UGD 2021.49.1
Ugens kendelse er afsagt af voldgiftsretten medio maj 2021, og vedrører en totalrådgiver der var ansvarlig for projekteringsmangler. Entreprenøren var dog også ansvarlig for udførelsesmangler, hvorfor ansvaret blev pålagt anpartsvis.
En bygherre (BH) indgik i 2011 en aftale med en totalrådgiver (TR) om bistand i forbindelse med opførelse af 30 boliger. ABR 89 var aftalt mellem parterne. Entreprenøren (E) skulle udføre elevatorentreprisen.
Afleveringsforretning var den 15. januar 2013.
I marts 2017 lagde BH sag an mod TR og E med krav om erstatning, på baggrund af opståede skader ved elevatorerne som følge af vandindtrængen og fugt.
Voldgiftsretten
Voldgiftsretten fandt, at TR som totalrådgiver og projektansvarlig havde pligt til at sikre, at der blev etableret den fornødne overdækning over elevatordørene, hvorfra der var direkte adgang til det fri. Derudover burde der være projekteret med dræn til afledning af overfladevand.
Selve overdækningen og drænet var ikke en del af E’s entreprise. Retten fandt dog, at eftersom elevatorerne skulle være udendørs, og at E var en del af detailprojekteringen, at E burde have placeret skabene, så de var mindre udsatte for vand. E burde også have fået etableret tagrender til afledning af vand umiddelbart inden for elevatordørene.
E var derfor ansvarlig for udførelsesmangler, selv om elevatorerne som udgangspunkt opfyldte beskrivelsen i udbudsmaterialet.
Retten fandt herefter, at TR og E hver burde hæfte for halvdelen, og at hæftelsen skulle være anpartsvis – ikke delvis solidarisk som ifølge ABR89 punkt. 6.2.5.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
I den konkrete sag burde TR som totalrådgiver have taget højde for hvor elevatorerne skulle projekteres, idet der var tale om automatiske elevatordøre direkte til det fri som selvfølgelig ikke kan tåle vand og derfor vil få driftsproblemer og skader.
I forhold til, at TR og E blev pålagt ansvaret anpartsvis, fandt retten, at den ene part ikke havde begået en større fejl end den anden. Når rådgiveren er ansvarlig sammen med entreprenøren, følger det af ABR, at rådgiverens ansvar er begrænset til den del af det samlede tab, som svarer til rådgiverens andel af den samlede udviste skyld.
Bestemmelsen i ABR om pro rata ansvar gælder ikke i tilfælde, hvor ABR ikke finder anvendelse. I disse tilfælde vil de almindelige erstatningsretlige regler om solidarisk ansvar finde anvendelse.
Er du interesseret i, at læse mere om hvad der sker, når både entreprenør og rådgiver hæfter for samme mangel så læs med her.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.
Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB 2021.1122 / Sag nr. C-14282
#ugensdom #entrepriseret #anpartsvis
-0O0-
Bygherre BH (advokat Betina Kristiansson v/ adv.fm. Line Kirk Pedersen) mod Entreprenør E1 (advokat Sanne Damsgaard Faurskov) og Totalrådgiver TR (advokat Jacob Sønder Larsen) og Entreprenør E2 (advokat Kristina Schultz Andersen)
Voldgiftsnævnet
1. Indledning
Mellem klageren, bygherre BH, og indklagede 1, entreprenør E1 (herefter E1), og indklagede 2, totalrådgiver TR (herefter TR), og indklagede 3, entreprenør E2 (herefter E2), er der opstået en tvist om mangler ved elevatorer udført i fagentreprise og med TR som totalrådgiver i forbindelse med opførelse af familieboliger beliggende i ….
I den anledning er der nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« med elingeniør Ernst Højberg Jeppesen, afdelingschef Niels Bank og landsdommer Henrik Bjørnager Nielsen, med sidstnævnte som formand.
2. Påstande og hovedforhandling
Parterne har nedlagt følgende påstande:
Klagers påstand 1: Indklagede 1, E1 Elevator A/S, og indklagede 2, TR A/S, skal principalt in solidum, subsidiært hver for sig betale 1.019.794,90 kr. inklusive moms med rente fra sagens anlæg den 13. marts 2017.
Klagers påstand 2: Indklagede 1, E1 Elevator A/S, indklagede 2, TR A/S og indklagede 3, E2 A/S, skal principalt in solidum, subsidiært hver for sig betale 992.812,50 kr. inklusive moms med rente af 518.750 kr. fra sagens anlæg den 13. marts 2017 og af 474.062,50 kr. fra den 24. marts 2021.
Indklagede 2, TR A/S, skal betale 143.750,00 kr. inklusive moms med rente af 76.875 kr. fra den 14. maj 2020 og af 66.875 kr. fra den 24. marts 2021.
Over for indklagede 1, E1 Elevator A/S’ selvstændige påstand har klager nedlagt påstand om frifindelse.
Indklagede 1’s påstande: Frifindelse over for klagers påstande 1 og 2.
