Bygningsreglementets nye krav til nybyggerier fordrer højere klimaambitioner. Skal de indfries, bør man stille skarpt på måleværktøjer, nybyggeriernes funktioner og en vidtgående inklusion af byggebranchen. Sådan lyder budskabet fra chef for energipolitik og bæredygtighed i FRI, Majbritt Juul, i dette synspunkt.
Af Majbritt Juul, chef for energipolitik og bæredygtighed, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI. FacilityTech d. 7. april 2022
Fra januar 2023 stilles der klimakrav til nybyggeriet i Bygningsreglementet, BR. Det er noget, som vi, i byggebranchen, har arbejdet på i mange år. I Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, hilser vi de kommende krav velkommen.
Men som oftest er al begyndelse svær, og det er indførelse af klimakrav i byggeriet også. Vi bliver alle nødt til at acceptere en løsning, der ikke er 100 pct. fra dag et. Derfor er og vil der komme kritiske røster til de kommende krav. Hos FRI kan vi se mange udfordringer. Men vi erkender også, at vi bliver nødt til at handle. Klimaet kan ikke vente til, at vi har fuld viden og alle metoder klar. Populært sagt: Vi bliver nødt til at asfaltere, imens vi kører.
Men vi skal have den kritiske tilgang til, hvorvidt vi er på rette vej. Dette er med til at rykke byggebranchen – ikke blot i forhold til bygningernes klimaaftryk, men også hvordan byggeriet bliver mere bæredygtigt. Klimaaftryk er jo kun en del af bæredygtighed.
De krav, som vi som vi ser ind i fra 2023 – mindsker de reelt CO2-udledningerne fra byggeriet? Det kan diskuteres.
Måler vi på den rigtige måde?
For det første er der ikke et grænsekrav for CO2e-udledninger for alle nybyggerier. Alle nybyggerier uanset størrelse skal dokumentere deres klimaaftryk, men alene byggerier over 1.000 m2 har et grænsekrav som skal overholdes. Det vil sige, at nybyggeriet under 1.000 m2 kan bygges som i dag blot byggeriets CO2e-udledninger er dokumenteret. Og for renoveringer er der ingen krav. Det har formentlig en betydning for disse byggeriers klimaaftryk, at alle ved, at der kommer krav blot ikke fra 2023.
