I Københavns Kommune vil man med gennem konkrete indsatser som bl.a. krav i udbuddet og samarbejde med relevante aktører om kulturforandring, forsøge at tiltrække flere kvinder til byggebranchen. Konkret skal kommunens byggepladsers indretning og faciliteter leve op til nye standarder, der i højere grad tilgodeser kvinder, samtidig med at man løbende vil arbejde med centrale anbefalinger for en mere inkluderende arbejdskultur ned igennem værdikæden.
Der er stor mangel på arbejdskraft i byggeriet, og det er svært både at rekruttere og fastholde kvinder. Kun 9 pct. af byggeriets arbejdskraft består af kvinder, og tallet er nede på 4 pct., når det kommer til kvindelige håndværkere. Derfor besluttede Københavns Kommune i 2021 at sætte en større strategisk indsats i gang med et overordnet formål om at tiltrække flere kvinder til byggebranchen. Indsatsen sker i samarbejde med Boss Ladies og med afsæt i anbefalinger fra bl.a. Foreningen for Byggeriets Samfundsansvars undersøgelse fra 2021.
Fokus på flere kvindelige lærlinge
Tal fra Undervisningsministeriet for de seneste år viser, at kun 6,7 pct. af det samlede antal elever og lærlinge, der er i gang med en erhvervsuddannelse knyttet til bygge- og anlægsbranchen, er kvinder. I Region Hovedstaden findes endda fag som fx glarmester, struktør og tagdækker, hvor der ingen kvindelige lærlinge er. Hvis der skal være faglært arbejdskraft til branchen i fremtiden, må man starte med at se på hvordan man kan få flere kvinder til at søge ind som lærlinge i byggeriet, lyder det fra Jonas Rønsholt Rasmussen, CSR-konsulent I Københavns Kommune:
“Hvis ikke vi får kvinderne med, går vi glip af et stort uudnyttet potentiale, både i forhold til vækst, kompetencer og arbejdskraft. Med den her indsats ønsker vi derfor at tiltrække flere kvindelige lærlinge til vores leverandørvirksomheder, og på sigt finde ud af, hvordan der kan arbejdes med at skabe en kultur, der også kan fastholde kvinderne”
Som led i det, vil Københavns Kommune også inddrage erhvervsskolerne i arbejdet i forhold til at rekruttere flere til byggefagene.
Bedre faciliteter til kvinder på byggepladsen
En af kommunens andre greb er at få diversitet så vidt muligt ind i udbuddet. Her vil man stille krav om at skurvognene fx skal have ordentlige bad- og toiletforhold, der i højere grad tilgodeser kvinders behov.
“De skurvogne, der bliver brugt på vores byggepladser, skal leve op til de nyeste standarder. I de gamle modeller er det ikke muligt at låse af for badefaciliteter, og der er ikke poser til bind. Det er nogle af de ting, der har gjort, at kvinder ikke føler sig velkomne på byggepladsen” fortæller Jonas Rønsholt Rasmussen.
Derudover tyder det også på, at byggepladsens indretning i forhold til manglende lys, kloakering og varmt vand, dårlig udluftning, rengøring og hygiejne samt manglende vaskemaskine, tørretumbler og garderobeskabe er udfordringer, der spænder ben for at man kan komme af med giftige stoffer inden de skal hente børn i daginstitution, som kan være en barriere for både mænd og kvinder.
Kulturforandring må starte oppefra
Men krav i kontrakten er ikke nok. I samarbejde med Boss Ladies ønsker Københavns Kommune også at sætte gang i en kulturforandring ved hjælp af forskellige inklusions- og diversitetsfremmende midler. Her vil man bl.a. kigge på medarbejdersammensætningen og på kønsfordelingen hos leverandørerne og arbejde med nogle af de centrale anbefalinger, der er givet på området:
“En ting er at sørge for at der bliver ansat flere kvinder, noget andet er et skabe en kultur, som de har lyst til at blive i. Derfor vil vi kigge på de anbefalinger, der ligger på området, og forsøge at få dem indarbejdet hos os selv og vores samarbejdspartnere, der hvor det giver mening” siger Jonas Rønsholt og fortsætter:
“Men som bygherre har vi kun indirekte indflydelse på, hvad der konkret sker i byggeriets forskellige led, så det kræver et tæt samarbejde på tværs af alle aktører for at kunne lykkedes”.
Krav fra toppen er netop i blandt de anbefalinger, som Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar peger på i deres rapport fra 2021, der undersøger kulturen i byggeriet og kvinders trivsel i branchen.
“Bygherrer kan bruge deres position som kravstiller og indkøber til at vise vejen for resten af værdikæden. Fx kan de stille krav til arbejdsmiljø i deres Plan for sikkerhed og sundhed. De kan også udtrykke et klart ønske om en ordentlig tone på deres egne byggepladser. Det kan eksempelvis være ved at udvikle et kort og præcist kodeks for samtaler på pladsen, hvor man eksplicit udtrykker ønske om en god og ordentlig opførsel, ingen nedsættende bemærkninger på baggrund af køn, alder, race eller religion, ingen grænseoverskridende eller lumre bemærkninger osv. Ønsket kan udtrykkes ved kontraktindgåelse og blive gentaget ved byggemøde” siger Christina Schulz, sekretariatsleder fra Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar.
Indsatsen i Københavns Kommune vil løbe i 2022 og 2023, og målet er at de positive resultater på sigt skal udbredes til kommunens andre anlægsprojekter.
