Nexus Advokater søger lige nu yderligere 2 stud.jur’er til vores dygtige og velfungerende studenterteam.

Vi er et specialistkontor indenfor entrepriseret og arbejder stort set kun indenfor dette. Vi beskæftiger 22 medarbejdere, vi gør meget for at være en god, ordentlig og fleksibel arbejdsplads med en flad struktur, hvor man er glad for at komme på arbejde og trives med opgaverne.

Opgaverne vil dels være i samarbejde med kontorets jurister, dels selvstændige opgaver, og nogle opgaver vil være et samarbejde studenterteamet imellem. Jo mere ansvar man tager, jo flere forskelligartede og selvstændige opgaver vil man blive inddraget i.

Hvis du er interesseret i at blive en del af vores super-studenterteam, må du meget gerne sende os en ansøgning med CV og karakterer til info@nexusadvokater.dk.

Hvis du har spørgsmål til stillingerne eller gerne vil have noget uddybet, kan du kontakte COO Tina Tesch Larsen på mail ttl@nexusadvokater.dk eller tlf 70 227 237.

Du kan også se mere om Nexus Advokater på vores hjemmeside, LinkedIn og Youtube.