UGD 2022.31.1
Ugens kendelse er afsagt af voldgiftsretten primo oktober 2020, og vedrører en tvist mellem en bygherre og en totalentreprenør om mangler i forbindelse med en gulventreprise.
En efterskole indgik som bygherre (BH) aftale med en totalentreprenør (TE) om renovation af gulvkonstruktionen i en hal.
Voldgiftsretten skulle tage stilling til om det udgjorde en mangel, at TE havde valgt et materiale, som var dårligere egnet til formålet end det specificerede i tilbudsmaterialet. Herudover skulle voldgiftsretten også tage stilling til om det udgjorde en mangel, at gulvet i den nye hal ikke lå i samme kote som gulvet i efterskolens eksisterende hal.
TE nedlagde påstand om betaling af ca. 700.000 kr. fra BH, hvortil BH har nedlagt påstand om frifindelse. BH har selv nedlagt selvstændig påstand om betaling af ca. 140.000 kr.
Voldgiftsretten
I modsætning til, hvad der fremgik af tilbudsmaterialet havde TE valgt at det nederste lag krydsfinerplader blev erstattet med spånplader. Af tilbudsmaterialet fremgik det, at gulvet skulle bygges op med to lag krydsfinerplader, hvoraf det øverste skulle være uden fer og not. Voldgiftsretten nåede frem til, at TE ikke havde haft ret til at vælge et materiale, som må anses for dårligere egnet til formålet end det specificerede i tilbudsmaterialet.
Voldgiftsretten fandt dermed, at gulvet for så vidt angik gulvkonstruktionen var mangelfuld. BH havde derfor krav på omlægning af gulvet.
Aftalen mellem parterne var, at gulvet i den nye hal skulle ligge i samme kote som gulvet i den gamle hal. Det viste sig dog, at gulvet i den nye hal lå 11 cm. lavere end gulvet i den bestående hal.
Udgiften til udbedring blev skønsmæssigt fastsat til 550.000 kr., hvilket hverken reglen i AB 92 § 33 eller offergrænsebetragtninger kunne ændre på.
Voldgiftsretten fandt desuden, at BH havde været nødsaget til, at foretage visse tiltag for at gøre hallen anvendelig. Udgifterne til udlægning af belægningssten ved udgangene skulle dækkes af TE. Voldgiftsretten mente dog, at der var udlagt belægningssten i et større omfang end nødvendigt. Voldgiftsretten fastsatte skønsmæssigt udgiften til 50.000 kr., som skulle dækkes af TE.
TE havde et ubetalt fakturakrav på ca. 715.000 kr. Voldgiftsretten modregnede BH’s berettigede krav som følge af manglerne med TE’s fakturakrav. Resultatet blev dermed, at TE var berettigede til ca. 115.000 kr.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
Kendelsen viser ganske fint, at man som entreprenør skal være opmærksom på materialekrav i udbudsmaterialet. Viser det af entreprenøren valgte materiale sig at være dårligere egnet vil det resultere i et erstatningskrav.
Kendelsen illustrerer desuden, at der i tilfælde af, at begge parter har berettiget krav vil ske modregning.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.
Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB 2021.171 / Sag nr. C-14816
#ugensdom #entrepriseret #materialevalg
-0O0-
Totalentreprenør TE A/S under konkurs v/ kurator Henrik Steen Jensen (advokat Anette Kusk) mod Efterskolen … (advokat Jens Brusgaard)
1. Indledning
Mellem klageren, totalentreprenør TE A/S (tidligere … A/S) under konkurs v/ kurator Henrik Steen Jensen (herefter TE), og indklagede, Efterskolen … (herefter Efterskolen), er der opstået en tvist om mangler i forbindelse med udført arbejde under TE’s opførelse af en ny teatersal for Efterskolen, herunder om gulvopbygningen er mangelfuld og konsekvenserne af, at gulvet ligger lavere end i en eksisterende hal.
Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« bestående af rådgivende ingeniør Carsten Krogh Schrøder, ingeniør m.ida. Lars Lyngholm og landsdommer Mogens Heinsen, med sidstnævnte som formand.
2. Påstande og hovedforhandling
Klageren, TE, har nedlagt påstand om, at indklagede, Efterskolen, til TE skal betale 696.875 kr. med tillæg af procesrente af 409.375 kr. fra den 21. september 2017 og af 287.500 kr. fra den 21. oktober 2017.
