Hvilke megatrends kommer til at præge det nye år i byggeriet? Redaktionen har kigget dybt i krystal-kuglen og vover nu pelsen med et bud på pejlemærker eller tendenser, som vil have indflydelse på byggebranchen i 2022 og dermed også påvirke landets bygherrer.
Vi har her på redaktionen på Bygherreforeningens nyhedsbrev kigget dybt i krystalkuglen og forsøgt at udpege de pejlemærker eller tendenser, som vil have indflydelse på byggebranchen i 2022 og dermed også påvirke landets bygherrer.
Nogle af dem er politiske emner, som vi ved bliver behandlet af de folkevalgte på Christiansborg, andre er diskussioner eller dagsordener, som allerede eksisterer eller er på vej ind i branchen. Andet er forudsigelse baseret på skøn og analyse og som derfor naturligvis er behæftet med masser af usikkerhed.
Her følger et bud på listen over stærke tendenser, som bygherrerne i Danmark bør holde øje med 2022:
1) Skærpet fokus på bæredygtighed og CO2-neutralitet
Når Statsministeren angiver i sin nytårstale, at hun nu er mere grøn end rød, så tror vi på, at det bliver i år at de politiske visioner på bæredygtighedsområdet for alvor slår igennem. Vi ved, at kravene om reduktioner i CO2-udledning skærpes i løbet af 2022, og fremover bliver en helt central markedsparameter i byggebranchen. Vores Bygherrebarometer viser, at der det næste år vil være en stor vækst i certificeret byggeri, og vi forventer, at Regeringens nationale strategi for bæredygtigt byggeri i 2022 bliver omsat til konkrete mål, krav og handlinger.
Landets bygherrer skal bl.a. forberede sig på følgende:
- LCA-analyse bliver standard
Fra starten af næste år komme endegyldige krav om LCA (Life Cycle Assessments) på byggerier over 1000 m2, hvilket alle professionelle bygherrer skal bruge det kommende år at forberede sig på. - Taksonomi bliver dagligdag
Fra 1. januar i år træder EU’s Taksonomiforordning og Direktivet om Bæredygtighedsrapportering i kraft. Det indebærer indførelsen af et nyt klassifikationssystem, der definerer, om din investering er grøn eller ej samt et krav om rapportering af dette for nogle større virksomheder. Læs mere her - Bæredygtighed skal bruges med omtanke i markedsføring
I tråd med indførelsen af taksonomien kommer der også større fokus på, hvad man må kalde bæredygtigt byggeri. Forbrugerombudsmanden har netop udgivet en kvikguide til virksomheder til virksomheder – og dermed også bygherrer – som indskærper hvad man må deklarere sine produkter eller faciliteter med inden for markedsføringslovens rammer. Selv ikke de kendte certificeringsordninger som DGNB og Svanemærket giver fripas. Læs mere her: Forbrugerombudsmandens kvikguide
2) Biodiversitet bliver ”must have”
Sammen med klimaet skærpes også opmærksomheden på biodiversiteten som bæredygtigt miljøparameter. Byggeri og anlæg griber markant ind i naturen både på land og i vand. Det sker i forbindelse med arealinddragelse og byggeprojekter, men der er også konsekvenser i forbindelse med råstofudvinding til materialer, forurening ved nedrivning osv. Vi vil i det kommende år se et øget fokus på vores naturmæssige forpligtigelser i forhold til både dyre- og planteliv.
Derfor skal landets bygherrer bl.a. forberede sig på at opruste:
- Øget samarbejde med interesseorganisationer
Der sker allerede en øget mobilisering blandt stærke interesseorganisationer, der handler på naturens og miljøets vegne. Vi forventer, at bygherrerne i højere grad søger dialogen med disse organisationer og desuden lader sige inspirere til, hvordan natur og biodiversitet kan tænkes sammen med byggeri. Bl.a. findes der inspiration til at byudvikle i udtjente havneområder med større omtanke gennem et nyt inspirationskatalog.
