En af de største kommunale byggeopgaver er velfærdsbyggeri. Et vigtigt element i at holde samfundet kørende er den kernevelfærd, der foregår i i daginstitutioner, plejeboliger og skoler. Årligt investeres der milliardbeløb i at udvikle og forbedre de fysiske rammer på området. Alligevel findes der meget lidt viden om, hvorvidt de store investeringer lever op til intentionerne og dermed indfrier potentialer som fx øget trivsel og læring i landets skoler. Med støtte fra Realdania vil Bygherreforeningen derfor udvikle værktøjer, der hjælper kommunale bygherreorganisationer og fagforvaltninger til at sikre, at byggeriet rent faktisk skaber den ønskede værdi.
“Vi opholder os 80-90 procent af vores levetid indendørs, men vi har meget lidt viden om, hvorvidt de fysiske rammer egentlig understøtter den tid bedst muligt. Fx på skoleområdet, hvor vi har en stolt tradition for at ville udvikle elevernes færdigheder fagligt og socialt. Folkeskolen er mangfoldig, og eleverne har forskellige behov for at sikre optimal læring. De behov skal afspejles i de fysiske rammer, og for tiden ser vi derfor også en udvikling, hvor bl.a. klasseværelser nedbrydes og projektbaseret undervisning vinder frem. Om det skaber den ønskede effekt ved vi imidlertid ganske lidt om, ligesom vi bruger ganske lidt tid på at hjælpe brugerne på vej til at ibrugtage de nye rammer”, siger Lars Bertelsen, projektchef i Bygherreforeningen og fortsætter:
“Det svarer lidt til at købe en iphone, men kun bruge den til opkald og sms, fordi man ikke ved, hvordan de øvrige funktioner fungerer. Derfor laver vi nu værktøjer, der hjælper landets kommuner til at oparbejde en evalueringspraksis, der kan give svar på, hvorvidt byggeriet understøtter brugerne, og et værktøj, der hjælper til gode forandrings- og ibrugtagningsprocesser, så brugerne får det optimale ud af byggeriet fra start”.
Optimale rammer øger trivsel og reducerer fravær
Ifølge Carsten Mølbeck, der er skolelærer og læringsrumskonsulent i Rødovre Kommune og en del af den ekspertgruppe, der bidrager til at udvikle værktøjerne, er der store potentialer i de fysiske rammers understøttelse af læring. Han har over en periode på 3,5 år arbejdet med en prototype på et klasselokale, der byder på nogle alternative rammer for eleverne.
“Vi har haft afprøvet en prototype af et klasselokale til en 7. klasse, hvor vi har arbejdet med nogle andre indretningselementer end dem, man ser i de fleste skoler. F.eks. har vi arbejdet med mulighed for forskellige arbejdspositioner. Det har skabt nogle ret opsigtsvækkende resultater. F. eks kan vi se på vores data, at trivslen og karaktergennemsnittet er steget, og fraværsprocenten er faldet. Nogle af de elever, vi har haft svært ved at få til at møde op i skolen, møder nu rent faktisk op. Skolen er ikke længere et fængsel, som nogle af eleverne har pointeret”, afslutter han.
Tværfaglig ekspertgruppe bidrager til værktøjsudviklingen
Udover Carsten Mølbeck deltager også andre skolelærere- og ledere i projektets ekspertgruppe sammen med kommunale bygherrer, repræsentanter fra kommunale fagforvaltninger, arkitekter, ingeniører, forskere og eksperter i evaluering. Ekspertgruppen består i alt af 25 personer, der gennem efteråret og det kommende forår mødes til syv workshops faciliteret af Bygherreforeningen. Ekspertgruppen bidrager både til at udvikle og afprøve de to værktøjer, der skal udvikles i projektet på tre forskellige skoler i landet. Værktøjerne offentliggøres til sommer 2023 og gøres frit tilgængelig.
“Vi har samlet en række eksperter inden for området. Vi glæder os til at drøfte, hvordan vi bedst kan indsamle viden om effekten af de bygninger og ombygninger, vi laver. Samfundets ressourcer er knappe, og derfor er det afgørende, at vi laver gode og velgennemtænkte byggerier, som skaber værdi for brugerne ved indflytning, men også om 10, 20 og 50 år. Den eneste måde vi kan sikre det på er, at vi opdyrker en evalueringskultur, der ikke kun er teknisk, men også i forhold til, om rammerne er tidssvarende for den aktivitet, der skal foregå i bygningen. Fx om skolens rammer stadig giver mulighed for trivsel og en tidssvarende og motiverende undervisning. Ved at udvikle værktøjerne, håber vi, at landets bygherrer får en solid håndsrækning til at sikre, at deres byggerier lever op til intentionen og skaber den ønskede værdi”, fortæller Christine Skovgaard Madsen, kompetencechef i Bygherreforeningen. Begge værktøjer er tiltænkt at kunne bruges på både nybyggeri og på eksisterende skoler, og både forandringer i stor og lille skala.
Gennem projektet bidrager et advisory board til at kvalificere den indsamlede viden og metoder. Advisory boardet er bredt forankret i branchen og består af bygherrerepræsentanter, forskere og faglige eksperter i evaluering og læringsrum.
Værktøjerne lanceres til sommer 2023. Herefter bliver det muligt for landets kommuner at tilmelde sig et gratis implementeringsforløb, hvor Bygherreforeningen hjælper med at indarbejde værktøjerne i deres kommunale praksis for skolebyggerier.
Om projektet
Projektet er en del af Bygherreforeningens “Byg til Velfærd”- program, der arbejder på at sikre, at investeringerne i velfærdsbyggeri indfrier potentialerne og skaber langsigtet værdi, både i forhold til social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Her arbejder Bygherreforeningen på at udvikle værktøjer, der på forskellige måder understøtter bygherren i at indgå i en grundig dialog med sine brugere og interessenter om, hvordan de fysiske rammer kan understøtte den velfærdspraksis, der skal foregå.