Over for Efterskolens selvstændige påstand har TE nedlagt påstand om frifindelse.
Efterskolen har over for TE’s påstand nedlagt påstand om frifindelse. Efterskolen har nedlagt endelig selvstændig påstand om, at TE til Efterskolen skal betale 138.125 kr. med tillæg af procesrente fra den 27. april 2020.
Hovedforhandling har fundet sted den 10. september 2020 kl. 09.30 på ….
D (fra TE), F (fra Efterskolen), G (fra Efterskolen), J (fra TE) og K (fra landinspektørfirmaet) har afgivet forklaring under hovedforhandlingen. Der er endvidere sket afhjemling af skønsmanden, Ole Møgelmose.
I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden gengivelse af parternes procedurer, men alene med gengivelse af forklaringerne og af parternes påstande samt voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
3. Forklaringer
D (fra TE) har forklaret, at han var administrerende direktør i TE. Selskabet, som han stiftede det for ca. 21 år siden, har bygget haller til stort set alle formål, både industri og sport og fritid.
Han havde kendskab til dialogen om opførelsen, men han var ikke direkte involveret i den, hverken i kontraktfasen eller udførelsesfasen. Dog var han involveret i et spørgsmål om garanti, der blev løst ved en deponering fra Efterskolen. Senere blev han involveret, da der opstod problemer.
Foreholdt beskrivelse af gulvopbygningen i tilbudsbeskrivelsen, bilagssamlingens side 78, har han forklaret, at det ikke er en typisk gulvopbygning. I idrætshaller lægges der normalt et sportsgulv, som leveres af en specialleverandør. Det var derfor lidt usædvanligt, at de selv lavede et strøopbygget gulv, men han går ud fra, at det var på Efterskolens ønske. Han ved ikke, hvordan skruerne i overgulvet er forankret.
I stedet for de i tilbuddet beskrevne to lag krydsfiner består det nederste lag af spånplader, og det øverste lag består af plader i krydsfiner uden fer og not, som ikke er lagt i forbandt. I byggetilladelsen var der opstillet nogle yderligere brandkrav, som ikke var indarbejdet i projektet, og derfor skulle der findes besparelser. Ændringen af gulvkonstruktionen gav en besparelse på 5.000 kr. Han var ikke selv involveret i drøftelserne herom, men der blev vist lavet en studehandel for at finde forskellige besparelser. Han kan ikke huske, hvem der fortalte ham om det, men det var P (fra TE), der stod for at lave aftalen. Han er ikke selv fagligt uddannet til at vurdere, om det var en lige så god konstruktion. Han var ikke involveret i udskiftningen af overgulvet.
Foreholdt perspektivtegningen, bilagssamlingen side 68, har han forklaret, at han ikke var med til at udarbejde projektet, men han kan godt have set tegningen med helhedsplanen. Han tror, at han var med til et møde, hvor sælgeren også var med.
TE havde ingen egenproduktion, så alt arbejde på pladsen blev udført af underentreprenører. TE stod selv for projektering, byggestyring og tilsyn. Han ved, at der blev anvendt en tømrer, som tidligere havde arbejdet for efterskolen.
F (fra Efterskolen) har forklaret, at han er forstander på Efterskolen, der åbnede i 2012. Efterskolen har ca. 85 elever og 15-16 ansatte. Han og G var initiativtagere. De er en lille nicheskole med et skarpt tilbud inden for teater, dans, musik og nu også film. Det er afgørende, at de har en hal, der kan bruges til sceneaktiviteterne. De havde en bestående hal, der var en gammel maskinhal. Udfordringen ved den sal var dens størrelse, idet den var for lille til at kunne rumme alle forældre, og dens konstruktion med loftshældning gjorde, at det var svært at lave bagbelysning i højden. Derfor ønskede skolen en hal med andre dimensioner. Der kan være 500 stående tilskuere i den nye hal og tæt på 400 siddende. Normalt vil de være 300-350 i hallen, mens der i den gamle hal kunne være 250 mennesker.