Klager skal betale 69.700,83 kr. med procesrente af 1.990,63 kr. fra den 28.2.2013, af 1.996,88 kr. fra den 26.7.2013, af 11.091,00 kr. fra den 15.8.2013, af 3.343,75 kr. fra den 23.8.2013, af 2.953,13 kr. fra den 20.1.2013, af 8.427,24 kr. fra den 14.3.2014, af 3.859,38 kr. fra den 11.4.2014 og af 36.038,82 kr. fra den 24.4.2014.
Indklagede 2, TR A/S, og indklagede 3, E2 A/S, skal friholde indklagede 1, E1 Elevator A/S for ethvert beløb, inkl. renter og omkostninger, som indklagede 1, E1 Elevator A/S måtte blive pålagt at betale til klager, BH.
Over for den af indklagede 2, TR A/S, nedlagte friholdelsespåstand påstås frifindelse.
Indklagede 2’s påstande: Frifindelse for klagers påstand 1.
Frifindelse for klagers påstand 2 mod betaling af 76.875 kr. inklusive moms.
Indklagede 1, E1 A/S, og indklagede 3, E2 A/S, tilpligtes at friholde indklagede 2 for ethvert beløb inklusive renter og omkostninger, som indklagede 2 måtte blive tilpligtet af betale til klager.
Over for den af indklagede 1, E1 Elevator A/S, nedlagte friholdelsespåstand påstås frifindelse.
Indklagede 3’s påstand: Frifindelse over for klagers påstand 2.
Frifindelse for de nedlagte friholdelsespåstande.
Hovedforhandling har fundet sted den 7. og 8. april 2021 på Hotel ….
… (BH), … (TR) og … (E2) har afgivet forklaring under hovedforhandlingen. Der er endvidere afgivet vidneforklaring af …, … og ….
Skønsmændene, Michael Hansen og Ole Dreyer, er afhjemlet under hovedforhandlingen.
I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
3. Kort sagsfremstilling
Projektet omfattede BH’s opførelse af 30 stk. almene familieboliger med et samlet areal på 3.100 m2, …. TR var antaget af BH som totalrådgiver, og E1 og E2 udførte i fagentreprise henholdsvis elevatorentreprisen og elemententreprisen.
Af rådgivningsaftalen mellem BH og TR indgået den 27. januar 2011 fremgår bl.a., at rådgivningen omfattede totalrådgivning vedrørende planlægning, programmering, projektering, opfølgning og gennemførelse af arkitektarbejder, ingeniørarbejder og landskabsarkitektarbejder. For aftalen var ABR 89 gældende. Under afsnittet om rådgiverens ydelser fremgår, at aftalen bl.a. omfattede projektforslag, forprojekt, hovedprojekt, projektopfølgning, byggeledelse, fagtilsyn og indarbejdelse af alle nødvendige sikkerhedsarbejder i projektet iht. gældende lovgivning samt sikring af overholdelse af reglerne i arbejdsmiljølovgivningen i forbindelse med projektets gennemførelse og senere vedligeholdelse.
… A/S var af TR antaget som underrådgiver.
Af entreprisekontrakten mellem BH og E1 indgået den 14. juli 2011 fremgår bl.a., at aftalen omfattede samtlige ydelser, herunder opførelse, tilsyn og aflevering af den samlede entreprise fuldt færdig til brug. Entreprisesummen var aftalt til 1.082.750 kr. inkl. moms. Af fagbeskrivelsen i udbudsbrev af 25. marts 2011, der indgik som en del af aftalegrundlaget, fremgår, at leverancen omfattede fire elevatorer, henholdsvis to elevatorer med tre stop og to elevatorer med to stop. Under punkt 4.3 om placering var henvist til, at placering og udformning fremgik af tegningerne, og at elevatorerne skulle placeres i uopvarmede rum.
Der er enighed om, at to af elevatorerne efter tegningsmaterialet fra TR skulle stå udendørs. I beskrivelsens punkt 4.7 om projektering og punkt 4.9 om materialer og produkter hedder det: 4.7 …
Nærværende leverance er en systemleverance, og al nødvendig detailprojektering skal være indeholdt i tilbuddet.
Gældende love og bekendtgørelser for elevatoranlæg, bl.a. DS/EN81 (elevatorbekendtgørelsen), DS/EN 81-58 (elevatordøre), DS/EN 81-70 (tilgængelighed) bekendtgørelse nr. 996 og DS1125, samt, Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 85 af 19. februar 1996. Stærkstrømsbekendtgørelsen, Afsnit 6 2001. Bygningsreglementet.
Elevatorleverandøren skal udføre de nødvendige supplerende arbejdstegninger, samt anmeldelser, syn prøveattest, der er normale for leverancens udførelse og idriftsættelse.
…
4.9.
HOVEDDATA:
Elevatoranlæggets art: Maskinrumsløs elevator som E1 Synenergy type 2 eller tilsvarende produkt i samme kvalitet, bæltebåret og med frekvensreguleret motor.
…«
Af entreprisekontrakten mellem BH og E2 indgået den 14. juli 2011 fremgår bl.a., at der for aftalen var gældende de til enhver tid gældende normer, standarder, regulativer, anordninger og vejledninger mv. Entreprisesummen var aftalt til 5.514.526,25 kr. inkl. moms. Af fagbeskrivelsen, der indgik som en del af aftalegrundlaget, fremgår bl.a., at entreprisen omfattede alle ydelser, der var nødvendige for, at væg-, dæk-, bjælke-, trappe- og reposelementer samt gelænder kunne leveres og monteres som forventet iht. arkitekttegninger, ingeniørtegninger og beskrivelsen for begge bygninger.
