Ny undersøgelse fra Danske Arkitektvirksomheder viser, at medlemmerne ofte eller næsten altid leverer på ydelser som “tilgængelighed”, “energioptimering” og “social værdiskabelse”, men at knap halvdelen af arkitektvirksomhederne ikke føler sig tilstrækkeligt klædt på til de nye krav til bæredygtighed i 2023. Det vil Danske Arkitektvirksomheder følge op på med tilbud om bl.a. kurser i den nærmeste fremtid.
Byggeriet står for ca 40% af energiforbruget, 40% af materialeforbruget, 30% af affaldet og 5% af bruttonationalproduktet i Danmark og lignende lande. Der er dermed et meget stort potentiale for gennem en bæredygtig praksis i byggesektoren at nedbringe klimabelastningen væsentligt, og arkitektbranchen har især mulighed for at styre denne indsats, ved at tage rollen som bæredygtighedsleder på sig.
Det er baggrunden for to medlemsundersøgelser, som vi genneførte primo 2022, for at hjælpe os til en forståelse af arkitektbranchens bæredygtighedsarbejde, og med henblik på at føre til målrettet indsats for den nødvendige kompetence- og forretningsudvikling for Danske Arkitektvirksomheder. Begge undersøgelser bidrager til den forskning, som vi udfører for bl.a. at påvirker rammevilkårene for arkitekters virke.
Den korte konklusion på undersøgelsen er, at forståelsen af bæredygtighed er mangfoldig, men at der er konkret behov for indsatser der kan optimere arkitektvirksomheders kompetencer vedr. bæredygtighedscertificering, LCA og LCC. Mange medlemmer er i godt i gang med at ruste sig til nye krav og forventninger til bæredygtig arkitektur, men mange er ikke klædt godt nok på. Det kommer Danske Arkitektvirksomheder med flere løsninger på i de kommende måneder.
Hvad er bæredygtighed – egentlig?
I Danske Arkitektvirksomheder tager vi som udgangspunkt, at bæredygtighed er en sammentænkning af de tre dimensioner, som Brundtland-definitionen udpeger, nemlig den miljømæssige, den økonomiske og den sociale værdiskabelse (se faktaboxe). Denne tre-deling ligger også til grund for bæredygtigheds-certificeringssystemet, DGNB, som mange er bekendt med.
Alligevel kan vi udlede af undersøgelsen, at der tilsyneladende er et stort og bredt rum for fortolkning af, hvad bæredygtigt byggeri og bæredygtig arkitektur egentlig er, iblandt medlemmerne. Det er på trods af – eller måske p.g.a. – denne uafklarethed alligevel muligt at udlede nogle overordnede tendenser, i f t de skærpede krav til bæredygtighed, som forventes i 2023 idet
- 46% af medlemmerne føler sig ikke parat til de skærpede krav til bæredygtighed, som forventes i 2023
- 32% er ved at sætte i gang i f t kompetenceudviklingen
- 16% er i gang
- 5% føler sig 100% parat
Efterspørgslen på bæredygtighed
Med en politisk målsætning om at reducere klimapåvirkningerne med 70% frem til 2030, må man antage, at forventninger til fremtidig omsætning knyttet til bæredygtighed vil stige, og det forventer medlemmerne så også:
- 41% antager, at forventningen vil øges med 25%
- 26% antager, at den vil øges op til 50%
- 16% antager, at den vil øges op til 75%
- 17% antager, at den vil øges op til 100%
Hvad gør arkitekterne allerede?
Når det kommer til, om medlemmerne møder forventningerne i deres hverdag, er der en række tendenser. Det ser ud til, at medlemmerne antager, at definition af bæredygtighed sandsynligvis også er en udfordring for bygherrerne, og deres kravspecifikationer.
- 53% oplever, at kunderne efterspørger enkeltstående bæredygtighedsløsninger
- 22% oplever efterspørgsel efter bæredygtighedscertificering
- Blot 4% oplever bygherrer som frontrunners i bæredygtigt byggeri
- 14% oplever aldrig efterspørgsel
- 7% oplever andet, fx at kunder overtales til bæredygtighed
Behovet for begrebsafklaring mellem bygherrer og arkitekter, for så vidt bæredygtighed, viser sig indirekte i forhold til, hvad medlemmerne leverer på bæredygtighed:
- 28% leverer altid bæredygtighed uanset om kunderne efterspørger
- 32% af medlemmerne leverer mere bæredygtighed end kunden efterspørger
- 30% leverer alene bæredygtighed, når kunderne efterspørger det
- 8% leverer aldrig bæredygtighed
Hvad vil arkitekter gerne blive dygtigere til?
Bæredygtige ydelser (meget generaliseret), som medlemmerne ofte eller næsten altid leverer på, er tilgængelighed, energioptimering og social værdiskabelse – mens medlemmerne af og til eller sjældnere leverer på efterdokumentation af bygninger i brug (Post Occupancy Evaluation), bæredygtighedscertificering, LCA og LCC.
Topscorerne i forhold til, hvad medlemmerne gerne vil blive bedre til, er materialeviden og LCA, tæt forfulgt af cirkulær økonomi og LCC. Herudover fremhæves bæredygtighedsledelse og prissætning af bæredygtighed som ønsker for kompetenceudvikling.
Hvordan kommer vi videre?
Arkitekters rådgivning og innovation i processer, materialer og løsninger kan skabe meget store effekter for miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed, især når vi ved hvad vi taler om og kan argumentere og argumentere herfor. Arkitektvirksomheder har et potentiale for at lede omstillingen til en bæredygtig byggeindustri.
Vi skal forstå, hvad vi arbejder med, for at tage denne lederposition. Det er selvsagt en stor udfordring for medlemmerne – og de øvrige parter i byggeriets værdikæde, at forståelsen af bæredygtighed er mangfoldig, og at behovet for indsats samtidig er meget konkret. Medlemsundersøgelserne afspejler og bekræfter denne virkelighed, og lægger dermed bunden for indsatser, der både handler bredt om at skabe opmærksomhed og opbygge sprog, såvel som at udvikle konkrete værktøjskasser til konkrete indsatser.
Danske Arkitektvirksomheder sætter ind i begge ender.