Foreholdt perspektivtegningen, bilagssamlingen side 68, har han forklaret, at man bagest ser den gamle hal, der indeholder en prøvesal, et klasselokale og opbevaringsrum. Den nye hal ligger til venstre. Det øvrige, en musiksal og nogle klasselokaler samt foyerområde er stadig på projektniveau. Tegningen vist i bilagssamlingen side 64 er en grundplanstegning, der viser det samme. De fik en donation fra familiefonde under … til at bygge den nye hal, som kaldes Æsken. De fik også en aftale om, at de gerne måtte påbegynde projektet, selvom de ikke fandt midler til det samlede projekt. TE var bekendt med det samlede projekt. TE vidste derfor også, at det var vigtigt, at alt var i samme niveau.
Den valgte gulvkonstruktion har de set på … Teater og i …, der har bygget deres scenegulve op på den måde. Gulvet skal kunne holde til tungt udstyr og derfor være stabilt og holdbart. Der var ikke nogen form for valgfrihed for entreprenøren. Der var stor opmærksomhed fra skolens side på bl.a. gulvets opbygning for at få den akustik og stabilitet, de ønskede. Derfor var de opmærksomme på, om det på tegningerne var vist som aftalt.
De skal have gulvet hævet og det korrekte undergulv lagt, da det er vigtigt at kunne færdes mellem salene via foyeren, som også skal være fordelingsrum for teknik. Der er bl.a. nogle kostbare højttalere, som er meget tunge, og en pedel skal kunne køre med udstyret uden niveauspring. Derfor er det helt afgørende at få gulvet lagt i samme niveau som i den gamle hal.
De har ikke behov for at erstatte den gamle hal, der fungerer fremragende, bl.a. som intimscene. Selve salen er i ét niveau, og det klasselokale, der er indrettet, er lagt i samme niveau. I depotet er der endnu ikke lagt gulv.
De har konstateret forskellige skader på det nye gulv, bl.a. flager malingen af. Skruerne i overgulvet, der går ned i spånpladerne, arbejder sig op, hvilket navnlig er et problem for dansere. De har ikke oplevet brud i konstruktionen. Han har ikke byggeteknisk indsigt, men han kan godt se forskel på en spånplade og en krydsfinerplade.
Der er flisebelægning i depotrummet, hvor der er en rampe. Den del er en kold hal, og fliserne er lagt direkte på jorden. I hele den del, der ligger ud mod den kommende foyer, er der et samlet dæk, som er et trægulv.
G (fra Efterskolen) har forklaret, at han er forstander på Efterskolen. I 2017 var han viceforstander. Han var initiativtager til oprettelsen af Efterskolen sammen med F.
Han har ikke indgået nogen aftale om brug af spånplader i stedet for krydsfinerplader for at opnå en besparelse. Noget sådant har ikke på noget tidspunkt været på tale, og han ville aldrig have overvejet at ændre gulvopbygningen på den måde. Han har været bestyrelsesformand på … i …, og han kender til opbygningen af scenegulvet der. Opbygningen var et kardinalpunkt for Efterskolen.
Han kan ikke sige, hvornår han blev bekendt med brugen af spånplader, men han tror ikke, at han var bekendt med det ved afleveringsforretningen. Han så ikke spånpladerne blive lagt under byggeriet.
Foreholdt mail af 6. april 2017, bilagssamlingen side 88, har han forklaret, at det nok skal passe, at landinspektøren var der i begyndelsen af april 2017. Landinspektøren kom ind og spurgte, om han kunne få adgang til den bestående hal. Han låste landinspektøren ind i hallen. Landinspektøren spurgte, om der var et sted, hvor han kunne se det underliggende betongulv. Han viste landinspektøren et hjørne, hvor der kom rør op. Der kunne der nok stikkes en målepind ned. De talte ikke om, hvad højden på gulvet i den nye hal skulle være. Han så ikke landinspektøren mere.
De opdagede, at højden på gulvet var forkert, da de bad en lokal entreprenør lægge belægning udenfor, hvor de planlægger at opføre en foyer. Entreprenøren sagde, at han ikke kunne lægge fliserne plant, da det hældte, og det kunne man se med et vaterpas. På det tidspunkt var hele gulvet lagt i den nye hal. Han ringede til J (fra TE) og sagde, at der var et problem. J (fra TE) kom ud med en laser og kunne konstatere, at der var en niveauforskel.