Afleveringsforretning for entrepriserne var den 15. januar 2013.
Sagen angår spørgsmålet om, i hvilket omfang de indklagede er ansvarlige for driftsproblemer ved elevatorerne og opståede skader som følge af vandindtrængen og fugt samt i givet fald opgørelsen af kravene og ansvarsfordelingen. I forhold til E2 angår sagen endvidere spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger for sen reklamation, præklusion eller forældelse.
Forud for voldgiftssagen er gennemført syn og skøn med ingeniør, seniorrådgiver Michael Hansen og arkitekt m.a.a. Ole Dreyer som skønsmænd. Der er afgivet skønserklæring af 5. februar 2015 og tillægserklæring af 16. marts 2016. Under voldgiftssagen har skønsmændene yderligere afgivet skønserklæring af 8. juni 2018 samt tillægserklæringer af 29. november 2018, 19. maj 2019 og 26. september 2019.
BH’s krav er baseret på faktisk afholdte udbedringsomkostninger og er opgjort således:
Påstand 1 (udvendige elevatorer blok 1 og 2)
Montering af dræn, bilag 36, faktura af 9. maj 2015 fra Entreprenør … 8.335,92 kr.
Glasoverdækning, bilag 35, faktura af 30. juni 2015 fra … A/S 109.500,00 kr.
Ombygning af to stk. elevatoranlæg, bilag 34, faktura af 29. oktober 2015 fra … A/S 698.000,00 kr.
I alt ekskl. moms 815.835,92 kr.
I alt inkl. moms 1.019.794,90 kr.
Påstand 2 (indvendige elevatorer, trappetårnene blok 3 og 4)
Udført kontraktarbejder vedr. renovering af trappetårne, bilag 43, faktura af 27. april 2020 fra … A/S 764,854,50 kr.
Slutfaktura vedr. renovering, bilag 44, faktura af 27. november 2020 fra … A/S 10.950,00 kr.
Faktureringsdifference 5,50 kr.
Levering og montering af solceller, bilag 45, faktura af 13. marts 2020 fra … A/S 73.440,00 kr.
Rådgivning, projektering og byggeledelse, bilag 46, rådgivningsaftale af 20. maj 2018 med … A/S 60.000,00 kr.
I alt ekskl. moms 909.250,00 kr.
I alt inkl. moms 1.136.562,50 kr.
Med fradrag af 143.750 kr., der udgør selvstændig påstand over for TR – 143.750,00 kr.
Påstandsbeløb herefter 992.812,50 kr.
Beløbet på 143.750 kr. inkl. moms, der udgør den selvstændige påstand over for R, vedrører betaling for omkostninger til etablering af ventilation og opvarmning i trappetårnene og er opgjort således:
Montering af solceller, bilag 45 73.440,00 kr.
Installation af varmepumpe, bilag 47, tilbud fra … A/S, jf. bilag 43 og 44 36.450,00 kr.
Tillæg for flytning af varmepunkt, bilag 47, jf. bilag 43 og 44 5.110,00 kr.
I alt ekskl. moms 115.000,00 kr.
I alt inkl. moms 143.750,00 kr.
E1’s selvstændige påstand vedrører krav på betaling for udførte servicebesøg og reparationer på elevatorerne i blok 1 og 2 i henholdt til fakturaer udstedt i perioden 31. januar 2013 til 27. marts 2014.
Beløbet på 76.875 kr., som TR har anerkendt at betale vedrørende de indvendige elevatorer i blok 3 og 4, er baseret på skønsmændenes besvarelse af spørgsmål IIIE og IIIF og er opgjort som meromkostninger ved efterfølgende at installere ventilation og opvarmning på 5.000 kr., udbedring af rustangreb i trappetårne på 34.500 kr. samt omkostninger til afrensning af skimmel på 22.000 kr., i alt 61.500 kr. ekskl. moms svarende til 76.875 kr. inkl. moms.
4. Procedure
Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med det, der er anført i påstandsdokumenterne.
5. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
Det fremgår af beskrivelsen i udbudsmaterialet, at elevatorerne er placeret i uopvarmet rum, og der er enighed om, de to af elevatorerne – blok 1 og 2 – i overensstemmelse med projekttegningerne skulle placeres udendørs.
BH’s påstand 1 (blok 1 og 2)
Ansvarsspørgsmålet
Skønsmændene har ved besvarelsen af spørgsmål 1A vurderet, at elevatorerne er udført i overensstemmelse med det i udbudsmaterialet anførte omfang, hoveddata og produkter. Skønsmændene har vurderet, at elevatorerne ikke opfylder gældende lovkrav, da der ikke er taget særligt hensyn til det miljø, elevatorerne er opstillet i som angivet i EN81-1, stk. 0.3.3 samt § 12 i arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 996, hvorefter rum for drivmaskineri skal være ventilerede, og rum for drivmaskineri og apparatrum skal holdes mellem 5 og 40 Co.
