Et nyt år står for døren, og nye opgaver og udfordringer venter landets bygherrer. Bygherrens rolle er i rivende udvikling, lyder det fra formanden for Bygherreforeningens kompetenceudvalg. Hun har bud på nogle helt centrale kompetenceområder, som bygherrerne bør have fokus på.
Bygherreforeningen sætter i denne måned fokus på, hvordan landets bygherrer på bedst mulig vis kan ruste sig til at imødekomme udfordringer, muligheder og tendenser i det nye år. Og her er der nogle centrale kompetencer, som bygherrerne bør have øje for, lyder det fra formanden for foreningens Kompetenceudvalg, Tina Andersen Mølby. Hun har siddet i Kompetenceudvalget i 15 år, og trådte for et års tid siden ind som formand i udvalget, der har til opgave at drøfte og holde fokus på kompetenceudvikling til bygherrer og blandt andet at være med til at udvikle Bygherre Akademiet, så det er på forkant med de kompetencer, bygherrerne har brug for i forhold til samfundsdagsordener og udviklingen i branchen.
Bygherren skal se sig selv som ejendomsforvalter
Tina Andersen Mølby fremhæver, hvad hun betegner som et klart sceneskift i, hvordan man bør opfatte sig selv som bygherre.
”Bygherrerne skal se sig selv som ejendomsforvalter snarere end en bygherre. Det handler om at se sin portefølje af byggerier i en helhed, og at have bevidsthed om fx holdbarhed og udnyttelse af kvadratmeter. Det kan være nødvendigt at bygge nyt, men man skal tænke sig grundigt om i forhold til de store dagsordener som nøjsomhed og CO2 besparelser”, siger hun og fortsætter:
”Det kræver, at man kan arbejde med både en økonomisk- og en CO2-bundlinje, altså man skal kunne lave et CO2 regnskab for sine bygninger og det skal have lige så meget værdi som det økonomiske. Vi skal blive bedre til at balancere disse to”.
Tendensen om at bygge mindre er også en af de centrale elementer i Bygherreforeningens bæredygtighedspolitik, der blev lanceret i foråret 2023.
Samarbejdet på tværs skal tilgodeses i aftalerne
Et andet område, som Tina Andersen Mølby peger på, er evnen til at få de rette kompetencer ind på det rigtige tidspunkt. Det peger ind i dagsordenen omkring behovet for et bedre samarbejde på tværs af faggrupper i et byggeprojekt.
”Det handler om at være bevidst om det, man ikke ved, og at man får lavet aftaler, der gør, at man kan få de rette kompetencer ind på det rigtige tidspunkt og så tidligt som muligt. Det kræver kompetencer i at udbyde opgaven på den rigtige måde, hvor vi ikke får formuleret flere krav, end vi rent faktisk kan stå på mål for” udtaler hun.
”Vi skal undgå at låse vores muligheder for at udvikle nye ideer, og vi skal have tillid til, at der er nogle, der ved mere end os selv. Det er i fællesskab, at vi får lavet de gode projekter. Så vi skal kende til vores jura, sådan at vi kan udnytte den til at tilgodese samarbejdet i projekterne ”, tilføjer hun.
Hav øje for dit byggeris kontekst
Men det er ikke kun den klimamæssige og økonomiske dagsorden, man skal have øje for. Et tredje centralt fokusområde lægger sig op ad den sociale dagsorden og handler om at have øje for den kontekst, som sit byggeri befinder sig i.
”Det er enormt vigtigt at vi ikke kun fokuserer på miljø, klima og økonomi, men at vi også tænker i kontekst. Hvor er vi henne? Hvem er det, der skal bruge vores bygninger, og hvordan får vi dem til at trives? Hvordan passer vores byggeri ind i omgivelserne, og hvilken rolle spiller man som bygherre i det store spil? Både fysisk i det større område i fx bydel eller erhvervsområde. Men også på et højere plan i forhold til, hvad ens byggeprojekt kan bidrage med i samfundet. Det er helt centralt at have øje for at alt går op i en højere enhed”, afslutter Tina Andersen Mølby.
Vil du klædes på til at kunne løfte de tre kompetenceområder? Så læs mere på Bygherreforeningens Bygherre Akademi, hvor du finder otte skræddersyede uddannelsesforløb i bl.a. strategi og ledelse, styring og økonomi, og bæredygtighed. Du finder også en række konferencer og seminarer om bl.a. flerbrugerhuse, arealoptimering, brugerinddragelse og drift.
Kataloget med alle Bygherreakademiets aktiviteter i 2024 også sendt ud i trykt form til alle medlemsorganisationer.