Foreholdt sit brev af 15. november 2017, bilagssamlingen side 122, har han forklaret, at brevet var udtryk for, at han var villig til at indgå et forlig af en rimelig størrelse, men ellers måtte sagen gå sin gang. Dybest set skulle gulvet bare hæves, og spånpladegulvet erstattes at et korrekt gulv. De ville helst have den bestilte konstruktion i den bestilte højde. De havde haft en god dialog med TE indtil da og regnede derfor med, at de kunne nå en løsning.
Det bliver nødvendigt at omlægge belægningen udenfor, da man skal kunne komme let fra den ene sal til den anden. Der er også krav om niveaufri udgang fra brandudgange for publikum.
Hvis man senere bygger en foyer, skal en del af fliserne lægges om under alle omstændigheder.
Han har og havde sin daglige gang på skolen. Efterskolen havde ikke egen byggerådgiver på, og det var ikke noget, de havde overvejet. De er skolefolk og havde valgt en totalentreprise. Under byggeriet havde de da også en god fornemmelse. De havde studeret tegningerne nøje. Han kan godt se forskel på en krydsfinerplade og en spånplade, men han havde nok ikke været på skolen i de dage, hvor pladerne blev lagt. Han erindrer ikke at have set spånplader udlagt. Foreholdt sit brev af 15. november 2017, bilagssamlingen side 118, har han forklaret, at han ikke så spånpladerne. Gulvet er ikke blevet malet siden 2017. Gulvet ser slidt ud nu, og der er nogle afskalninger, nok fordi pladerne ikke var rengjort, inden de blev malet.
Han deltog i afleveringsforretningen. De har nok talt om de problemer, der er omfattet af denne sag, men han husker det ikke nærmere. Det var vist et meget kort møde, men han må have omtalt problemerne.
J (fra TE) har forklaret, at han var projektleder i TE. Hans rolle i projektet var at lave kontraktmaterialet, og han deltog i opstarten af byggefasen, men derefter overtog P (fra som var med frem til afleveringen. Gulvet blev specifik drøftet under kontraktforhandlingerne. Foreholdt sin mail af 6. april til Geopartner Landinspektører A/S, bilagssamlingen side 88, har han forklaret, at landinspektøren skulle måle på oversiden af det bestående gulv i den gamle hal. Det er ikke unormalt. Han har givet også talt med … fra Geopartner forud for mailen og sendt ham det relevante materiale, herunder byggetilladelse og tegninger. ZIP-filerne, der blev fremsendt med mailen, indeholdt givet elektroniske tegninger. Han erindrer ikke nogen efterfølgende henvendelse om koten. Der var noget om placering af hallen i forhold til en byggelinje. Man kan nok ikke se niveauforskellen med det blotte øje, i hvert fald ikke uden at kende den. Han kan ikke huske, hvordan niveauforskellen blev opdaget, men han kan læse sig til det. Det må være P (fra TE), som G (fra Efterskolen) kontaktede, jf. mails af 29. september 2017, bilagssamlingen side 110-11. Han forestod afleveringsforretningen pga. Kim Maribos biluheld. Han og G (fra Efterskolen) gik rundt og talte om bl.a. facadeplader, som de aftalte, at G (fra Efterskolen) skulle sende noget på skrift om. Der var også noget om nogle uisolerede rør, og at de skulle finde en mindelig løsning på højdeproblemet. Det var ved den lejlighed, de aflæste højden med en laser. Han mindes ikke, at de talte om undergulvet.
Han vil tro, at hele gulvkonstruktionen kan laves af 4 mand på 14 dage. Det tager nok 34 dage at lægge spånpladerne ud. Han var ikke på pladsen under udførelsen. Den gamle maskinhal er en ældre konstruktion, som er beklædt indvendigt med sorte materialer. Den fremstår ikke poleret i overfladerne. Hvis den skal bygges sammen med den nye hal, skal der ske væsentlige ændringer for at leve op til bygningskravene, herunder energikravene efter det gældende reglement. Der er også niveauforskelle i den gamle hal, bl.a. ved garderobe og depotområde, hvorfra der er en stejl rampe ned. Der er nok mere end 11 cm niveauforskel i den gamle hal. Han mener ikke, at niveauforskellen mellem de to haller har betydning for brugen af hallerne. Belægningen har ikke større hældning end nødvendigt af afvandingshensyn, der normalt kræver ca. 2 cm pr. løbende meter. Her er niveauforskellen ca. 1,5 cm pr. løbende meter.