I besvarelsen af spørgsmål 3A er det bl.a. anført, at styreskabet er placeret under udhæng (repose), men ikke står tørt, da vand både løber ned ad væg samt ind i styring bagfra inde fra skakt, og i besvarelsen af spørgsmål II D er det anført, at det er skønsmændenes vurdering, at styreskabet kunne være placeret anderledes og alternativ som minimum være indbygget i skab, der var IP 44.
Det fremgår af skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 2 bl.a., at det er skønsmændenes vurdering, at driftsproblemerne skyldtes vandindtrængen, og at elevatorernes elektronik og dermed funktion var beskadiget. I skaktbunden stod 3-4 cm vand, og det kunne konstateres, at vandet kondenserer i loftet og herefter drypper ned på stoltaget.
Af besvarelsen af spørgsmål 3 fremgår, at det er skønsmændenes vurdering, at vandet i blok 1 og 2 er trængt ind via elevatordørene, hvilket skyldes manglende fald væk fra dørene, manglende afvanding og manglende overdækning. Det fremgår, at regnvandet løber ind over trinskinne i bunden af elevatordøren på begge etager, og at det vand, der løber ind på øverste etager, løber ned ad væggen på indersiden af elevatorskakten og ind i elevatorens styring fra bagsiden. Skønsmændene har ved besvarelsen af spørgsmål 4 vurderet, at levetiden for elevatorerne i blok 1 og 2 er væsentligt nedsat, og at dette medfører øgede driftsomkostninger.
Voldgiftsretten kan efter bevisførelsen tiltræde skønsmændenes vurdering, hvorefter der ikke er taget særligt hensyn til det miljø, som elevatorerne og herunder styreskabet er opstillet i, ligesom voldgiftsretten kan tiltræde skønsmændenes vurdering, hvorefter årsagen til den konstaterede vandindtrængen skyldes manglende afvanding og manglende overdækning samt manglede fald væk fra dørene, hvilket har forårsaget de løbende driftsproblemer og de konstaterede vandskader.
Elevatorerne var af TR projekteret til at skulle stå udendørs, og voldgiftsretten finder, at TR som totalrådgiver og projektansvarlig som udgangspunkt havde pligt til at sikre, at der blev projekteret med og etableret den fornødne overdækning over elevatordørene, hvorfra der var direkte adgang til det fri, ligesom der uden for elevatordørene burde have været projekteret med dræn til afledning af overfladevand. Selve overdækningen eller dræn uden for dørene kan ikke efter aftalegrundlaget eller i øvrigt anses som en del af E1’s fagentreprise og den detailprojektering, der hørte under elevatorsystemleverancen. Efter korrespondancen og bevisførelsen i øvrigt blev TR endvidere under forløbet af E1 gjort opmærksom på problemet med vandindtrængen og manglende overdækning. Der er ikke eller kun i begrænset omfang afgivet forklaring af de personer, som da var involveret under tilbuds- og byggefasen, og det er efter bevisførelsen usikkert, hvorfor der ikke blev fulgt op herpå og således etableret fornøden overdækning eller anden form for afskærmning for vand. Herefter, og da der efter bevisførelsen, herunder korrespondancen, ikke er grundlag for at fastslå, at TR efterfølgende under forløbet har handlet på en måde, der kan føre til ansvarsfrihed, findes TR herefter at have handlet ansvarspådragende over for BH.
Som anført var elevatorerne projekteret til at skulle stå udendørs, og elevatorerne var herunder udført med automatiske elevatordøre direkte til det fri og med deraf følgende åbenbar risiko for vandpåvirkning af bl.a. styreskab og øvrige installationer. Elevatorerne blev leveret som en systemleverance, og selv om elevatorerne som udgangspunkt opfylder beskrivelsen i udbudsmaterialet, finder voldgiftsretten, at E1 under de beskrevne omstændigheder som en del af detailprojekteringen i hvert fald burde have udført indbyggede IP 44-styreskabe og IP 44-installationer og have placeret skabene på en måde, så de var mindre udsatte for vand, ligesom der umiddelbart inden for elevatordøre burde have været etableret tagrender til afledning af indtrængende vand. E1 har herefter tillige handlet ansvarspådragende over for BH.
Opgørelsen af kravene
BH’s opgørelse baseret på de faktisk afholdte udbedringsomkostninger indeholder omkostninger til arbejder, der, hvis de oprindelig havde været udført, ville have medført en fordyrelse af entreprisen, og det er efter sagens oplysninger usikkert, om de afholdte udbedringsomkostninger fuldt ud kan henføres til de konstaterede forhold.
