Metroselskabet har brugt lærlingeklausuler på alle større kontrakter siden 2015, og har brugt Bygherreforeningens tilgang og værktøjer til at udvikle deres indsats..

Metroselskabet har anvendt lærlingeklausuler i alle større kontrakter siden 2015, hvor den første blev indført i kontrakten for Nordhavnsafgreningen. Lærlingeklausulen har siden 2015 udviklet sig meget og er indholdsmæssigt blevet mere omfattende.

Erik Skotting, direktør i Metroselskabet og Hovedstadens Letbane, udtaler:

“Det er afgørende, at vi får uddannet flere faglærte, ikke mindst inden for bygge- og anlægsbranchen. Derfor betragter Metroselskabet det som en del af vores samfundsansvar, at vi som selskab bidrager til at uddanne fremtidens kvalificerede arbejdskraft. I samarbejdet med Bygherreforeningen har Metroselskabet fået flere værktøjer til at understøtte lærlingeindsatsen blandt
andet ved brug af både bonus og bod. Vores erfaring er samtidig, at det er helt afgørende med et godt partnerskab med entreprenøren, for at lærlingeindsatsen skal lykkes. Derfor er Metroselskabets tilgang til lærlingeområdet, at klausuler og partnerskab går hånd i hånd.”

Hovedstadens Letbane tog desuden i 2019 første spadestik til den nye letbane langs Ring 3. Iden endelig udbudskontrakt lå der krav til entreprenøren om at levere 58 lærlingeårsværk på det samlede byggeri. Med Bygherreforeningens lærlingeindsats kunne Letbanen støtte entreprenører og underentreprenører i forhold til at nå deres måltal for lærlinge, der var fastsat i kontrakten.

Find flere cases og få indblik i resultaterne fra Bygherreforeningens lærlingeindsats