UGD 2022.25.1

Ugens kendelse er afsagt af voldgiftsretten medio februar 2022 og vedrører en bygherre, der rejste krav mod en totalentreprenør om betaling af 8,7 mio. kr. på grund af påståede mangler ved bygningens glasfacade.

En bygherre (BH) og en totalentreprenør (TE) indgik i juli 2014 en totalentreprisekontrakt vedrørende opførelse af en kontorbygning med en 16,7 meter høj facade, der skulle udføres i glas.

TE antog en underentreprenør (UE) til projekteringen, leveringen og monteringen af glasfacaderne. ABT 93 var vedtaget mellem BH og TE, og AB 92 var vedtaget mellem TE og UE.

Byggeriet blev afleveret i juli 2015 og tre år senere i sommeren 2018 gik fire glaspartier i stykker. I april 2020 gik endnu et glasparti i stykker.

BH nedlagde herefter påstand om, at BH var berettiget til erstatning fra TE på 8,7 mio. kr. på grund af mangler ved glastypen. TE vidererettede kravet mod UE, der påstod frifindelse.

Voldgiftsretten
Hverken BH eller TE ansås for at have stillet særlige krav til glaspartierne, fordi hverken BH eller TE under drøftelser med UE om udførelsen havde stillet spørgsmål til sikkerhedsmæssige aspekter ved glaskonstruktionen. Glaspartiet levede op til gældende normer efter fagligt anvisninger og bygningsreglementet og var derfor ikke mangelfuldt

UE fik derfor medhold i sin påstand om frifindelse

Hvad kan vi lære af denne kendelse?
Glaspartierne i nærværende tvist levede op til gældende normer på området. En eventuel statuering af mangler ved glasset ville derfor forudsætte, at BH/TE under drøftelserne med UE havde stillet udtrykkelige krav til glaspartiernes sikkerhed.

Vil du vide mere?

Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.

Se mere under kurser.

/Entrepriseadvokat Simon Heising

Som gengivet i TBB 2022.446 / Sag nr. C-15564

#ugensdom #entrepriseret #mangler

 

 

-0O0-

 

 

Bygherre BH (advokat Jesper Nørgaard)mod Totalentreprenør TE (advokat Frederik Bue Johnsen)Og adciterede
Underentreprenør UE (Advokat Ole Bernt Hasling)

1. Indledning
Mellem Bygherre BH A/S, [herefter BH] og Totalentreprenør TE A/S [herefter TE] er der opstået en tvist om mangler ved glasfacaden på en kontorbygning beliggende ….

TE har ved processkrift af 2. oktober 2020 adciteret underentreprenør UE A/S (herefter UE), der har udført glasfacader og glastag for TE i underentreprise.

Der er under sagen afgivet skønserklæringer af akademiingeniør Peter Terman Petersen. Skønserklæringen af
2. juli 2019 er afgivet i forbindelse med en isoleret bevisoptagelse, og de øvrige erklæringer efter indgivelsen af klageskriftet.

Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« bestående af projektdirektør, civilingeniør Mikael Skouby, projekteringschef,

akademiingeniør Kurt Normann Pedersen og landsdommer Henrik Gunst Andersen, med sidstnævnte som formand.

Voldgiftrettens formand har truffet to afgørelser under sagens forberedelse om nærmere angivne spørgsmål kunne tillades stillet til skønsmanden. Der var i begge tilfælde tale om en tvist mellem BH og TE.

2. Påstande og hovedforhandling
BH har nedlagt påstand om, at TE tilpligtes at betale til BH 8.766.000 kr. med tillæg af moms, og med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

TE har påstået frifindelse.

TE har over for UE nedlagt påstand om, at UE skal friholde TE for ethvert beløb, som TE måtte blive tilpligtet at betale til BH.

UE har påstået frifindelse.

Hovedforhandling har fundet sted den 28. januar og 1. februar 2022 i Voldgiftsnævnets lokaler, Vesterbrogade 2B, 3. sal, 1620 København V.

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af V2, V3, V4, V5, TE-V1, UE-V1, V6 og skønsmand Peter Terman Petersen.

I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.

