Optimering af kvadratmeter bliver en stadig vigtigere element i forhold til at agere som professionelle bygherrer i den grønne omstilling. De arealer vi som samfund ikke behøver at bygge, fordi flere funktioner deler samme lokation, kan spares væk, som både er godt for klimaet og økonomien. Vi har spurgt fire forskellige bygherrer om, hvordan de arbejder med arealudnyttelse eller ‘kloge kvadratmeter’, som de også kaldes.
Arealer tænkes til flere formål hos OK-fonden
OK-Fonden er en non-profit omsorgsorganisation som driver forskellige former for plejehjem og centre ligesom de har forskellige bo- og behandlingstilbud inden for socialpsykiatrien. Desuden opfører de en lang række seniorbofællesskaber og ældreboliger, rundt omkring i landet foruden man driver et hospice i Ballerup. Herfra fortæller Mikkel Jeppesen, projektleder, arkitekt og byggeøkonom MDB fra OK-Fonden:
“Vi vil gerne bygge huse, som vi gerne selv vil bo i, og vi har stor fokus på æstetik, hjemlighed, sanseoplevelser og indretning samt farvesætning. Når vi bygger plejehjem, er det vigtigt at huslejen er til at betale for beboerne, og det betyder at økonomien bliver styret stramt og at vi prioriterer benhårdt hvad pengene skal bruges til. Derfor arbejder vi meget bevidst med at udnytte vores arealer bedst muligt, hvilket helt konkret betyder at flere af rummene i byggerier, kan udnyttes til flere forskellige formål.”
Det kan fx være et wellnessrum, som både kan bruges til massage, spabad, sanseoplevelser, fodterapeut, frisør og tandlæge. I vores seneste byggerier, laver vi også unisex omklædningsrum, hvor hver medarbejder har et skab, men der er separate, aflåselige baderum.
Det kan også være en fælles café i huset, som kan opdeles med mobilvægge, så arealerne kan anvendes fleksibelt til café, møderum, aktivitetsrum, træning mv.
Vi bygger ofte ”Boliger for Livet”, som er ældrevenlige boliger i tilknytning til vores friplejehjem. Det giver mulighed for, at beboerne i disse boliger, kan bruge plejehjemmets faciliteter og forskellige tilbud, så som spisning og deltagelse i arrangementer. Dette betyder at arealerne udnyttes bedre – ældreboligerne behøver ikke et eget fælleshus og der skabes mere liv i plejehjemmet.
Samlokalisering skal give ekstra værdi for alle i Hillerød
I Hillerød Kommune arbejder ejendomsafdelingen ud fra et politisk mål om, at det kommunale bygningsareal per borger skal være faldende. Karen Dilling, der er ejendomschef i Hillerød Kommune forklarer:
“I praksis arbejder vi på alle niveauer med at undersøge muligheder for mere aktivitet i eksisterende rammer, når nye behov opstår. Det kræver et opdateret datagrundlag med et samlet overblik, hvor der er er stillet skarpt på prognoser, kapacitet og på viden om, hvem der bruger arealerne.”, forklarer Karen Dilling
Hun fortæller, at opgaven kræver at man inddrager brugerne og finder løsninger og muligheder i fællesskab. Det er ikke altid en nem proces, når brugere skal flytte sig fra noget, de har et ejerskab over og måske ind i et nyt fællesskab med andre.
“Vores erfaring er, at der skal være fokus på, at en flytning eller samlokalisering giver værdi for både den flyttede part, men også for den part, som skal give plads til andre. Ofte kan behov løses ved hjælp af mindre ombygninger eller inventarløsninger. Det fraflyttede areal efterlader plads til andre, og vi undgår en udvidelse af porteføljen – det er bæredygtigt.”
For at det lykkes i hverdagen, udarbejder ejensafdelingendriftsaftaler og holder husmøder med brugerne, så alle ved, hvad det vil sige at være fælles om eksempelvis et køkken og kaffemaskinen.
Lokalerne blev brugt forkert
På KEA fortæller Jakob Møldrup, FM-chef, KEA, at udvikling af et inspirerende studiemiljø er i fokus :
“En undersøgelse af skemaer og den faktiske lokalebrug viste en væsentlig tomgang, at vores undervisningslokaler blev brugt til formål, de ikke var designet til, fx gruppearbejde og selvstudier. Ud fra undersøgelsen og en fremskrivning af behov har vi ud over at reducere areal øget belægning med nye skemaprincipper og vigtigst frigjort arealer til værksteds- og gruppearbejdspladser. Fokus har hidtil været de studerende, og næste skridt er funktionsbaserede arbejdspladser til ansatte.
Aktivitetsbaserede kontorbygninger i Grundfos
Grundfos er en international virksomhed, som de senere har tilpasset deres kontorbyggeri til en hybrid arbejdspolitik, hvor medarbejderne fx har mulighed for at arbejde fra kontoret, hjemmefra eller fra eksterne hubs. Niels Erik Smidt, der er Senior Facility Manager i Real Estate, Space & Sustainability hos Grundfos forklarer.
“I Grundfos har vi en Real Estate og Workspace ambition om at levere sikre, bæredygtige og innovative faciliteter, hvor vores kollegaer kan arbejde, lære og udvikle sig, og samtidigt fokusere på kerneforretningen. Vi indretter vores kontorbygninger aktivitetsbaseret, og tilpasser bygningsporteføljen til vores fremtidige behov.
Aktivitetsbaseret betyder bl.a. at medarbejderne bevæger sig rundt på kontoret og bruger faciliteterne efter aktiviteter. Der kan være rum til fordybelse eller møder”
Grundfos har en hybrid arbejdspolitik som giver medarbejderne mulighed for at arbejde fra kontoret, hjemmefra eller fra eksterne hubs.
Hent Bygherreforeningens bæredygtighedspolitik
Bygherreforeningen har en bæredygtighedspolitik frem mod 2040, der i første omgang omfatter klima, energi, ressourcer, kemi og biodiversitet. Politikken er tænkt som inspiration til vores medlemmers arbejde med strategier, planer og projekter med miljømæssigt fokus. Bæredygtighedspolitikken fokuserer på de problemområder, hvor byg- og anlægsherrer har mulighed for at gøre en markant forskel gennem beslutninger om byggerier/transformationer, portefølje- og naturforvaltning, CO2-reduktioner, klimatilpasning, materialevalg og processer.