Med udgangspunkt i skønsmændenes vurdering af udbedringsomkostningerne som angivet i sagens bilag 42 kan de skønnede omkostninger for hver blok herefter opgøres til 315.000 kr. ekskl. moms, heraf 150.000 kr. ekskl. moms til elektronik i elevator, 75.000 kr. ekskl. moms for tætninger/inddækninger ved gennemføringer, tag, samlinger elevatordøre gulvskinne, 75.000 kr. ekskl. moms for øvrige foranstaltninger i forhold til afledning af vand fra elevatortårn, 10.000 kr. ekskl. moms til malerreparation efter udbedring samt 5.000 kr. ekskl. moms til rengøring efter udbedringsarbejder, i alt 630.000 kr. ekskl. moms for de to blokke. Hertil kommer forholdsmæssig andel af byggepladsomkostninger og omkostninger til teknisk rådgivning, hvorefter de samlede skønnede udbedringsomkostninger kan opgøres til ca. 733.000 kr. ekskl. moms. Herfra skal fradrages omkostninger til overdækning, udvendigt dræn, IP 44-styreskabe og IP 44-installationer samt tagrender, der, hvis disse forhold oprindelig havde været udført, under alle omstændigheder ville have medført en fordyrelse af entreprisen. Voldgiftsretten vurderer samlet dette beløb til 153.000 kr. ekskl. moms, hvoraf overdækning udgør den betydeligste omkostning. Med fradrag af beløbet på 153.000 kr. i beløbet på 733.000 kr. kan BH’s samlede erstatningsberettigede krav, da boligforeningen ikke er momsregistreret, herefter opgøres til 580.000 kr. ekskl. moms svarende til 725.000 kr. inkl. moms.
Både TR og E1 har som anført begge begået ansvarspådragende fejl, og fejlene må samlet set anses for at have forårsaget skaderne. Det manglende fald ved døre findes heroverfor at have været af underordnet betydning. Da ABR 89 er vedtaget mellem andelsboligforeningen og R, hæfter TR alene for så stor en del af udbedringsomkostningerne, som svarer til den del af den samlede skyld, der er udvist af arkitektfirmaet, jf. ABR 89 pkt. 6.2.5. Efter bevisførelsen finder voldgiftsretten ikke fornødent grundlag for at fastslå, at der af den ene af parterne er begået større fejl end af den anden, og det lægges derfor til grund, at TR og E1 hver bærer halvdelen af skylden. Efter oplysningerne om forløbet finder voldgiftsretten efter en samlet vurdering, at udgangspunktet, der herefter er delvis solidarisk hæftelse, bør fraviges, og at ansvaret i stedet bør fordeles anpartsvis. TR hæfter herefter over for BH for 362.500 kr., og E1 hæfter over for BH for 362.500 kr.
Efter det, der er lagt til grund vedrørende ansvaret for fejlene, er der ikke grundlag for at træffe bestemmelse om, at nogen af parterne skal friholde den anden part, og E1 og TR frifindes derfor hver især for de nedlagte friholdelsespåstande.
Efter det, der er anført vedrørende de begåede fejl og årsagen til den konstaterede vandindtrængen og de opståede skader og driftsproblemer, må det antages, at de af E1 udførte servicebesøg og reparationer i 2013 og 2014 har været en følge af de begåede fejl og opståede skader, som E1 har et medansvar for. På denne baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt er det ikke godtgjort af E1, at fakturabeløbene for servicebesøgene mv. kan kræves betalt, og BH frifindes herefter for den af E1 nedlagte selvstændige påstand.
BH’s påstand 2 (blok 3 og 4)
Ansvarsspørgsmålet
Det fremgår af skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 6 og 7, at der ikke er fundet forhold ved de udførte fuger, der er ukorrekte, idet der dog under og i sider ved døre på altangange ses at være udført fuger af svingende udførelse, ligesom der ses at mangle fuger under døre flere steder, der sammenholdt med det manglende fald på altangange væk fra døre medfører den konstaterede vandindtrængen ved disse døre til trappetårnets indre. Af besvarelsen af spørgsmål 9 og spørgsmål IIIF fremgår, at forholdene vedrørende fuger og samling i betonelementerne ikke ses at have indflydelse på og kunne henføres til de konstaterede forhold vedrørende kondens og indeklima i øvrigt indvendigt i trapperummene.
Af besvarelsen af spørgsmål 13 fremgår, at der ikke er fundet forhold vedrørende udstøbning og fugning i elementsamlinger, der indikerer utætheder, og at besvarelsen af spørgsmål 17 fremgår, at udstøbning og lukning indvendigt sammen med gummifugen ses at etablere en tæt samling.
Det fremgår af skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 18 og 19, at der blev konstateret en meget høj fugtighed indvendig i trappetårnene, at kondensvand løb ned ad glas, og at der i vægge var en fugtighed på 100 % eller meget tæt herpå. Der blev endvidere konstateret kondensvand og vand på trin og reposer. Det er anført, at det med det vand, der med fodtøj uvægerligt bringes med ind på gulve m.m., sker en forøget fugtophobning, der akkumuleres, hvilket er årsag til den meget høje koncentration af fugt i trappetårnene. Det er videre bl.a. anført, at de konstaterede skimmeldannelser indvendigt kan henføres til det fugtige miljø, der opstår grundet mangel på varmetilførsel, og at årsagen til den høje fugtighed og kondensdannelsen er manglende ventilationsmulighed samt manglende opvarmning i trapperum, begge dele som nødvendiggør i et eller andet omfang at sikre korrekt indeklima dels for selve rummet og anvendte materialer, samt af hensyn til de tekniske installationer, herunder knyttet til elevatorer, der er i rummet.