3. Sagsfremstilling
TE har i totalentreprise opført en bygning for Ejendomsselskabet… P/S med henblik på udlejning til kontorer for lejer … A/S. Ejendomsselskabet … P/S har under denne sag ved transporterklæring overdraget retten til bl.a. at rejse krav om mangler ved bygningen til BH. Kontraktsummen var 164 mio. kr. med tillæg af moms. Bygningen er opført med en glasfacade, hvor fladerne under vinduer (brystningerne) i facaden er beklædt med sortemaljeret glas, der er hærdet float glas. Det farvede glas udgør det ydre glas i en termorude. Nogle af facaderne er udført med en hældning på 5 grader udad. Facadehøjden er op til 16,7 meter. Det fremgår af totalentreprisekontrakten, at ABT 93 er gældende.

I totalentreprisekontrakten af 16. juli 2014 er der henvist til blandt andet et lejerprogram med lejer … A/S, der beskriver den ejendom, som TE skulle opføre. Det fremgår heraf, at alle facader skulle udføres som en selvbærende pulverlakeret aluminiumskonstruktion med solafskærmet glas. Af en tegning udarbejdet af … Arkitekter dateret 8. november 2013 fremgår, at glas i brystningsfelterne skulle være med mat sort glas.

UE har projekteret, leveret og monteret facadekonstruktionen med glas for TE som underentreprenør. Aluprofiler skulle være …/…, hvor sidstnævnte er UE’s eget system. AB 92 er gældende for aftaleforholdet mellem TE og UE. Kontraktsummen var 17.750.000 kr. ekskl. moms.

Af UE’s ordrebekræftelse til TE fremgår, at fyldningsfelter udføres med emalitglas. I entreprisekontrakten af 16. juli 2014 fremgår følgende om glas i brystninger:

»Glas i brystninger er 2 lags structual glazing med emalitglas og farve i henhold til aftale.«

Repræsentanter for lejer … A/S deltog i møder, hvor både BH’s og TE’s tekniske rådgivere deltog, og herunder et møde den 22. juli 2014, hvor der blev drøftet glas i brystningsfelterne med særlig fokus på farvevalg og overflade. Det fremgår af referater fra møder i september 2014, at valget af farve blev overvejet foruden alternative løsninger af hensyn til økonomien. Der var ikke repræsentanter tilstede ved disse møder fra UE.

Byggeriet blev afleveret den 15. juli 2015.

I sommeren 2018 gik 4 brystningspartier itu og granulat fra det hærdede glas faldt ned fra bygningen. BH reklamerede over for TE, der videresendte reklamationen til UE.
UE afviste TE’s reklamation, og anførte, at glasbruddene med stor sandsynlighed skyldtes nikkelsulfidindeslutninger (NIS). Det er små rester af nikkelsulfid, der kommer fra glasproduktionen, som kan få hærdet floatglas til at bryde spontant.

BH indhentede en udtalelse fra Teknologisk Institut (TI), der ligesom UE var af den opfattelse, at de spontane brud skyldtes forekomst af nikkelsulfid i glasset. Det anslås, at der er én nikkelsulfidinklusion per 4-8 tons floatglas. TI oplyste, at det var muligt at fjerne 95 % af det glas, der måtte være forurenet, ved udførelse af såkaldt »heat soak test«. Metoden indebærer en opvarmning til ca. 290o C i 2-4 timer. TI anbefalede foruden brug af »heat soak test«, at der anvendes lamineret hærdet glas, da laminering gør, at glasset fastholdes i konstruktionen efter et brud.

BH anmodede … om at vurdere, om glasfacaderne var projekteret i overensstemmelse med bygningsreglementet og gældende anvisninger.

Det blev af … konkluderet, at der var overhængende fare for personskade, og at glas i en skrånende facade grundet tyngdekraften og egenvægten i alle tilfælde vil falde ned. I forhold til ansvar anførte …, at det ud fra Bygningsreglementet og tilhørende anvisninger og normer var noget som tydede på, at der var sket svigt i de projekterendes, henholdsvis udførendes risikovurdering og deraf valg af glastype. … anførte, at der ved facader skrånende ud over befærdede arealer samt opholdsarealer burde være projekteret, leveret og installeret lamineret sikkerhedsglas i yderste lag.

Der blev den 22. april 2020 konstateret endnu et brud på et glasparti. Der har i ingen af tilfældene været personskade.

BH har opgjort påstanden på baggrund af et tilbud fra … ApS. Tilbuddet er accepteret af BH den 12. august 2020, hvorefter brystningspartierne er udskiftet til aluminiumsplader.