Han husker det sådan, at samlingerne i de øverste plader ligger over strøerne, så skruerne kan gå ned i strøerne. P (fra TE) har fortalt, at han har aftalt med G (fra Efterskolen), at de kunne lave en besparelse på 5.000 kr. ved at lægge spånplader i stedet for krydsfinerplader. Ekstraudgifterne til brandkrav var vist 100-150.000 kr. Han mener ikke, at der blev aftalt andre besparelser. Han mener ikke, at ændringen i materialevalget har betydning for skolens brug af hallen. Tømreren, som udførte arbejdet, var foreslået af skolen. Det var tømreren, der bestilte pladerne, og han har fået at vide af tømreren, at det var ham, der havde udført gulvopbygningen i den gamle hal, og at han havde bestilt den samme plade til overgulvet, som han havde brugt i den gamle hal. Imidlertid fik han leveret plader af en ringere kvalitet, og de blev skiftet, hvilket kostede 60.000 kr. Han har ikke set lunker eller buler i gulvet eller skruer, der arbejder sig op. G (fra Efterskolen) fulgte byggeriet tæt. Han mener ikke, at det blev drøftet, at Efterskolen skulle have en byggerådgiver. G (fra Efterskolen) har givet udtryk for, at han godt vidste, hvordan man skulle forholde sig som bygherre. Foreholdt mail af 15. november 2017, bilagssamlingen side 118-119, har han forklaret, at G (fra Efterskolen) ikke forud for brevet har reklameret over, at der blev lagt spånplader i stedet for krydsfiner. Foreholdt mail af 29. september 2017, bilagssamlingen side 110, har han forklaret, at det må være overgulvet, der var »parkeret«. Spørgsmålet om undergulvet kom først op senere.
Foreholdt mail af 15. november 2017, side 122, har han forklaret, at han deltog i et møde den 4. december 2017, jf. P’s mail af 5. december 2017 med referat, bilagssamlingen side 123. På mødet drøftede de højdeforskellen, og G (fra Efterskolen) skulle vende tilbage med et konkret beløb som forslag til kompensation. TE kom med et modforslag, som ikke blev modtaget så godt. Der var langt mellem parterne. Han mener ikke, at overgulvet blev drøftet, da de var enige om, at kvaliteten af pladerne var for dårlig. Foreholdt G’s (fra Efterskolen) mail af 8. december 2017, bilagssamlingen side 124, har han forklaret, at det må være blevet drøftet, at undergulvet var forkert. TE mente imidlertid, at de kunne stå inde for det, de havde lavet, og de ville give en garanti for det. De mente ikke, at undergulvet skulle skiftes. De skruede pladerne af og lagde nye plader på, som de malede.
De havde ikke forventet at blive mødt med et krav om en ændring af gulvhøjde, og det kom først i mailen af 20. december 2017. Der blev holdt et møde den 8. januar 2018. Han kan ikke huske, om det var ham, der efterlyste et referat. Han mener ikke, at referatet var retvisende for det, der blev aftalt, herunder om ansvaret for at hæve gulvet. Han husker ikke, at det blev sagt så tydeligt, men TE har erkendt at have ansvaret for at have sendt landinspektøren ud og ansvaret for byggeriet generelt. De anerkendte derimod ikke at skulle ændre undergulvet.
Foreholdt sin mail til Geopartner af 6. april 2017, bilagssamlingen side 88, har han forklaret, at det var umiddelbart efter det tidspunkt, han gik ud af projektet, og P (fra TE) tog over. Han var ikke med i resten af udførelsen og havde ikke sin gang på skolen. Det kunne da have været klogt at have lavet aftalen om ændringen til spånplader på skrift. Foreholdt mail af 5. december 2017, bilagssamlingen side 123, har han forklaret, at det var P (fra TE), der sendte referatet til G (fra Efterskolen). Der var et tema omkring garanti, fordi G (fra Efterskolen) ikke kunne huske aftalen. Man kunne godt have henvist til aftalen i mailen.
Betongulvet er støbt af Murerfirmaet …, og tømreren lavede konstruktionen over betonen. De lavede ikke kontrolmåling, da de jo havde brugt landinspektør, som havde markeret koten på galgen, som de gik ud fra.