Af skønsmændenes besvarelse af spørgsmål IIIA fremgår, at der ikke umiddelbart er konstateret vandindtrængen fra tagflade eller tagkonstruktion, men at der »i et eller andet omfang« trænger vand ind i bunden af elevatorskakten, idet der er spor efter dette. Det fremgår i tilknytning hertil, at der ikke er monteret de i bilag 50 (detalje 22) beskrevne drænplader. Af besvarelsen af spørgsmål IIIB fremgår, at forholdet angående vandindtrængen ved sokkel og fundament ses at kunne henføres til det udførte arbejde her, og at der i henhold til det projekterede ses at mangle de beskrevne drænplader, ligesom samlingen mellem fundament/sokkel og elementer ses at mangle papindlæg i fuldt omfang samt at være decideret lukning. Af besvarelsen af spørgsmål 29 fremgår, at der ikke er konstateret vandindtrængen ved sokkel, men kun »spor« efter dette.
Af besvarelsen af spørgsmål 26 fremgår, at understøbning af facadeelementer mod sokkel ikke er udført som angivet i projektmaterialet. Det fremgår videre, at der ikke er udført berapning op til underkant af betonelement, asfaltering af sokkel, indlæg af pap og fritlægning af sokkel, ligesom der ikke alle steder ses at være udført korrekt understøbning mellem sokkeloverside og betonelement. Af besvarelsen af spørgsmål 27 fremgår, at der ikke umiddelbart er konstateret at være skader indvendigt i trapperum, der kan henføres til disse forhold bortset fra den indtrængende vand ved døre. Ved besvarelsen af spørgsmål 32 vedrørende sokler mv. er det på baggrund af projektmaterialet vurderet, at alene understøbning foretages af elementleverandøren, og at elementleverandøren skal sikre sig, at der er indlagt sokkelpap, forinden elementer opstilles. Ved besvarelsen af spørgsmål 33 er det anført, at manglende understøbning de besigtigede steder er varierende og fremtræder usystematisk fordelt. Det er anslået, at der mangles understøbning i halvdelen af længde af sokkel, og at de konstaterede forhold med manglende understøbning kun i meget ringe grad har haft indflydelse på de øvrige konstaterede forhold i trapperum.
Skønsmændene har ved besvarelsen af spørgsmål 20 og i tillæg hertil spørgsmål 30 beskrevet, hvordan forholdene kan afhjælpes og har opgjort de skønnede omkostninger forbundet hermed. I tilknytning hertil har skønsmændene ved besvarelsen af spørgsmål 35 vurderet omkostningerne til etablering af ventilation og opvarmning og afhjælpning af følgeskader i vægge og på værn m.m. i trapperum.
Efter bevisførelsen, herunder oplysningerne i skønserklæringerne og skønsmændenes vurderinger, lægger voldgiftsretten til grund, at de væsentlige problemer med vand, fugt og kondens på og ned ad væggene i tårnene som beskrevet i bl.a. besvarelsen af spørgsmål 18 og 19 skyldes manglende ventilation og varme i trapperummene, således at det vand og den fugt, der naturligt kommer ind, navnlig i de koldere perioder, hverken er blevet opvarmet eller ledt ud, men har kondenseret i rummene. Det lægges efter bevisførelsen til grund, at problemet til en vis grad er blevet forstærket af et svagt manglende fald på altangange væk fra døre kombineret med, at fuger under dørene nogle steder har manglet. Efter bevisførelsen og herunder skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 25 lægges det til grund, at det manglende fald på altangangene er udført i strid med projektmaterialet og således er en udførelsesfejl.
Det er ikke bevist, at der ved fugning i elementsamlinger eller i gummifuger har været utætheder med vandindtrængen, og det er heller ikke i øvrigt bevist, at der er mangler ved den måde, fuger og gummifuger og arbejdet i øvrigt er udført på i samlingerne mellem elementerne. Det kan efter bevisførelsen heller ikke lægges til grund, at forholdene ved og omkring sokler og understøbningen har ført til utætheder og indtrængende vand.
TR har erkendt at være ansvarlig for manglende projektering af ventilation og opvarmning i trappetårnene, og voldgiftsretten finder, at TR ved ikke at have indarbejdet dette i projektet har handlet ansvarspådragende og dermed er erstatningsansvarlig over for BH. Voldgiftsretten finder endvidere, at TR som tilsyn i hvert fald i forbindelse med afleveringen burde have konstateret og sikret, at der af den ansvarlige entreprenør var udført fuger under døre. Det er efter bevisførelsen ikke tilstrækkelig godtgjort, at TR som tilsyn tillige er ansvarlig for udførelsesfejlen med manglende fald ved døre på altangange.
E1 har i fagentreprise leveret de i beskrivelsen aftalte elevatorer. Projektering af ventilation og opvarmning i trappetårnene kan ikke anses som en del af den detailprojektering, der er indeholdt i E1’s leverance som en systemleverance, og den manglende projektering af ventilation og opvarmning i trappetårnene, som har været årsag til problemerne med kondensvand og fugt, er af TR som totalrådgiver også erkendt som værende en projekteringsfejl. Herefter og efter bevisførelsen i øvrigt er der ikke er grundlag for at anse E1 for ansvarlig eller medansvarlig for forholdene og de konstaterede skader. Den omstændighed, at det af projektmaterialet fremgår, at elevatorerne skulle stå i uopvarmede rum, kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til andet resultat. Herefter – og idet det bemærkes, at de beskrevne udførelsesfejl vedrørende manglende fald og manglende fuger ved døre ikke vedrører E1’s leverance – er det ikke godtgjort, at E1 har handlet ansvarspådragende. E1’s påstand om frifindelse for påstand 2 tages herefter til følge.