Skønsmanden har oplyst, at brystningspartierne var opbygget som tolags termoruder, hvor den yderste rude er 8 mm hærdet floatglas. Den inderste rude er 6 mm hærdet floatglas. Mellem de to lag glas var der 18 mm luft.
Udvendigt var det 8 mm tykke glas behandlet som SATIMAT. Det er en syrebehandling (ætsning) af glasset, der giver en mat overflade. Samme glas er på den side, der vender ind mod bygningen behandlet med emalit, der giver en farvet overflade på glasset.

Tegninger angiver, at glasset i brystningspartierne var produceret i henhold til EN 12150 (termisk hærdet glas), og der er deklaration om, at leverandøren producerer termoruder i henhold til EN 1279-5. Glas, der er produceret i henhold til EN 12150 opfylder kravene til personsikkerhedsklasserne EN 12600. Der findes ikke en standard for ætset og malet glas.

Om spontangranuleringer ved hærdet glas har skønsmanden oplyst, at det er en latent risiko. Tidshorisonten for, at der kan optræde spontangranuleringer, er op til 20 år. Antallet af spontangranuleringer afhænger af mange faktorer, som f.eks. glasproducenten og tykkelsen af de anvendte glas. Hvis der regnes med én granulering pr. 8 tons glas og en tykkelse på de yderste glas på 8 mm, svarer det til en spontangranulering for hver 4.000 m2 brystningsglas i den aktuelle bygning.

Det fremgår af skønsmandens erklæring, at hverken Bygningsreglementet, normer og anvisninger i Danmark giver nogen vejledning i eller stiller specifikke krav til, hvordan man skal udføre en facade, der hælder udad.

Af BR 10 fremgår det, at »Bygninger skal opføres, så der opnås tilfredsstillende forhold i funktions-, sikkerheds-, holdbarheds- og sundhedsmæssig henseende. Udførelsen skal være i overensstemmelse med god praksis, og der skal anvendes materialer, som er egnede til det aktuelle formål.«

På et spørgsmål om, hvorvidt det er i overensstemmelse med god håndværks- og projekteringsskik at anvende glas i byggeriet, når der ikke findes en standard for glasset, anfører skønsmanden, at det valgte glas er et helt almindeligt brugt materiale i lodrette facader.

Skønsmanden bemærker i relation til Bygningsreglementets bestemmelser, at ved vurderingen af, om de risikomæssige forhold er acceptable, bør adgangsforhold og faldhøjder indgå i vurderingen af, om der kan opnås en tilfredsstillende sikkerhed. Der burde forelægge en risikovurdering, hvor der er fastlagt et ønsket risikoniveau på projektet. Hvis denne vurdering ikke foreligger, kan skønsmanden ikke vurdere konsekvens og sandsynlighed.

Om de udførte brudtest udført af Teknologisk Institut, hvor 3 brystningsglas blev udsat for slag med en bushammer, anfører skønsmanden, at brudmønstret var som ved hærdet sikkerhedsglas, men flagestørrelserne var meget store. Skønsmanden vurderer, at det kan skyldes emalitbelægningen. Ved de 3 forsøg blev det registreret, at de største flagestørrelser var henholdsvis 0,6 m2 /12 kg, 0,84 m2 /17 kg og 0,8 m2/16 kg.. Glassene som indgik i forsøget var i størrelsen 223 cm x185 cm. Ved testen blev det konstateret, at ved det første forsøg blev glasset efter slaget siddende i ca. 15 minutter, hvorefter glasset blev påvirket ved berøring med det resultat, at der gik yderligere to minutter, inden det faldt ned. Ved det andet forsøg gik der 30 minutter fra slaget, inden glasset faldt ned. Tilsvarende gik der ca. 12 minutter ved det sidste forsøg, inden glasset faldt ned.

Af skønserklæringen af 19. januar 2021 fremgår følgende:

»Spørgsmål 21

Henset til resultatet den foretagne brudtest og de deraf konstaterede nedfaldne flagestørrelser, anmodes skønsmanden om at oplyse, hvorvidt man i forbindelse med projekteringen og vurderingen af, hvorvidt der opnås en tilfredsstillende sikkerhed, burde eller skulle have foretaget et heat soak test af glassene, eller have projekteret glas, der var lamineret og derved holdt på glasset ved et spontanbrud?