K har foreholdt mail af 6. april 2017 fra J (fra TE) til Geopartner Landinspektører A/S, bilagssamlingen side 88, forklaret, at han ikke kan huske, om han har set mailen, men han har fået oplysningerne, som er i mailen. Hans opgave var at afsætte hallen, der skulle placeres i forhold til den gamle hal. Han kørte derud, og entreprenøren var der ikke. Efter aftale med entreprenøren gik han derfor ind på skolen og præsenterede sig og sit ærinde. Han talte med G (fra Efterskolen). De talte om, hvad der skulle ske. Han blev lukket ind i maskinhallen. De talte om koten, der skulle være overkant gulv. De talte om det eksisterende gulv og blev enige om, at de skulle ned til et betongulv, som de fandt koten på. Han målte med en tommestok ned til trægulvet gennem et hul i trægulvet. Den kote fik han så ført op på trægulvet, som lå 10 cm over. Koten, som han satte ind på galgerne, var således koten på betongulvet. Det skrev han også på afsætningsridset, som han sendte til TE. Efter at have fundet ridset på sin telefon har han forklaret, at han skrev »Galgekote 10.00 hentet fra betongulv maskinhallen«. Han mener, at der var trægulve i hele maskinhallen. Det var en art dansegulv, og man var vist usikre på, om det skulle blive liggende.
Han kan ikke konkret huske, hvordan de nåede frem til, at det var betongulvet, der skulle definere koten, men det kan kun have været efter kundens ønske. Han ved, at de blev enige om det. Han mener ikke, at det blev drøftet eller bekræftet efterfølgende. Det er kun bygherren eller entreprenøren, der må definere koten, det gør landinspektøren aldrig selv.
Han opfatter det sådan, at det var bygherren, dvs. Efterskolen han talte med, og han måtte stole på, at vedkommende kunne træffe afgørelse om koten.
Skønsmanden Ole Møgelmose, som har vedstået sine erklæringer, har foreholdt svaret på spørgsmål A og situationsplanen, bilagssamlingen side 61, forklaret, at der er en afstand på 8,245 meter mellem de to haller og en højdeforskel på 11 cm. Som det er nu, mener Efterskolens folk, at det er et problem, når man flytter udstyr mellem de to bygninger, men han har ikke selv set, hvordan det foregår. Faldet er lidt mindre end det fald, der skal være på gulve i industribygninger, hvor vand skal kunne løbe til afløb. Flisearealer har typisk et fald på 1-2 cm pr. meter, men det er jo ikke meningen, at vandet skal løbe fra den gamle hal til den nye.
Han har ikke bidt mærke i niveauforskelle inde i den gamle hal, og han er ikke blevet spurgt om det. Den gamle hal ser ud som forventet for en bygning af den alder og med den givne brug, som giver noget slitage. Foreholdt svaret på spørgsmål 1 har han forklaret, at der i den angivne pris er medtaget maling af overgulvet. Det kan han se på sit notatark. Det er 40 kr. pr. m2. Foreholdt svarene på spørgsmål 7 og spørgsmål E har han forklaret, at ved normal vedligeholdelse er der en bund at arbejde med, hvorimod de 40 kr. er beregnet ud fra den nøgne finerplade. Vedligeholdelsen koster nok 10 kr. mindre pr. m2. Forestiller man sig, at man får et helt nyt gulv, vil der være en besparelse svarende til 1-11½ års vedligeholdelse.
Foreholdt den alternative løsning indeholdt i svaret på spørgsmål 1 har han forklaret, at den angivne pris på 440.000 kr. eksklusive moms indeholder demontering af og montering af døre, porte og vinduer og maling. Besparelsen i forhold til den anden løsning ligger i arbejdet med at optage det gamle gulv og udgiften til bortkørsel og deponering. Foreholdt svaret på spørgsmål G og oplyst, at TE ultimo 2017 har udskiftet overgulvet for 60.000 kr., har han forklaret, at med 580 m2 er det kun ca. 100 kr. pr. m2, hvilket han vil anse for meget billigt.