I forhold til E2 kan det efter projektmaterialet og bevisførelsen i øvrigt, herunder bilag IIIB, ikke lægges til grund, at forholdene vedrørende drænplader, sokkel og berapning mv., henhørte under E2’s entreprise, og det kan heller ikke lægges til grund, at fugearbejde under og rundt om døre og lukning af samling mellem fundament/sokkel og element henhørte under E2’s entreprise. De forhold, som er gjort gældende over for E2, og som vedrører E2’s arbejder, er herefter utætte samlinger mellem elementer, mangler ved facadefuger, mangler ved understøbning og sikring af papindlæg, faldforhold på altangange og følgeskader som følge af indtrængende vand og fugt.
Som anført ovenfor er det ikke bevist, at der ved fugning i elementsamlinger eller i gummifuger har været utætheder med vandindtrængen, og det er heller ikke i øvrigt bevist, at der er mangler ved den måde, fuger og gummifuger og arbejdet i øvrigt er udført på i samlingerne mellem elementerne.
For så vidt angår mangler ved den understøbning, der er foretaget af E2, og evt. sikring af papindlæg lægges det efter bevisførelsen til grund, at der er tale om et forhold af mindre betydelig karakter, og at forholdet ikke har haft nogen betydning i forhold til problemerne med vand og fugt i elevatortårnene og de deraf opståede fugtskader. E2 har bl.a. gjort gældende, at et eventuelt krav i anledning heraf er bortfaldet, da manglen ikke er gjort gældende inden udløbet af ansvarsperioden den 15. januar 2018, der var 5 år fra afleveringen, jf. AB 92 § 36. Forholdet er ikke anført i reklamationsskrivelsen af 28. juni 2016, bilag 31, og som sagen er oplyst og dokumenteret for voldgiftsretten, ses manglen heller ikke i øvrigt forud for udløbet af ansvarsperioden på 5 år at være påberåbt over for E2 på en måde, der opfylder de indholdsmæssige krav, der må stilles til en reklamation efter AB 92 § 36, jf. nu AB 18 § 55. BH er herefter afskåret fra at gøre krav i anledning af understøbning og evt. sikring af papindlæg gældende over for E2.
Forholdet vedrørende det manglende fald ved døre er ikke nærmere anført i reklamationsskrivelsen af 28. juni 2016, og det er, som sagen er oplyst, usikkert, hvornår i forløbet forholdet er beskrevet over for E2 på en sådan måde, at der foreligger en behørig reklamation. Efter bevisførelsen må forholdet endvidere i relation til problemerne med kondens og fugt i tårnene anses for at være af helt underordnet betydning i forhold til hovedårsagen med manglende ventilation og opvarmning. Voldgiftsretten finder herefter og efter bevisførelsen i øvrigt, at der samlet set ikke er grundlag for at gøre et medansvar gældende over for E2. E2’s påstand om frifindelse tages herefter til følge.
Opgørelsen af kravet over for R
BH’s opgørelse er som for påstand 1 baseret på de faktisk afholdte udbedringsomkostninger, og kravet indeholder tilsvarende omkostninger til arbejder, her i form af ventilation, etablering af varme, beklædning og isolering af tårnene m.m., der, hvis de oprindelig havde været udført, ville have medført en fordyrelse af entreprisen. Skønsmændene har endvidere ikke nærmere forholdt sig til opgørelsen, og det er efter sagens oplysninger usikkert, hvilke priser der er indhentet, og hvad de afholdte udbedringsomkostninger fuldt ud vedrører.
Voldgiftsretten finder herefter samlet set, at opgørelsen af kravet må ske med udgangspunkt i skønsmændenes omkostningsvurderinger.
TR er anset ansvarlig for problemerne med kondens og fugt som følge af den manglende ventilation og opvarmning, ligesom TR er anset ansvarlig som tilsyn for de manglende fuger under døre. TR er ikke ansvarlig for belægningsforholdene, herunder udbedring ved udtagning af døre, og TR er heller ikke efter sagen ansvarlig for de forhold vedrørende sokkel/fundament, som er udført af andre entreprenører, der ikke har være inddraget i sagen.
Med udgangspunkt i skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 20 sammenholdt med navnlig besvarelsen af spørgsmål 35.2 opgør voldgiftsretten herefter kravet til skønsmæssigt 250.000 kr. svarende til udbedringsomkostninger på 200.000 kr. med tillæg af moms. Voldgiftsretten har herunder lagt vægt på, at der i besvarelsen af spørgsmål 35.2 i et vist omfang indgår omkostninger, som under alle omstændigheder ville have medført en fordyrelse af entreprisen. Voldgiftsretten har også lagt vægt på, at der i forbindelse med projektering af ventilation og etablering af varme også i tilknytning hertil burde have været projekteret med nødvendig isolering/beklædning til sikring af varmen, og at det tillige må antages at have medført en fordyrelse, herunder bl.a. til projektering og stillads, at der først efterfølgende er etableret isolering/beklædning. Under hensyn til de samlede påstande, der var nedlagt over for TR i klageskriftet, finder voldgiftsretten, at kravet skal forrentes fra tidspunktet for indgivelsen af klageskriftet den 13. marts 2017.