Svar på spørgsmål 21

Med erfaringerne fra den foretagne brudtest og under forudsætning af, at omfanget af personskade ved et evt. nedfald (…) viser sig at være alvorlige, vil skønsmanden, ved en hældende facade med intensiv persontrafik umiddelbart vurdere, at der burde vælges en anden løsning end den valgte. Skønsmanden kan ikke tage stilling til alternative løsninger, da der selv ved hærdet og lamineret heat soaked glas, fortsat er en risiko. Dette vil bero på en risikovurdering, samt et ønske til sikkerhedsniveau. «

Skønsmanden har oplyst, at han ikke har kendskab til, at der sket personskade ved nedstyrtning af glas fra facader som følge af spontangranulering. Det samme er forklaret af V6.

4. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
Sagens hovedspørgsmål er, om den glastype, som er valgt til brystningspartierne i bygningens facader, er mangelfuld, idet der erfaringsmæssigt kan opstå spontangranuleringer i glasset, der resulterer i, at der falder glasstykker ned fra facaden.

Der var betydelig fokus på glasfacadens visuelle udtryk i de drøftelser, der var mellem BH og TE om en række detaljer ved byggeriet. Det blev fastlagt, at brystningspartierne skulle udføres med en tolags termorude, der skulle være overfladebehandlet. BH, der var bistået af tekniske rådgivere, som deltog i drøftelserne, stillede ikke spørgsmål til glaskonstruktionen og herunder det sikkerhedsmæssige aspekt. Der er således hverken af BH eller TE stillet særlige krav til glasset i brystningspartierne i relation til et sikkerhedsmæssige aspekt.

UE har leveret glas til brystningspartierne, der er opbygget som en tolags termorude med hærdet glas, hvilket er i overensstemmelse med det, der er almindeligt anvendt. Den omstændighed, at facaden har en hældning, og at glasset mod facaden tillige er ætset og emalitbehandlet (malet), ændrer ikke herved.

Der er ikke i Bygningsreglementet eller faglige anvisninger krav til anvendelse af glas i facader, der indebærer, at der skal vælges heat soaked glas. Glas behandlet efter heat soak test metoden er væsentligt dyrere end hærdet glas, og behandlingen udelukker ikke, at der kan ske spontane brud, men reducerer i nogen grad risikoen herfor. Der er heller ikke andre glastyper og behandlinger af glas end hærdet glas, som det ud fra Bygningsreglementet eller faglige anvisninger ville være relevant at overveje til byggeriet.

Der er således ikke grundlag for at anse brystningsglasset for mangelfuldt på grund af dets konstruktion. Der er heller ikke i sagen oplysninger, der giver grundlag for at fastslå, at glasset ikke er produceret i overensstemmelse med gældende normer. Der gælder efter det oplyste ikke en særlig norm for ætset og malet glas.

Der findes allerede som følge heraf ikke grundlag for det synspunkt, at BH burde være vejledt af TE og UE om, at det kunne være relevant at anvende glas af en anden type, end den som er almindeligt anvendt, med henblik på at opnå en højere grad af sikkerhed for, at der ikke sker spontane brud.

Voldgiftsretten tager derfor TE’s og UE’s påstande om frifindelse til følge.

Efter sagens forløb og udfald skal BH til TE betale 300.000 kr. til dækning af udgift til advokatbistand (ekskl. moms).

Med samme begrundelse skal TE til UE betale 300.000 kr. til dækning af udgift til advokatbistand (ekskl. moms).

Der er ikke oplyst særlige omstændigheder, der giver grundlag for at fravige udgangspunktet, hvorefter en frifundet sagsøgt selv må bære de omkostninger, som pågældende pålægges at betale til adciterede.

BH afholder endeligt de foreløbigt betalte udgifter til syn og skøn.

Endvidere afholder BH og TE omkostningerne forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen med halvdelen hver.

Thi bestemmes
Bygherre BH A/S skal i sagsomkostninger til totalentreprenør TE A/S betale 300.000 kr. Totalentreprenør TE A/S skal i sagsomkostninger til underentreprenør UE A/S betale 300.000 kr.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af bygherre BH A/S med halvdelen og totalentreprenør TE A/S med halvdelen efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.