Foreholdt sine svar på spørgsmål 2 og på spørgsmål H har han forklaret, at hvis man fører skruerne ned i strøerne, vil de have bedre fat end skruer, der kun går ned i en spånplade. Det ser han som en sandsynlig forklaring på, at skruerne arbejder sig op. Det vil være mindre sandsynligt, hvis de går ned i strøerne. Med den forudsatte brug vurderer han ikke, at der vil komme brud, men man får en større nedbøjning end ved en opbygning med to lag krydsfiner. Brudmæssigt vurderer han, at gulvene sagtens vil kunne holde, men den større nedbøjning vil påvirke gulvets levetid. Han kan ikke her udtale sig mere konkret om det.
Foreholdt sit svar på spørgsmål 14 har han forklaret, at de 360 m2 er opgjort ud fra situationsplanen, bilagssamlingen side 61. Alle flader, der støder op til døre og porte, og fladerne mellem bygningerne skal hæves, mens der er et areal ved den sydvestlige del af den eksisterende bygning, som er ikke behøver at blive hævet. Arealet mellem de to bygninger har han medtaget i det areal, der skal lægges om.
Foreholdt byggetilladelsen, bilagssamlingen side 91, har han forklaret, at han har taget højde for, at der skal være niveaufri adgang, hvilket der er i dag. Det er ikke betingelse 8, som er bygningsreglementets minimumskrav, han er gået ud fra, men den faktisk anlagte belægning.
Det lyder sandsynligt, at det kan give problemer med et fald på ca. 1,5 cm pr. meter, hvis man skal skubbe en vogn med en last på 450-500 kg.
Procedure
Parterne har procederet sagen i overensstemmelse med de fremlagte påstandsdokumenter.
4. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
Det er ubestridt, at det fremgår af tilbudsmaterialet, som lå til grund for parternes totalentrepriseaftale, at gulvet skulle bygges op med to lag krydsfinerplader, hvoraf det øverste skulle være uden fer og not. Det lægges efter de afgivne forklaringer til grund, at den beskrevne konstruktion var et udtrykkeligt ønske fra Efterskolens side. Det er ikke ved de forklaringer, der er afgivet af D (fra TE) og J (fra TE), der ikke selv deltog i nogen drøftelser om en ændring af konstruktionen forud for udførelsen, godtgjort, at der mellem parterne blev indgået aftale om, at det nederste lag krydsfinerplader blev erstattet med spånplader. Det er heller ikke efter bevisførelsen godtgjort, at repræsentanter for Efterskolen blev eller burde være blevet bekendt med ændringen under byggeriet. Det bemærkes herved, at der under sagen ikke er afgivet forklaring af de medarbejdere fra TE, som deltog i udførelsen af gulvet, herunder P (fra TE), som på det tidspunkt var den ansvarlige på pladsen. Det bemærkes endvidere, at det ikke af bemærkningerne i G’s (fra Efterskolen) brev af 15. november 2017, »Allerede da de første plader blev lagt…«, kan udledes, at han eller andre fra Efterskolen så, at der var udlagt spånplader, endsige at dette på noget tidspunkt blev accepteret. Brevet af 15. november 2017 indeholder da også en reklamation over opbygningen med spånplader.
Det lægges navnlig efter skønsmandens svar på spørgsmål 2 og skønsmandens forklaring under hovedforhandlingen til grund, at den udførte løsning giver en svagere gulvkonstruktion end den aftalte løsning, og at dette fører til en forventet kortere levetid og øget risiko for, at de skruer, som overgulvet er monteret med, arbejder sig op af gulvet, der bl.a. skal anvendes til dans. Efter formuleringen af tilbudsmaterialet har TE ikke haft ret til at vælge et materiale, som må anses for dårligere egnet til formålet end det specificerede, der som anført ovenfor var et udtrykkeligt krav fra Efterskolens side.
Voldgiftsretten finder på denne baggrund, at det lagte gulv er mangelfuldt på dette punkt, og at Efterskolen har krav på omlægning af gulvet.
Det er ubestridt, at det mellem parterne blev aftalt, at gulvet i den nye hal skulle ligge i samme kote som gulvet i den gamle hal, hvorved parterne forstod overkant af gulvet i den gamle hal. Det lægges videre til grund, at TE var bekendt med, at Efterskolen på længere sigt ønskede at opføre yderligere bygninger, herunder en foyer, der skulle forbinde de to haller.
