg er optaget af, hvordan vi får mere fokus på biodiversiteten i vores udvikling af byområder, så jeg vil lægge ud den 3. oktober kl. 09.30 med DI Byggeris debat om bynatur og begrønning. Debatten handler blandt andet om, hvordan bygherrer sikrer værdiskabelsen og forudsætningerne for at bynatur, også på den lange bane, bliver et positivt bidrag til de bebyggelser, der danner byen.

2.     Under den ovenstående debat vil jeg selvfølgelig have en tanke på sammenhængen med en debat om blå byudvikling, som jeg selv moderer dagen efter kl. 12.30. Det handler om, hvordan vi opnår vi nye symbioser mellem land og vand og styrker den blå biodiversitet, når vi omdanner havneområder til nye formål,.

3.     I tråd hermed har vores medlemmer i stigende grad fokus på værdiskabelse i en bredere forståelse end blot den økonomiske bundlinje. Her vil jeg overvære Home.Earth’s debat: Fra hensigt til handling, den 3. oktober kl. 15.45, som bl.a. handler om, hvad bygherren skal gøre for at opfylde sine ambitioner for cirkularitet og LCA-mål.

4.     Endelig vil jeg fremhæve Rune Kildens indlæg om nytænkning i en konservativ branche, som han holder onsdag den 3. oktober kl. 9.35 på Innovation Stage. Jeg er sikker på, at den giver nye vitaminer til debatten om nybyggeriet.

5.     Bygherreforeningen runder torsdagen af med en learning session kl. 14.50, hvor vi sætter fokus på, at hver kvadratmeter, vi allerede råder over, tæller væsentligt i branchens bæredygtighedsregnskab.