Hvilke ting slås parterne om?

Der er kun tre sikre ting her i tilværelsen: Fødsel, død og forsinkelser i byggerier.

Vi får 10-20 nye henvendelser om ugen fra bygherrer, entreprenører eller rådgivere. De fleste falder i følgende kategorier: ekstra-, mangels- og tidskrav.

Det er min klare fornemmelse, at det mest forvirrende for parterne er tidskrav. Hverken bygherren eller entreprenøren har et klart billede af rettigheder og pligter. Derfor er det oftest endt i en fastlåst stillingskrig, hvor parterne ikke kan komme videre.

Tidskrav – 11 principper du skal være opmærksom på:

Forvirringen ved tidskrav kan reduceres, hvis man forstår 11 grundlæggende principper:

  1. Entreprenøren har bevisbyrden for, at forsinkelse ikke er ansvarspådragende – ikke bygherren.
  2. Økonomi, som følge af tid, afhænger 100% af, hvad der er årsagen til forsinkelsen. Med andre ord: Hvis entreprenøren ikke ved, hvorfor byggeriet er forsinket, kan han ikke opgøre sit endelige krav.
  3. Dagbod skal varsles. Helst med det samme – ellers er det bortfaldet.
  4. Dagbodsklausuler skal være klare og entydige. Hvis entreprenøren skal udlede størrelse og terminer af alt muligt andet, er dette ikke opfyldt.
  5. Forcering (betaling) kræver enten en klar aftale, eller at bygherre uberettiget har nægtet entreprenøren fristforlængelse.
  6. Tidskrav skal opgøres “nedefra og op” og ikke “oppefra og ned”. Dvs. med udgangspunkt i de enkelte, konkrete følger og udgifter – og ikke baseret på efterkalkulationer.
  7. Tidsplaner er ikke altid bindende, hvis de helt grundlæggende har været urealistiske. Heller ikke selvom de har været vedlagt kontrakten.
  8. “Kritisk vej”-analyser fylder mere i teorien end i sagerne. Hvis man kan overbevise dommerne om, at der var forsinkelser, og at der var en bygherrerisiko, får man ofte en økonomisk kompensation.
  9. Man får sjældent, hvad man beder om. Tidskrav er de type krav, der er mest tilbøjelige til at blive skønsmæssigt reduceret af voldgiftsretten.
  10. Opgørelse af entreprenørens tidskrav kan ikke vurderes ved en hurtig afgørelse – medmindre kravet er under de ”magiske” 200.000 kr. Så ”kør” sagerne i små bidder – ikke i store lunser.
  11. Bygherres tilbagehold pga. modregning i dagbodskrav kan ikke vurderes ved en hurtig afgørelse. Så entreprenøren bør også i den sammenhæng få vurderet kravet i små bidder under 200.000 kr. Alternativt kan entreprenøren ”køre” kravene som forenklet voldgift – under forudsætning af at kravene er under 1 mio. kr.