I takt med, at vi bliver ældre og ældre i Danmark, stiger behovet for plejeboliger. Ifølge tal fra Dansk Industri kommer der til at mangle 35.000 plejehjemspladser i 2030. Derfor har landets kommuner såvel som nye private aktører på markedet travlt med at bygge boliger til samfundets ældste borgere. Men hvordan bygger du egentlig fremtidens plejebolig? Bygherreforeningens Netværk for plejeboliger har lavet en begrebsbog, der definerer de vigtigste begreber på området
Begreber som bl.a. “hjemlighed” og “fremtidssikring” nævnes ofte i forbindelse med plejeboligbyggeri. Men hvad betyder begreberne i virkeligheden, når de skal omsættes til mursten? Bygherreforeningens Netværk for plejeboliger har igennem det seneste år arbejdet på at lave en begrebsbog, der definerer de mest gængse begreber i relation til et plejeboligbyggeri.
Begrebsafklaring kan forbedre byggeriet
Plejeboligbyggeri er komplekst og omgivet af mange forskellige interessenter – fra brugere og pårørende til medarbejdere. Som bygherre skal man balancere disse interessenter og hensynet mellem bolig for beboerne og arbejdsplads for personalet.
Alle skal enes om, hvilke visioner, der skal være for byggeriet. Og det kan være svært, fordi alle kommer med deres eget perspektiv og forforståelse. Med begrebsbogen får du derfor et udgangspunkt for, hvordan du kan skabe en fælles forståelse på tværs af plejeboligernes mange interessenter omkring de væsentligste begreber.
Konteksten er afgørende
Du kan bruge begrebsbogen som inspiration for, hvordan du kan arbejde med begreber som fx hjemlighed i dit projekt. Hvert begreb i bogen er suppleret af nogle konkrete spørgsmål og overvejelser, som du kan gøre dig, når du skal udfolde begreberne med dine interessenter.
”Begrebsbogen er i løbende udvikling. I denne første version har vores netværk forsøgt at definere de begreber, som de typisk støder på. Du kan bruge bogens definitioner til at skabe en fælles forståelse i din projektgruppe, og du kan bruge de forskellige spørgsmål og overvejelser som afsæt for en drøftelse om, hvordan I vil udfolde dem konkret i jeres projekt”, siger projektchef i Bygherreforeningen, Lars Bertelsen, der ansvarlig for foreningens plejebolignetværk.
Begrebsbogen kan anvendes som opslagsværk for jeres interne dialog i projektgruppen og med de resterende aktører i et plejeboligbyggeri. Dermed kan begrebsbogen understøtte, at der skabes en forståelse for, hvordan I kan arbejde og udvikle begreber specifikt i relation til jeres eget byggeri.
| Vil du have indsigt i, hvordan det store ‘ældreboom’ påvirker plejeboligbyggeriet?
På Bygherreforeningens konference om plejeboliger den 17. maj, kan du blive klogere på, hvordan man bygger gode plejeboliger, der ikke går på kompromis med velfærd eller velvære, og som er fleksible og fremtidssikrede. Vi skal bl.a. høre NREP fortælle om deres indtræden på plejeboligområdet, og hvilke ambitioner og business cases de arbejder ud fra. Og så vil vi få indblik i eksempler på, hvordan Vejle Kommune har grebet det an at udvikle en landsby, der samler unge og ældre. Se alle oplægsholderne og programmet her |
Begrebsbogens 8 definitioner
1. Fleksibilitet
Begrebet ”fleksibilitet” kan i plejeboligregi oversættes til at bygge fleksible plejeboliger med øje for potentielle nye eller ændrede behov. Det handler om at undgå, at man bliver låst fast i løsningerne i de fysiske rammer. Rammerne bør i stedet kunne understøtte potentielle ændringer, og det kræver, at man tænker i robuste designløsninger og multifunktionalitet.
De fysiske rammer har stor betydning for graden af fleksibilitet, og man er derfor nødt til at tænke i fleksible løsninger fra start.
2. Fremtidssikring
Fremtidssikring af et plejeboligbyggeri er stærkt relateret til byggeriets fleksibilitet og handler desuden om at skabe en klart defineret tidshorisont.