3) Fremtidens grønne jobs tager form
Med skærpelsen af bæredygtighedsdagsordenen følger, at hele branchen (herunder bygherrerne) må dygtiggøre sig for at kunne leve op til de øgede krav. Rådgiverne diskuterer allerede, hvordan der skabes et kompetenceløft. Og vi vil se, at også bygherrerne er nødsaget til at indhente ny viden og kompetencer for at træffe de tidlige beslutninger og stille de rigtige krav ud fra de komplicerede sammenhænge mellem bl.a. klimakrav, materialer, processer og den endelige anvendelse af byggeriet eller ejendomsporteføljen.
Landets bygherrer skal bl.a. forberede sig på tendensen:
- Kompetenceløft til bygherrerne
Vi spår bl.a. at bygherrerne i stigende grad ønsker at dokumentere og have papir på deres bæredygtighed og derfor også må investere i kompetencer som kan sikre dette. Dette fører bl.a. til flere bæredygtighedskonsulenter og lignende medarbejdergrupper finder vej til landets bygherrer organisationer.
4) Travlheden fortsætter og giver flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet
2021 var et travlt år i byggeriet. Det private boligmarked blev ikke ramt af corona som forventet. Alligevel er byggeriet blevet stimuleret af en række offentlige tiltag. Vores seneste bygherrebarometer viser, at der skal igangsættes rekordmange nye byggeprojekter i 2022. Niveauet er 17 pct. højere end på samme tidspunkt sidste år.
For bygherrerne bliver denne udfordring aktuel:
- Mangel på faglærte – kræver fokus på lærlinge
Travlheden i byggeriet giver et i forvejen presset arbejdsmarked udfordringer. Vi spår, at 2022 vil blive året, hvor branchen for alvor skal tænke ud af boksen for at finde flere hoveder og hænder. Bl.a. må branchen som helhed tænke kreativt i forhold til at sikre sig flere lærlinge, ligesom man i stigende grad vil søge mod udlandet for at finde den ekstra arbejdskraft. - Øget fokus på diversitet og arbejdsmiljø
Byggebranchen og bygherrerne må i stigende grad arbejde sammen om at gentænke deres arbejdsvilkår, branchens diversitet samt omgangstone i jagten på nye medarbejdere. Byggeriet er i dag en farlig arbejdsplads med mange ulykker, ligesom det indeholder en hård og kontant omgangsform. Denne tradition vil flere organisationer udfordre i bestræbelserne på at kunne tiltrække flere unge og særligt kvinder til branchen.
5) Prisstigninger på materialer og manglende forsyningssikkerhed klinger af
Byggeriet har de seneste to år oplevet store prisstigninger på en række materialer samt udfordringer omkring forsyningssikkerheden. Vi spår at denne udvikling vil fortsætte en tid endnu, hvorefter den så stille og roligt vil klinge af i takt med flaskehalsene i forsyningskæderne forsvinder. Noget tyder desuden på, at vi lige nu har en prisspiral, hvor forventninger om prisstigninger og tendenser til hamstring i sig selv skaber højere priser på materialer. Om byggeriet af den grund bliver billigere er nok tvivlsomt, da mangel på arbejdskraft også giver prispres.
6) Pandemien sætter spor i byggeriet også fremadrettet
Vi spår at 2022 er året, hvor coronapandemien måske slipper sit stramme greb om det danske samfund, men at den sætter sig varige spor i byggeriet. Bl.a. kan vi allerede nu se et skift i investeringslysten. Corona skaber usikkerhed omkring behovet for og formatet på kontorarbejdspladser, mens den har boostet nethandlen. Derfor går investeringerne lige nu fra traditionelle kontorarbejdspladser og i retning af flere logistik-, transport- og distributionscentre. Ligeledes kan vi forvente en spirende tendens til, at mere hjemmearbejde på sigt vil betyde ændringer i den måde vi indretter og bruger vores boliger på.
