I Helsingør Havn er opholdskasser nu blevet til et levested for mange arter af fisk, der tidligere var forsvundet. Nu vil man udbrede den relativt simple og billige løsning til flere havne. Bygherrerne bør indtænke biodiversiteten under vandet tidligt i byggeprocessen, og få marinbiologier ind og rådgive om, hvordan de fysiske parametre kan understøtte plante- og dyrelivet, lyder det fra Jens Peder Jeppesen, akvariechef i Øresundsakvariet.
Dele af de danske haves kystområde er golde og livsforladte grundet menneskeskabte konstruktioner som ikke fordrer marint liv. I omdannelsen til industri- og havnemiljøer, har man udryddet kystnære skjulesteder for fisk og erstattet dem med glatte strukturer som jern, hvor det er svært for muslinger og planter at etablere sig. Men med relativt simple virkemidler, kan man skabe fornyet liv i havnebassinerne. Det er et fiskeopholdskasser i Helsingør Havn et godt eksempel på. Her satte man i 2017 fire såkaldte fiskeopholdskasser ned som et skjulested for fisk i havnen, og det har skabt nyt liv i havnen.
Fisk skal kunne skjule sig
Torsk er en af de vigtigste fiskearter i Danmark, og for at de kan overleve, skal de, især i de unge år, have et sted at skjule sig for ikke at blive ædt af større rovfisk. Derfor udviklede man de såkaldte fiskeopholdskasser, også kendt som biohuts, som er lavet af ståltråd og muslingeskaller. De sænkes ned i vandet ovenfra.
Det viste sig hurtigt at have en god effekt på fiskelivet, fortæller Jens Peder Jeppesen, der er akvariechef i Øresundsakvariet og stod i spidsen for projektet:
”I starten var der ikke mange, der troede på at så simple løsninger kunne gøre en reel forskel. Men faktisk så man hurtigt, hvordan skjulestederne sugede fisk til dig. Muslinger, alger og tang begyndte hurtigt at etablere sig, og det skaber et optimalt levested for fiskearter” siger han og fortsætter:
”Fisk skal kunne skjule sig for at være trygge og overleve, og de fleste naturlige skjulesteder er blevet ødelagt af industrialisering og byggeri. Derfor er der meget færre fisk i havnen og i Øresund end hidtil”.
Alle havne bør have fiskeopholdskasser
Spørger man Jens Peder Jeppesen, bør man hænge fiskeopholdskasser ind i alle havne, som et led i en bæredygtig byudvikling.
”Fiskeopholdskasserne har et kæmpe potentiale. De er nemme og billige at producere og etablere, og det er bestemt en af de lavthængende frugter, hvis man ønsker at bidrage til en bæredygtig udvikling af vores havnemiljø” siger han. Samtidig vil de også være til gavn for lystfiskere, da det har potential til at øge den generelle bestanddel af fisk i Øresund.
”Torsk er en af de vigtigste fiskearter i Danmark i forhold til fødekæden, så det er meget vigtigt at vi passer godt på bestanden. Hvis alle havne fik fiskeopholdskasser, ville vi inden for få år måske se en markant stigning af torsk, sej og bundfisk som skrubber og rødspætter”.
I Taarbæk Havn skal der inden længe sættes 15 fiskeopholdskasser ned. Her har en havbiologstuderende har fået ansvaret for at overvåge udviklingen. Også i Helsingborg Havn vil man nedsætte 250 kasser, og det forventes at have en stor positiv effekt.
Bygherrer skal stille sig i spidsen
Fiskeopholdskasserne er en ud af mange virkemidler, og en af udfordringerne er at bygherrerne overser havmiljøet i de tidlige faser af deres byggeprojekter, mener Jens Peder Jeppesen.
”Det er ofte få justeringer der skal til, men de skal tænkes ind tidligt. Marinbiologer skal ind over byggeprojekterne i de indledende faser for at rådgive om de fysiske parametre, der kan booste den blå biodiversitet. Hvis man fx bygger bolværker, skal de bygges af cement med ujævne overflader og huller i stedet for jern og spunsvægge, som forringer levebetingelserne for fisk og planter”.
Bygherreforeningen har i samarbejde med Habitats Aps, DTU Aqua, Marint Kundskapscenter Malmø og med støtte fra VELUX Fonden udarbejdet et inspirationskatalog, der skal inspirere bygherrer, byudviklere, rådgivere og entreprenører til, hvordan de kan få biodiversiteten under vandet tænkt ind i deres byggeprojekter. I kataloget findes cases, baggrundsviden, og konkrete virkemidler samt vejledning i, hvordan man kan adressere de udfordringer, man støder på.