I forhold til det levede liv inden for væggene, spiller teknologien, den demografiske udvikling og tendenser inden for brugernes behov og ønsker en vigtig rolle, når man skal definere, hvad byggeriet skal kunne og rumme i fremtiden. Men hvad med bygningsdrift- og levetid?
Fremtidssikring handler også om materialevalg og om bæredygtighed: At sikre, at byggeriet holder lige så længe, som det var intentionen, at det skulle.
3. Fællesskab
Begrebet fællesskab er svært at give en entydig definition, da alle brugere vil have forskellige behov for fællesskaber. Men I skal altid overveje muligheden for frit at kunne vælge fællesskaberne til eller fra. Ligeledes kan I tage stilling til formen for fællesskab, og opsætte nogle overordnede rammer, fx om der er tale om et praktisk fællesskab eller et værdifællesskab.
4. Hjemlighed
Begrebet hjemlighed kan med fordel sættes op mod begrebet institutionelt. Følelsen af hjemlighed kan være til stede både i egne boliger og på fællesarealerne, og den største konflikt i forhold til begrebet opstår, når I skal finde den rette balance i, at byggeriet er beboernes hjem og plejernes arbejdsplads. Det stiller dermed krav til alt fra hygge til funktionalitet.
Det skal desuden afgøres, hvor frie tøjler beboerne skal have for selv at påvirke indretningen af deres egne boliger, og hvilke konkrete muligheder de i så fald får.
5. Institutionelt
Det institutionelle står på mange måder overfor begrebet hjemlighed. Her er fokus på både bygningens fysiske rammer, personalets arbejdsdag i bygningen og på beboernes levede liv i plejeboligen. Det handler kort sagt om både at have brugeren og brugen af huset for øje.
At bygge en plejebolig kræver en forståelse for plejernes arbejdsdag og konkrete behov, så I bygger funktionelt, men det må ikke ske på bekostning af beboernes følelse af hjemlighed og tryghed i plejeboligen. I forhold til dette begreb stiller lovgivningen på området en række konkrete begrænsninger, fx i forhold til størrelsen af badeværelser etc.
6. Relation til nærmiljø
For at diskutere relationen til nærmiljøet, er der brug for en klar geografisk afgrænsning af, hvad der menes med dette, og hvor I helt konkret sætter grænsen for jeres plejeboligs nærområde. Når I har defineret en geografisk forståelse af nærområdet, skal denne med det samme tages op til revision med beboerbrillerne på. For de dårligst gående beboere vil nærmiljøet givet vis være mindre end for andre. I bør derfor arbejde med flere niveauer af nærområder.
Et andet element af nærmiljødiskussionen er, at I skal have sat en grænse mellem det private hjem og service-/fællesarealerne. Hvor føler beboerne sig hjemme, og hvornår er de på neutral eller fremmed grund?
7. Tryghed
Tryghed i en plejebolig handler om mange ting, lige fra at skabe en sikker proces omkring indflytningen, velkendt personale og til en tryg hverdag med adgang til den nødvendige pleje.
I må aldrig undervurdere trygheden i at kunne få følelsen af sit eget hjem, sine egne rutiner eller andre velkendte ”ankre” med sig.
8. Velfærdsteknologi
Det er vigtigt at overveje, hvad formålet med den teknologiske løsning er, og til hvis fordel den skal implementeres. Øger den beboernes værdighed eller trivsel? Skaber den en bedre drift eller økonomi? Forbedrer den arbejdsmiljøet eller noget helt femte?
Gør jer fælles overvejelser om, hvor meget teknologien skal styre og bør fylde i beboerne og plejernes hverdag. Det væsentligste, når en velfærdsteknologisk løsning skal implementeres er, at teknologien skaber øget trivsel og tryghed for beboerne. Der bør derfor være tale om hjælpemidler og teknologier, som hjælper beboerne til i højere grad at kunne klare sig selv.
Du kan hente det første udkast af bogen her. Begrebsbogen vil blive opdateret af Bygherreforeningens Netværk for plejeboliger.
