I forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag har der i medierne været fokus på kulturen i byggeriet, særligt i forhold til brugen af billeder med nøgne- eller letpåklædte kvinder i skurvognene. Debatten har gjort indtryk på udviklingschef i Region Hovedstadens Center for Ejendomme, Mie A.A. Andersen, som mener at det er vigtigt, at man som bygherre tager ansvar for at bekæmpe bl.a. sexisme og sikre et godt psykisk arbejdsmiljø på sine byggepladser. Hun håber at Arbejdstilsynet melder sig på banen og hjælper dem med at håndhæve loven på området.
Byggeriets Samfundsansvar har i denne uge været ude med en rundspørge der viser, at kalendere med nøgne eller letpåklædte kvinder er udbredt i store dele af byggeriet. Nu vil en af landets største bygherrer genbesøge formuleringer om sexchikane i udbud og arbejde på at italesætte psykisk arbejdsmiljø og kulturen på sine byggesager.
En rundspørge foretaget af Byggeriets Samfundsansvar viser, at kalendere med nøgne eller letpåklædte kvinder er mere eller mindre udbredte hos 13 ud af de 20 største entreprenørfirmaer, og at kun fire ud af de 20 virksomheder har en politik, der forbyder det.
“MeToo ramte også byggebranchen i 2020, men mange af de problematikker, der handler om psykisk arbejdsmiljø, sexistisk eller krænkende tone eller adfærd, gør sig altså stadig gældende” udtaler Christina Schultz, sekretariatschef i Byggeriets Samfundsansvar.
På kant med loven
Spørger man Bjarke Oxlund, der er antropolog og ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder, er nøgenkalendere på arbejdspladsen en form for seksualiseret fremstilling, der er på kant med loven:
“Ifølge Ligebehandlingsloven er det på en arbejdsplads forbudt at udvise en adfærd med seksuelle undertoner, som kan virke ydmygende og nedværdigende. Ved Institut for Menneskerettigheder mener vi, at den historiske udvikling gør, at man må opfatte det som et lovbrud, når kvindelige medarbejdere er nødt til at arbejde i et miljø, hvor de er omgivet af store plakater med nøgne kvinder. I vores optik behøver der ikke engang at være en klage, for de seksualiserede nøgenbilleder bryder i i forvejen med den pligt, som arbejdsgivere har til at sikre et trygt miljø fri for seksuel chikane og kønsdiskrimination. Instituttet vil derfor gå i dialog med Arbejdstilsynet om denne problematik, ligesom vi vil overveje, hvordan retstilstanden på området kan blive afklaret.” udtaler han.
Voksenmobning og udstødelse
To kvindelige håndværkere fortæller bl.a. at de har oplevet at blive udstødt og mistænkeliggjort af medarbejdere på deres arbejdspladser efter at have udtrykt ønske om at få nøgenkalendere fjernet.
Mette Schack Dahlmann er murer og oplever nøgenkalendere på daglig basis på de byggepladser, hun arbejder på. Hun oplever at blive ekskluderet fra fællesskabet, når hun påtaler kalenderne:
“Det er vel en form for voksenmobning. Når jeg stiller mig kritisk over for kalenderne, eller stiller spørgsmålstegn ved dem, har jeg oplevet, at mine mandlige kollegaer ikke vil arbejde sammen med mig. Man bliver udstødt og møder en mur og en slags mistænkeliggørelse, også fra ledelsernes side” siger Mette Schack Dahlmann.
Snedkerlærling Anja Thuren Larsen har også oplevet at blive udstødt af sine mandlige kollegaer efter at have forsøgt at smide en nøgenkalender ud, der havde hængt i deres frokoststue.
“Først slår jeg det hen, for sådan er branchen nok bare, men jeg oplever mere og mere af sådan en kultur i andre henseender ude på byggepladsen, og så får jeg nok. Jeg tager sagen i egen hånd og smider kalenderne ud, filmer det og lægger det op på vores medarbejdergruppe på Facebook og efterspørger en ny kalender. Det bliver ikke modtaget godt af medarbejderne, ledelsen reagerer ikke, og det ender med, at de bliver hængt op igen”.
Anja oplever efterfølgende at blive udsat for mobning af så grov karakter, at hun har brug for krisepsykologhjælp.
Stort ansvar hviler på bygherren
De to kvindelige håndværkeres historier stammer ikke fra Region Hovedstadens byggerier. Alligevel har historierne gjort et stort indtryk på udviklingschef i Region Hovedstadens Center for Ejendomme Mie A. A. Andersen:
”Som arbejdsgiver og indkøber af et byggeprojekt har bygherren det overordnede ansvar for arbejdsmiljøet, det psykiske såvel som det fysiske. Når jeg hører de to kvindelige håndværkeres historier, er det kun yderligere blevet tydeliggjort for mig, hvor vigtigt det er, at vi som bygherre påtager os det ansvar” siger hun og fortsætter:
”I Center for Ejendomme er det vigtigt for os som bygherre selv at være til stede fysisk på vores byggesager. Det gør vi allerede i dag, og det vil vi også gøre fremover. Fremadrettet vil vi også gøre yderligere tiltag i vores udbud. F.eks. vil vi kigge på formuleringerne omkring sexchikane, og vi vil arbejde på at italesætte og skabe dialog med vores udførende om, hvad det er for en kultur og psykisk arbejdsmiljø, vi forventer at der er på vores byggepladser. Det vil give god mening at gøre til opstartsmødet med sikkerhedsinstruktioner, som vi allerede har. For mig står det i hvert fald klart, at vi som bygherre skal tage stilling og have en holdning til det. På den måde er vi med til at sætte en retning.
Vicedirektør Ole Kristian Bottheim bakker op og supplerer:
”Det er så vigtigt at fokusere på det her. Ingen skal føle ubehag eller en manglende respekt på vores arbejdsplads. Vi siger, at vi bygger med omtanke, så det gælder naturligvis også omtanke for dem som bygger for os.
Arbejdstilsynet skal på banen
Mie tilføjer også, at hun håber på, at Arbejdstilsynet vil melde sig på banen og hjælpe dem med at håndhæve det:
”Det handler om at få løftet det op til at handle om psykisk arbejdsmiljø, og det skal alle tage alvorligt. Vi kan ikke se passivt til at man som medarbejder kan risikere at blive udskammet og udsat for grov mobning, fordi man problematiserer en uhensigtsmæssig kultur. Det er simpelthen ikke okay. Vi har alle en moralsk og etisk forpligtigelse til at bakke op om de her kvinder. Det er et strukturelt problem, som den enkelte kvinde ikke skal stå med alene” afslutter hun.
Vicedirektør Ole Kristian Bottheim supplerer, at det er vigtigt, at vi ser spørgsmålet om nøgenkalendere i en større sammenhæng:
”Nøgenkalendere er blot ét nedslag, men vi skal se det i en bredere sammenhæng, hvor vi fokuserer på diskriminerende og polariserende adfærd generelt. Det kræver, at vi går i dialog med vores samarbejdspartnere, så vi ikke ender med at udskamme folk med andre holdninger end os”.
Læs mere om Byggeriets Samfundsvars kampagne og indsats