For bygherrerne betyder det bl.a. at:
- Indeklima bliver hot
Pandemien vil sætte arkitektoniske og installationsmæssige spor i vores byggeri og skubbe mange nye innovative løsninger i gang – forhåbentligt baseret på den nyeste forskning. Foruden muligheden for i højere grad af kunne holde afstand, vil indeklima og ventilation få fornyet opmærksomhed. Frisk luft er et effektivt værn mod smitte, og vil føre til skærpede krav i meget byggeri og et øget fokus i de eksisterende bygninger.
7) Starten på en renoveringsbølge
Det mest bæredygtige byggeri er det, som ikke bygges. Konsekvensen af denne sandhed bliver at der i 2022 sker et markant skifte fra at bygge nyt til at renovere og bygge om blandt landets bygherrer. Dertil kommer, at vi slet ikke er nået i mål med energieffektivisering af den eksisterende bygningsmasse. Vi spår derfor at der kommer fornyet fokus på renoveringer.
For bygherrerne betyder det bl.a. at:
- Offentlige renoveringer vinder frem
Størstedelen af den kommunale bygningsmasse har en høj energimæssig tilstand efter nutidige standarder, og selvom energien på sigt bliver grøn, skal der ikke bruges mere af den end højest nødvendigt. Intentionerne om Danmark som grønt foregangsland må snart afspejle sig i klare mål for, hvordan vi fra dansk side kommer på toppen af den fælleseuropæiske Renovation Wave, og 2022 må være året, hvor der eksekveres herpå. Det kan tale for, at det kommunale anlægsloft forbliver løftet i en længere periode for at give plads til de nødvendige investeringer i et totaløkonomisk perspektiv.
8) Politikerne retter blikket mod byggeriet
Vi tror på, at 2022 bliver året, hvor størstedelen af landets politikere får øje på byggeriet som et vigtigt instrument til at løse mange af vores samfunds store samfundsudfordringer. Herunder naturligvis den grønne omstilling, men også sundhedsudfordringer, integrationsproblemer, sociale udfordringer og mange andre vigtige problemstillinger. Byggeriet får en ny plads politisk med indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad i spidsen.
Bygherrerne bør derfor i stigende grad holde øje med diskussionerne på Christiansborg. Vi forventer bl.a., at der i 2022 lander en politisk aftale om forbedringer af Udbudsloven, som gør det nemmere og mindre bureaukratisk at indkøbe offentligt og alment byggeri. Desuden kan der forventes øget fokus på bæredygtighed i udbuddene og på ordentlighed hos leverandørerne.
9) Fronter trækkes op i forhold til nybyggeri
Lynetteholmen og Amager Fælled er blot et par af de steder, hvor utilfredse borgere gør modstand mod nybyggeri. Af forskellige årsager. Historisk har store renoveringer og store byggeprojekter oplevet masser af modvilje. Tænk bare på de kampe som udspillede sig i 80erne på Nørrebro. Vi tror, at 2022 vil vise en stigende grad af debat og konflikter omkring bygge- og anlægsprojekter.
For bygherrerne betyder det et styrket behov for:
- Stærke samfundskontrakter
Bygherrerne må i stigende grad arbejde med at udvikle stærke samfundskontrakter for at få råderum til at kunne gennemføre de mest udfordrende byggeprojekter. Hvad enten det handler om vindmøller, nye byområder eller veje og infrastruktur.
Vi tror på at 2022 bliver et nyt spændende år for landets bygherrer. Som man kan fornemme af vores forudsigelser, så tror vi, at byggeriet får en stadig mere central rolle for vores samfundsudvikling. Vores samfunds ambitioner i forhold til klimaindsats sker ikke uden, at byggeriet spiller med og bidrager væsentligt. Men vi tror også at branchen fortsat vil opleve et højt aktivitetsniveau båret af en sund samfundsøkonomi i forlængelse af den nuværende højkonjunktur. Forhåbentlig vil prispres og flaskehalse aftage, så det bliver lidt lettere som bygherre at agere i markedet.
Vi glæder os i Bygherreforeningen til at se, hvad 2022 bringer og ser frem til at dele årets oplevelser med alle foreningens medlemmer og samarbejdspartnere.
