Fra og med den 1. januar 2023 gælder en række klimakrav, som skal begrænse CO2-aftrykket fra nybyggeri. Kravene omfatter udarbejdelse af en livscyklusvurdering for alle nye bygninger, uanset størrelse, samt overholdelse af en grænseværdi for nybyggeri over 1.000 kvm. Renovering og transformation er endnu ikke omfattet af kravene. For de ambitiøse bygherrer, som gerne vil gå længere end bygningsreglementets basiskrav, indføres samtidigt en lavemissionsklasse. Her er et overblik over, hvordan du forholder dig som bygherre.
Med starten af det nye år træder der nye klimakrav til nybyggeri i kraft. De nye krav er en udløber af implementeringen af den nationale strategi for bæredygtigt byggeri, og vil blive skærpet løbende frem mod 2030. Der er endnu ikke defineret nye krav til renoveringer eller transformationsprojekter, udover hvad der ligger i den nuværende, frivillige bæredygtighedsklasse.
Sideløbende med kravene er der defineret en successiv implementering af skærpede grænseværdier i en frivillig lavemissionsklasse. Den frivillige emissionsklasse henvender sig til de bygherrer, der gerne vil være mere ambitiøse end bygningsreglementets basiskrav, men som måske ikke ønsker at leve op til kravene i en fuld DGNB-certificering eller Svanemærkning.
Det er først og fremmest bygherrens ansvar, at de nye krav overholdes og dokumenteres. Dokumentationen skal foreligge sammen med ansøgning om ibrugtagningstilladelse for det afsluttede nybyggeri.
De nye klimakrav er formuleret i form af to nye bestemmelser i bygningsreglementet fra 1. januar 2023:
- Nybyggeris klimapåvirkninger skal dokumenteres med en klimaberegning (dvs. en livscyklusvurdering, LCA), før bygherren kan opnå ibrugtagningstilladelse for bygningen
- Nybyggeri over 1000 m2 skal overholde en grænseværdi på maksimalt 12,0 kg CO2-ækvivalenter/m2/år
De nye regler ændres igen i 2025. Her vil der gælde en grænseværdi for alt nybyggeri, der er omfattet af energirammen, uanset størrelse. De faktiske grænseværdier fra 2025 og frem er foreløbigt vejledende og endnu ikke politisk besluttet.
Hvordan opfylder man LCA kravene?
Som det fremgår af kravene, er livscyklusvurderingen, LCA’en, omdrejningspunktet for dokumentationen. Det er dog en generel anbefaling,
- at LCA’en også bruges som et design- og beslutningsværktøj, så der allerede i den indledende fase og dialog vælges materialer (med en vis margin), så det samlede byggeri holder sig inden for kravene, og
- at der løbende sker en opdatering af LCA’en ved hvert faseskift i byggeriet, så alle ændringer vurderes og dokumenteres undervejs, og så der foreligger en ”as-built-LCA”, når byggeriet afleveres til bygherren.
Derved reduceres tvivlsspørgsmål og eventuelle tvister om ansvaret for overholdelsen af kravene.
Der er redegjort nærmere for, hvordan LCA udarbejdes og anvendes i Plan- og Boligstyrelsens vejledning om deklarationskrav for bygningers klimapåvirkning.
De fleste rådgivere og større entreprenører (hoved- og totalentreprenører) vil være kvalificerede til at levere LCA’er fra kravenes ikrafttræden, men som bygherre skal man være opmærksom på at stille krav om disse kvalifikationer. For så vidt angår rådgiversiden, anbefaler Bygherreforeningen, at man anvender Tillæg om bæredygtighed til ydelsesbeskrivelserne, hvor LCA-ydelsen er defineret som en enkeltydelse. Det er så bl.a. her, at man kan definere, hvordan man som bygherre ønsker at anvende LCA og hvornår den skal opdateres osv. i processen.
Undtagelser ved særlige forhold
Grænseværdierne, jf. § 298, stk. 1 og § 297, stk. 9 i Bygningsreglementet, er hovedsageligt fastsat ud fra erfaringer om almindeligt dansk byggeri, dvs. bygninger, som ikke har særlige bygningsfunktioner, jf. rapporten Klimapåvirkninger fra 60 bygninger (BUILD Rapport 2021:13).
Visse bygninger med særlige forhold kan have et berettiget behov for at anvende bestemte materialer eller mængder af materialer, der kan påvirke muligheden for at overholde grænseværdien for klimapåvirkning, som fx sygehuse. Det nødvendige materialeforbrug kan være specielle materialer eller ekstra materialemængder.
I Plan- og Boligstyrelsens vejledning om grænseværdier fremgår der en række eksempler på bygninger, som vil kunne forvente at være udtaget helt eller delvist af grænseværdierne, og tilsvarende ikke være undtaget, samt relationer til gældende plangrundlag.
Bygherreforeningen anbefaler, at du som bygherre i tvivlstilfælde tager en forhåndsdialog herom med kommunen og tager referat af dialogen, således dette kan indgå i den samlede dokumentation.
