Inspirationskataloget fokuserer på 10 udvalgte verdensmål, der er relevante for arbejdsmiljøet. Der er konkrete handlinger og initiativer som bygherre kan igangsætte samt hvordan indikatorer kan bruges til måling af initiativernes effekt.

Inspirationskatalog til at bruge FN’s verdensmål i forhold til at udvikle bygherrens arbejdsmiljøindsats på store byggepladser

Bygherreforeningen udkom i 2020 et manifest for anvendelse af FN’s verdensmål i bygherreorganisationer. Foreningens arbejdsmiljøudvalg har over det seneste år omsat verdensmålstankerne til konkret arbejde inden for arbejdsmiljø. Disse tanker udkommer nu som et inspirationskatalog, som kan anvendes af både rådgivere og bygherrer i forbindelse med projektering og udførelse af byggeprojekter. Kataloget er dog særligt målrettet bygherrerne og taler ind i deres ansvar for at sikre at regler og love bliver overholdt på byggepladserne og implementeres i praksis.

Inspirationskatalog kobler arbejdsmiljøproblematikker og konkrete indsatser til udvalgte verdensmål. I inspirationskataloget kan der hentes ideer til, hvordan arbejdsmiljø kan indtænkes i FN´s verdensmål, og dermed blive en aktiv del af bygherrernes strategiske, taktiske og operationelle arbejde. I kataloget finder du 10 udvalgte verdensmål, der er relevante for arbejdsmiljøet. Der er konkrete handlinger og initiativer som bygherre kan igangsætte samt hvordan indikatorer kan bruges til måling af initiativernes effekt.

Download Inspirationskataloget om verdensmål og arbejdsmiljø her.