Mange af Københavns Kommunes skoler står til at blive renoveret. Samtidig har kommunen mangel på idrætsfaciliteter til det stigende antal borgere. For at ikke at skulle bygge for meget nyt, arbejder kommunen nu på at indtænke flere brugergrupper ind i det der skal bygges. Men selvom sambrug skaber værdi for både brugere og klima, er det bestemt ikke uden udfordringer.
En stor del af de danske velfærdsbyggerier fra 1960-70’erne står til at blive renoveret i landets kommuner i de kommende år. Samtidig oplever man i nogle kommuner en stor befolkningstilvækst, og derfor mangel på velfærdsbyggerier som skoler, daginstitutioner og plejeboliger. Af hensyn til klimaregnskabet, er der også et stigende ønske om at udnytte eksisterende bygninger bedre, så man undgår at bygge nyt. Derfor tænker flere kommuner nu i at bygge bygninger, der kan bruges af flere grupper ud fra tankegangen om, at ”det mest bæredygtige er det, vi ikke bygger”.
Fælles faciliteter sparer kvadratmeter
På grund af øget befolkning i Københavns Kommune, har man lige nu gang i en række skolerenoveringer- og nye byggerier på tegnebrættet, under udførelse og i funktion, hvor der bliver arbejdet med dobbeltudnyttelse af områder. Her har det været oplagt at tænke flere brugergrupper ind for at undgå at bygge for meget nyt:
”I København er er der også mangel på idrætsfaciliteter til borgerne, men der er få arealer at bygge på. Samtidig har vi en vision om at spare kvadratmeter. Det kan vi gøre ved at tænke sambrug af arealer ind for forskellige brugergrupper”, lyder det fra Mette Rose Eriksen, chefkonsulent i Københavns Kommunes Børne & Ungeforvaltning. Hun arbejder specifikt med kapacitet og fysiske rammer for skoler og daginstitutioner, og står bag udviklingen af de funktionsprogrammer, der danner grundlag for, hvad der skal bygges i kommunen.
Et af de store og særlige projekter i kommunen, hvor sambrug er tænkt ind, er byggeriet af Skolen på Hannemanns Allé i Ørestaden. Her skal der bygges en svømmehal, idrætshal, madskole, kommunal fritidsordning og fritids- og juniorklub, og et ungemiljø for de 14-18 årige, der alle skal kunne bruges af flere brugergrupper.
”At der bliver bygget en svømmehal eller en stor idrætssal med springgrave, trampoliner og andre særlige elementer, er langt mere end hvad man normalt vil bygge på en skole. Vi håber på, at det bliver en gevinst for skolen, der kan bruge de særlige faciliteter i undervisningen, og for borgerne i Ørestaden, der kan styrke foreningslivet og skabe spændende fritidstilbud” siger Mette Rose Eriksen.
Ikke uden udfordringer
Selvom sambrug kan skabe værdi for brugerne og klimaregnskabet, er der også en række udfordringer. Særligt i forhold til driften, ejerskabet og funktionerne:
”En af de store udfordringer vi møder, handler om drift. Skal lokalerne fx rengøres to gange, hvis de også skal tages i brug af borgere eller foreninger efter en endt skoledag? Hvem skal betale, hvis noget går i stykker? Og så er der er mange fritidsbrugere, foreninger, og kommunale skole- og fritidstilbud, der gerne vil gerne bruge lokalerne på samme tid. Hvem skal administrere og styre det, og hvem har første ret? Vi oplever også, at det kan være ret udfordrende for skoler, hvis borgere, foreninger og kommunens øvrige skole- og fritidstilbud har adgang til forskellige dele af bygningen. Der er områder, hvor borgere ikke bør være, da det forstyrrer skolens dagligdag” fortæller Mette Rose Eriksen.
Viden på vej
For at imødekomme medlemmernes stigende interesse for sambrug, og hjælpe dem med at løse de udfordringer de møder, vil Bygherreforeningen sætte særligt fokus på sambrug i foreningens fremadrettede arbejde med velfærdsbyggeri.
”Selvom vi ser at sambrug virkelig vinder frem hos vores medlemmer, er der store udfordringer i forhold til selve brugen. Ejerskab og vaner står ofte i vejen for, at bygningerne bliver brugt optimalt. Derfor ønsker vi at klæde vores medlemmer på til i højere grad at kunne gøre sig overvejelser omkring deres ejendomsportefølje, lave analyser af aktivitet og brug samt give dem bud på rum og funktioner, som kvadratmeterne kan gentænkes i”, lyder det fra Lars Bertelsen, projektchef i Bygherreforeningen.
Vil du blive klogere på, hvordan man kan arbejde med sambrug, udnyttelse af kvadratmeter, fællesskaber, organisering, drift og de udfordringer, der kan opstå, kan du også tilmelde Bygherreforeningens seminar den 13. september. Læs mere og tilmeld dig her.
