Kommunerne står overfor en kæmpe opgave inden for de næste år, når de skal bygge plejeboliger til en hastigt voksende gruppe af ældre. Det har fået nogle kommuner til at kigge på nye modeller og tilgange til plejeboligbyggeri. Blandt dem er friplejemodellen, som kan give penge i kommunekassen, men som også indebærer risici for kommunerne, der ikke har anvisningsret til friplejeboligerne.
Der har været talt om det i mange år, men nu kan kommunerne for alvor begynde at mærke ældreboomet. Den demografiske udvikling er klar – der bliver flere og ældre. Ifølge tal fra DI Byggeri, vil der i 2030 være 434.000 ældre på 80 eller derover mod 272.000 i 2020. Selvom der er andre faktorer end alder, der påvirker behovet for pleje og plejebolig, er det givet, at der vil være et stigende behov for plejeboliger. I en analyse fra 2018 forudser KL et behov for 10.000 ekstra plejeboliger i 2030 i forhold til 2018.
Det stigende behov for plejeboliger lægger et stort pres på kommunerne, og flere kommuner er da også begyndt at se på alternative modeller for plejeboligbyggeri. ”Vi oplever, at der er en stor interesse for at kigge udover de traditionelle løsninger på området og ser lige nu en række interessante tendenser”, fortæller Lars Bertelsen, der er projektchef i Bygherreforeningen. Han nævner som eksempel de generationsbyggerier, der begynder at skyde op rundt om i landet. Her søger man at integrere og skabe samspil mellem forskellige aldersgrupper, funktioner og foreninger som fx børn i daginstitutioner og idrætsklubber, boliger til studerende, familier, mennesker med handicap samt ældre med og uden behov for pleje.
”Der er også en stigende tendens til, at private investorer bevæger sig ind på plejeboligmarkedet. NREP bygger friplejeboliger, og PFA vil bygge Danmarks første high-end servicerede seniorboliger. Det giver spændende nye muligheder og perspektiver på, hvordan fremtidens plejeboliger og -tilbud til ældre kan se ud”, fortæller Lars Bertelsen.
Friplejemodellen kan give penge i kommunekassen
For at kaste lys over de muligheder og udfordringer, der møder bygherrerne på dette område, afholder Bygherreforeningen til december konferencen ”Hvordan håndterer vi ældreboomet og det øgede plejeboligbehov”.
Her kan man blandt andet høre om erfaringerne fra Greve Kommune. I kommunen skal man øge antallet af plejeboliger fra 307 i 2020 til 475 i 2029. Derfor har man kigget mod nye modeller for opførelse af plejeboliger. Og for en kommune som Greve, der har et borgerligt-liberalt flertal, der lægger vægt på at give borgerne valgmuligheder og gerne konkurrenceudsætter, appellerede friplejemodellen.
”Friplejemodellen var attraktiv for byrådsflertallet hos os. Hvis man sælger en kommunal grund til et alment plejecenter, så betaler man den grundpris, man får, tilbage i grundkapitalindskud. Så der går handlen så at sige i nul. Men når man sælger til et friplejehjem, så kommer der penge i kommunekassen, som kan bruges til andre formål – for eksempel til at forbedre andre dele af den kommunale velfærd. Samtidig løber man ingen risiko i byggefasen og har heller ingen tomgangsudgift ved tomme boliger, og den kan være ret betydelig ”, fortæller Sigurd Arnfred Larsen, udviklingskonsulent i Greve Kommune.
Kommunen har ingen anvisningsret
Der er dog også nogle ulemper ved friplejeordningen, som gør, at man skal tænke sig godt om, fortæller Sigurd Arnfred Larsen. Den primære ulempe er, at kommunen ikke har anvisningsret og dermed ingen mulighed for at råde over kapaciteten. Man har tilsynsforpligtelsen, men muligheden for at sanktionere ligger hos Sundhedsstyrelsen.
”Når man ikke får garanti for, at man kan bruge kapaciteten, der bliver bygget, hvad gør man så? Der har den politiske afvejning været, at kommer en friplejeleverandør til Greve Kommune, så er vedkommende interesseret i at få kunder i butikken – kommunens borgere – og så har vi et interessesammenfald. Så holdningen har været at ’det skal nok gå’. Andre kommuner vil derimod tænke, at det er en risiko, de ikke vil løbe”.
Spreder risikoen
Men i Greve har man altså taget skridtet. NREP vandt grundudbuddet efter kriteriet højeste budte pris og skal i Hundige Øst opføre et friplejehjem med 75 pladser, som forventes at stå færdigt i 2022 og skal drives af Altiden Omsorg A/S. Kommunen lægger dog ikke alle sine æg i den samme kurv, der skal også bygges almene plejeboliger i Tune.
”Vi er opmærksomme på at have flere plejeboligformer, så vi både spreder vores risiko og bedre kan tænke langsigtet strategisk i forhold til vores plejeboligbehov. Det behov vil jo variere over tid, og med kombinationen af friplejeboliger og almene boliger vurderer vi, at vi får en tilpas grad af fleksibilitet og nemmere undgår, at vi forbygger os”, afslutter Sigurd Arnfred Larsen.
Tilmeld dig konferencen
Konferencen ”Hvordan håndterer vi ældreboomet og det øgede plejeboligbehov” finder sted den 15. december. Her kan du høre mere om udfordringer og muligheder på området fra både forskere og private og offentlige bygherrer.