Sammenfattende
E1 skal herefter betale 362.500 kr. til BH med procesrente fra den 13. marts 2017.
BH frifindes for den af E1 nedlagte selvstændige påstand.
TR skal betale 612.500 kr. til BH med procesrente fra den 13. marts 2017.
E1 og TR frifindes for de indbyrdes friholdelsespåstande.
E2 frifindes for BH’s påstand 2.
E2 frifindes for de nedlagte friholdelsespåstande.
Sagsomkostninger
Skønsomkostningerne afholdt forud for voldgiftssagen er på samlet 73.935,13 kr. inkl. moms og afgift til Voldgiftsnævnet, hvoraf 71.278,88 kr. er betalt af BH, og 2.656,25 kr. er betalt af R.
Skønsomkostningerne afholdt under voldgiftssagen er på samlet 259.550,25 kr. inkl. moms og afgift til Voldgiftsnævnet, hvoraf 212.960,25 kr. er betalt af BH, 13.361 kr. er betalt af E1, 6.625 kr. er betalt af R, og 26.604 kr. er betalt af E2.
De samlede omkostninger til skønsmændene i forbindelse med afhjemlingen under hovedforhandlingen er afholdt af BH med 24.233,75 kr. inkl. moms.
I forholdet mellem BH og E2 skal BH efter sagens værdi, forløb og udfald betale 80.000 kr. til udgifter til advokatbistand. Beløbet er ekskl. moms, da E2 er momsregistreret. BH skal endvidere godtgøre de af E2 foreløbig afholdte skønsomkostninger på 26.604 kr. I sagsomkostninger skal BH herefter samlet betale 106.604 kr. til E2.
I forholdet mellem BH og E1 har BH fået medhold i, at der forelå et ansvarsgrundlag vedrørende de udvendige elevatorer. Opgørelsesmæssigt har BH alene fået medhold i en mindre del af det samlede krav. BH er samtidig frifundet for E1’s selvstændige påstand. Herefter og efter sagens forløb og udfald i øvrigt skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til den anden part til dækning af udgifter til advokatbistand. I omkostninger til syn og skøn skal E1 vedrørende de udvendige elevatorer godtgøre BH halvdelen af de skønnede omkostninger hertil. Med udgangspunkt i omkostningerne afholdt forud for anlæggelsen af voldgiftssagen, og da der i mindre omfang har været supplerende spørgsmål, fastsættes beløbet til 38.000 kr. Omvendt skal BH efter sagens udfald godtgøre E1 de skønsomkostninger på 13.361 kr., som E1 foreløbig har afholdt efter anlæggelsen af voldgiftssagen, og som i alt væsentligt må anses for at vedrøre de indvendige elevatorer. Restbeløbet, som E1 skal betale til BH, udgør herefter 24.639 kr. Der er taget højde for, at BH ikke er momsregistreret.
I forholdet mellem BH og TR har BH fået medhold i, at der forelå et ansvarsgrundlag både vedrørende de udvendige elevatorer og de indvendige elevatorer, og BH har fået medhold for godt 30 % af det samlede krav. TR skal herefter betale delvise sagsomkostninger til BH til udgifter til advokatbistand. Med udgangspunkt i det vundne beløb og med et skønsmæssigt fradrag for den del, der er tabt, fastsættes beløbet til 55.000 kr. Der er taget højde for, at BH ikke er momsregistreret. I omkostninger til syn og skøn skal TR vedrørende de udvendige elevatorer godtgøre BH halvdelen af de skønnede omkostninger hertil, der som anført ovenfor kan fastsættes til 38.000 kr. Da TR foreløbig har betalt 2.656,25 kr., udgør restbeløbet 35.343,75 kr. De skønsomkostninger, som BH har afholdt under voldgiftssagen, udgør 212.960,25 kr. Hertil kommer beløbene på 13.361 kr. og 26.604 kr. afholdt af henholdsvis E1 og E2, som BH endeligt skal afholde, samt omkostningerne til skønsmændene i forbindelse med afhjemlingen. De omkostninger, der vedrører E2, må endeligt afholdes af BH, og spørgsmålene og dermed omkostningerne har endvidere på flere punkter vedrørt forhold, som ikke har angået TR, eller som Arkitektfirmaet ikke er fundet ansvarlig for. Voldgiftsretten finder herefter samlet set, at TR skal godtgøre BH 125.000 kr. af skønsomkostningerne afholdt efter anlæggelsen af voldgiftssagen, idet TR samtidig endeligt skal afholde det beløb på 6.625 kr., som arkitektfirmaet foreløbig har betalt. Det samlede sagsomkostningsbeløb, som TR skal betale til BH, kan herefter opgøres til 215.343,75 kr.
Efter sagens udfald skal BH og TR hver betale 2/5 af omkostningerne forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, og E1 skal betale 1/5, efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.
