Hvad skal parterne være opmærksomme på?
Man bør som sikrede i et forsikringsforhold have et grundigt kendskab til den tegnede forsikrings anvendelsesområde. Nyere forsikringsretlig praksis illustrerer, at det erhvervsansvarsretslige skadesbegreb til en vis grad må siges at indeholde uanvendelighed. Sikrede personer og virksomheder bør derfor have kendskab til muligheden for at opnå forsikringsdækning som følge af en tings uanvendelighed.
Hvad er dækket af en erhvervsansvarsforsikring?
Det konkrete indhold af en tegnet forsikring må fastlægges på baggrund af forsikringspolicen. En erhvervsansvarsforsikring dækker de udgifter, som sikrede har måtte afholde, som følge af et pådraget erstatningsansvar ved skade på personer og ting.
Det primære anvendelsesområde for en erhvervsansvarsforsikring er traditionel beskadigelse af ting under udøvelsen af den virksomhed, der fremgår af policen. Dette kunne f.eks. være beskadigelse af tredjemands rør ved styret underboring eller en forårsaget vandskade ved udført VVS-arbejde. Det relevante spørgsmål er, hvorvidt man kan opnå forsikringsdækning, hvis intet er i stykker.
Kan man opnå forsikringsdækning, hvis intet er i stykker?
Højesteret tog i januar 2021 stilling til en sag, hvor sikrede (virksomhed der havde tegnet en erhvervsansvarsforsikring) anså sig berettiget til forsikringsdækning. Det interessante i den sammenhæng er, at intet var i stykker. Sagen omhandlede strømpeforing af kloakrør. En maskine havde i den forbindelse sat sig fast i en kloakstikledning. Som følge heraf kunne spildevand samt regnvand ikke løbe gennem kloakstikledningen. Der skete dog ingen materiel skade. Sikrede ønskede dog forsikringsdækning for de udgifter, der var afholdt til fjernelse af maskinen, der havde sat sig fast i kloakstikledningen.
Højesteret konstaterede indledningsvist, at sikrede havde handlet ansvarspådragende og dermed havde pådraget sig et erstatningsansvar. Hvorvidt forholdet kunne siges at udgøre en forsikringsretlig skade udtalte Højesteret, at kloakstikledningen måtte siges at have undergået en konstaterbar forandring af negativ karakter. Højesteret nåede dermed frem til, at en tings uanvendelighed efter omstændighederne vil kunne udgøre en forsikringsdækket tingsskade.
Svaret på dette afsnits overskrift må derfor siges at være: Ja.
Hvad er følgerne af det bredere skadesbegreb?
Man kan spørge sig selv om det brede skadesbegreb beskrevet ovenfor kan siges at være en ladeport af brede fortolkningsmuligheder. Som en direkte analogislutning må der også kunne opnås forsikringsdækning ved konstateret skimmel eller forurening forudsat, at sikrede har pådraget sig et erstatningsansvar. Alt andet lige må den bredere fortolkning af skadesbegrebet dog betyde, at man som sikrede vil kunne opnå forsikringsdækning i større omfang end tidligere antaget.