Dokumentation og data af LCA
Som angivet ovenfor er selve dokumentationen fra bygningens klimaftryk via livscyklusvurderingen central. I de fleste tilfælde defineres dokumentationen via de værktøjer og metoder, som anvendes til LCA’en. Staten stiller et gratis værktøj; LCAbyg, som er udviklet af BUILD i samarbejde med branchen, til rådighed. Dette værktøjs in- og output er således tilpasset bygningsreglementets krav, men da der er metodefrihed, findes der en række andre værktøjer, der dog som hovedregel anvender de samme fastlagte regnemetoder. En række større rådgivningsvirksomheder anvender således ofte egne LCA-værktøjer som led i deres ydelser.
Uanset hvilket værktøj, der anvendes, er det brugerens ansvar at sikre sig, at der anvendes de korrekte inputdata, og at der som output eller resultat leveres dokumentation, der opfylder bygningsreglementets krav.
De nærmere bestemmelser og dokumentationskrav fremgår af Plan- og Boligstyrelsens vejledning om dokumentation af bygningers klimapåvirkning.
Inputdata, der anvendes til LCA’en, kan groft sagt opdeles i tre typer; generiske data, data fra branchespecifikke EPDér (Miljøvaredeklarationer) og produktspecifikke EPD’er.
- De generiske data er koncentreret om drivhusgasemissioner, herunder CO2, og stammer fra centrale databaser som fx den tyske Ökobau.dat. Der arbejdes fra officielt hold på at etablere en dansk og/eller fælles, nordisk database, som vil være bedre tilpasset danske forhold.
- De EPD-baserede data er mere præcise, da de er knyttet til materialetyper (som fx beton, tegl, stål eller træ) eller specifikke produkter (som fx betonelementer, mursten, stål- eller CLT-bjælker). EPD’er indeholder også andre miljødata end drivhusgasemissioner.
Du har som bygherre indflydelse på, hvilke inputdata, der skal anvendes i konkrete LCA’er, men også på, at der oparbejdes en kritisk mængde af nationale data, som giver mere præcise grundlag til at vurdere materialers og bygningers klimaaftryk under danske forhold. Det kan ske ved at efterspørge EPD’er på de materialer, du gerne vil anvende i dit byggeri.
Mens der i Danmark aktuelt findes færre end 400 EPD’er, findes der flere end 10.000 EPD’er i Norge. Det skyldes i høj grad bygherrernes efterspørgsel og krav fra de statslige bygherrer.
Det har en række omkostninger for materialeproducenter at få udarbejdet EPD’er, og hvis markedet ikke efterspørger denne dokumentation, vil især mindre producenter være afventende. Det betyder i sidste ende, at en række materialer eller produkter, som kan bidrage til at fremme den grønne omstilling, vil få svære ved at gøre sit indtog på markedet, og at byggeriet får endnu svære ved at omstille sig.
Udover at opfylde bygningsreglementets krav er det vigtigt, at dokumentationen skaber værdi for bygherren, og en forudsætning herfor er, at dokumentationen er struktureret og digital. Der findes forskellige metoder og værktøjer hertil, som er uafhængig af certificerings- eller mærkningsordninger (men som evt. er kompatible hermed). Det gælder fx FRAME, ligesom der arbejdes på at sikre, at EPD’er er digitale.
Der er desuden et nyt dokumentationsværktøj; LCAcollect, på vej. Værktøjet er udviklet af Arkitema og COWI i samarbejde med en række andre aktører i byggeriet, og forventes lanceret i februar 2023. Formålet med værktøjet er at opfylde kravene ved at indsamle data om byggematerialer til brug ved beregning af det totale aftryk af CO₂ på bygningsniveau, samt at flytte dokumentationsprocessen fra manuel til digital automatisering. Læs mere om LCAcollect på Molio’s hjemmeside: Byggeriets LCA-værktøj til dokumentation af CO2-aftryk. Værktøjet vil være gratis i en introduktionsperiode, mens det færdigudvikles.
Lovliggørelse ift. opfyldelse af LCA kravene
Der stilles samme krav til lovliggørelse ift. opfyldelse af LCA-kravene og kravene til grænseværdier som til andre krav i bygningsreglementet, herunder proportionalitetsprincippet. Det er bygherrens ansvar at sikre lovliggørelsen, mens det er kommunens ansvar at kontrollere at byggeriet er lovliggjort. Det sker via stikprøver af 10% af byggerier, der søges ibrugtaget.
De nærmere bestemmelser herom, herunder konsekvenserne ved manglende lovliggørelse, fremgår af Plan- og Boligstyrelsens vejledning om lovliggørelse af bygningers klimapåvirkning.
Yderligere information om LCA kravene
Baggrunden for og formålene med de nye krav, de nævnte vejledninger, link til baggrundsrapporter mv. findes på Plan- og Boligstyrelsens introduktionshjemmeside; Fra politisk aftale til ikrafttrædelse af klimakrav.
Videncenter for bygningers klimapåvirkning har udgivet en guide; Bygningsejerens rolle i forhold til klimakravene i bygningsreglementet, som giver en overordnet indføring i kravene, hvad en LCA er, og hvordan kan bruges.
Hvis du vil blive endnu klogere på de nye krav, brugen af LCA og sikring af værdiskabende dokumentation, tilbyder Bygherreforeningen en række arrangementer og kurser, hvor dette er indeholdt.
Som medlem af Bygherreforeningen har du også mulighed at deltage i årets første online Bygherre Briefing om LCA (livscyklusvurdering) og LCC (totaløkonomi).