Det er ikke alene ved den forklaring, som er afgivet af K fra Geopartner Landinspektører A/S, godtgjort, at G eller andre fra Efterskolen har anvist en kote svarende til det underliggende betondæk i den gamle hal. Dels har noget sådant formodningen mod sig i lyset af aftalen mellem Efterskolen og TE om koten, dels fremgår ændringen ikke af det i sagen fremlagte skriftlige materiale. Det må derfor anses for en mangel ved det udførte arbejde, som TE er ansvarlig for, at gulvet i den nye hal ligger 11 cm lavere end gulvet i den bestående hal.
Skønsmanden har anvist to alternative udbedringsmetoder, og det er ikke ved skønsmandens svar eller på anden måde godtgjort, at løsningen, hvorved der opbygges en ny gulvkonstruktion over den bestående konstruktion, er en dårligere løsning end løsningen, hvor den gamle gulvkonstruktion tages op. Voldgiftsretten finder derfor, at udbedring kan ske i overensstemmelse med skønsmandens alternative forslag. Udgiften hertil udgør 550.000 kr. inklusive moms, og denne udbedring indeholder også en udbedring af den ovenfor beskrevne mangel bestående i, at undergulvet er udført med
spånplader. Efter de afgivne forklaringer om brugen af hallerne og planerne om yderligere byggeri, som indebærer en sammenbygning af hallerne, og under hensyn til, at Efterskolen under alle omstændigheder kan kræve udgiften til udskiftning af undergulvet erstattet, kan offergrænsebetragtninger, herunder reglen i AB 92 § 33, ikke føre til, at kravet bortfalder eller reduceres. Voldgiftsretten finder dog, at der skal fratrækkes et beløb på 20.000 kr. som følge af sparet vedligehold for Efterskolen.
TE var, da selskabet valgte at udskifte krydsfinerpladerne i december 2017, bekendt med Efterskolens reklamationer over såvel undergulvet som koten på gulvet. Den omstændighed, at Efterskolen i brevet af 15. november 2017 fremsatte et forligstilbud, som TE afslog, kan ikke have givet TE en berettiget forventning om, at Efterskolen havde frafaldet kravet om afhjælpning. Der er således ikke grundlag for, at den afholdte udgift til omlægning af overgulvet skal fragå i Efterskolens erstatningskrav eller i øvrigt at nedsætte Efterskolens krav på grundlag af brevet af 15. november 2017. TE valgte at afvise Efterskolens forligstilbud og tog derved en standspunktsrisiko, som ikke kan påvirke Efterskolens krav, når det er fastslået, at gulvet på de punkter, som Efterskolen havde reklameret over, var mangelfuldt.
Voldgiftsretten finder, at det har været nødvendigt for Efterskolen at udlægge belægningssten ved udgangene for at opfylde bygningsmyndighedernes krav, og det er en påregnelig følge af den fejlagtige gulvkote, at det vil blive nødvendigt at omlægge belægningerne. Der er ikke grundlag for at lade kravet bortfalde som følge af for sen reklamation eller passivitet, men det er ikke godtgjort, at det har været nødvendigt at udlægge belægningssten i et så stort omfang som sket for at opfylde myndighedskravene. Voldgiftsretten fastsætter derfor skønsmæssigt denne del af kravet til 50.000 kr. inklusive moms.
Det er ubestridt, at Efterskolen har et krav på 20.000 kr. inklusive moms relateret til mangler ved hallens facader.
Efterskolens samlede krav i anledning af mangler ved det udførte arbejde kan herefter opgøres til 600.000 kr. inklusive moms. TE’s ubetalte fakturakrav udgør ubestridt 716.875 kr. inklusive moms, hvorfor TE efter fradrag af Efterskolens modkrav har et restkrav på 116.875 kr. med tillæg af procesrente fra den 21. september 2017.
Efter sagens omfang, forløb og udfald forholdes med sagens omkostninger som nedenfor bestemt.
Thi bestemmes
Indklagede, Efterskolen …, skal til klageren, TE A/S under konkurs v/ kurator Henrik Steen Jensen, betale 116.875 kr. med procesrente fra den 21. september 2017.
I sagsomkostninger skal klageren til indklagede betale 100.000 kr., hvoraf 80.000 kr. er til dækning af udgifter til advokatbistand, og 20.000 kr. er til delvis dækning af de afholdte udgifter til syn og skøn.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af klageren med 2/3 og af indklagede med 1/3 efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.
