Justitsministeriet har sendt et udkast til bekendtgørelse om straf for anvendelse af klart urimelige vilkår i standardforbrugeraftaler i høring. Bekendtgørelsen præciserer hvilke standardvilkår, der betragtes som værende klart urimelige og skal straffes med bøde at anvende.

I forbindelse med vedtagelse af lov nr. lov nr. 2158 af 27. november 2021 om ændring af bl.a. aftaleloven, blev det bestemt, at det ikke længere alene skulle have civilretlige konsekvenser at anvende klart urimelige vilkår i standardaftaler med forbrugere. Det skulle også kunne straffes med bøde.

De klart urimelige standardvilkår skulle defineres i en bekendtgørelse, som Justitsministeriet nu har sendt i høring.

Ved standardvilkår forstås vilkår, som ikke har været genstand for individuel forhandling, hvilket vil sige, at vilkåret er udarbejdet på forhånd, og forbrugeren derved ikke har haft nogen indflydelse på indholdet, navnlig i forbindelse med en standardkontrakt.

Udkastet til bekendtgørelsen indeholder en ganske lang liste over vilkår, der skal anses for at være klart urimelige, herunder følgende:

  • standardvilkår, der er i strid med præceptiv lovgivning, som skal beskytte forbrugeren
  • standardvilkår, der er i strid med offentligretlige regler, og som forringer forbrugerens retsstilling væsentligt
  • standardvilkår, der udelukker eller væsentligt begrænser forbrugerens rettigheder i tilfælde af den erhvervsdrivendes misligholdelse
  • standardvilkår, der giver den erhvervsdrivende ret til at trække beløb direkte på forbrugerens betalingskort i tilfælde af forbrugerens misligholdelse af aftalen
  • standardvilkår, der udelukker eller væsentligt begrænser den erhvervsdrivendes erstatningsansvar over for forbrugeren, herunder vilkår der
  1.  begrænser den erhvervsdrivendes tabsbegrænsningspligt,
  2. fastsætter en øvre beløbsmæssig grænse for den erhvervsdrivendes erstatningsansvar,
  3. udelukker, at den erhvervsdrivende kan blive erstatningsansvarlig for indirekte tab,
  4. begrænser den erhvervsdrivendes erstatningsansvar til tilfælde, hvor den erhvervsdrivende har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, eller
  5. udelukker eller væsentligt begrænser den erhvervsdrivendes erstatningsansvar for tredjemands handlinger eller undladelser, hvis den erhvervsdrivende ville være erstatningsansvarlig herfor efter dansk rets almindelige regler
  • standardvilkår, der giver den erhvervsdrivende ret til ensidigt at afgøre, om parterne helt eller delvist har opfyldt deres forpligtelser ifølge aftale
  • standardvilkår, der giver den erhvervsdrivende ret til at foretage væsentlige ændringer af aftalen til skade for forbrugeren uden forbrugerens aktive accept, uden at betingelserne herfor er opfyldt
  • standardvilkår, der bestemmer, at meddelelser, som offentliggøres på den erhvervsdrivendes eller en tredjemands hjemmeside, skal anses for at være kommet frem til forbrugeren
  • standardvilkår, der bestemmer, at forbrugeren har accepteret et eller flere vilkår, som forbrugeren ikke er eller har haft en reel mulighed for at gøre sig bekendt med forud for aftaleindgåelsen
  • standardvilkår, der giver den erhvervsdrivende ret til ensidigt at afgøre, hvordan aftalen eller et eller flere vilkår heri skal fortolkes,
  • standardvilkår, der forbyder forbrugeren at udtale sig om aftaleforholdet (tavshedsklausuler)
  • standardvilkår, der bestemmer, at tvister, der udspringer af aftaleforholdet, skal eller alene kan afgøres ved voldgift
  • standardvilkår, der bestemmer, hvor retssager, som udspringer af aftaleforholdet, skal anlægges.

Det er i vidt omfang allerede fastslået igennem EU-Domstolens praksis og i de relevante direktiver, hvilke standardvilkår der skal betragtes som værende urimelige. Med bekendtgørelsen lægges der op til, at de alle skal anses som “klart urimelige”, og at det fremadrettet vil være strafbart at anvende dem.

Bødeudmåling

Bødens størrelse fastsættes efter straffelovens almindelige regler og vil afhænge af overtrædelsens grovhed, samt den tilsigtede eller opnåede fortjeneste ved overtrædelsen. 

Er det klart urimelige vilkår til skade for kollektive interesser for forbrugere i mindst to EU-medlemslande ud over Danmark, vil bøden kunne udgøre op til 4% af den erhvervsdrivendes årlige omsætning i de berørte medlemsstater.

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. juli 2024.

Bekendtgørelsen vil gælde for forbrugeraftaler, der er indgået efter ikrafttrædelsesdatoen. 

Virksomheder, som indgår aftaler med forbrugere, bør derfor senest den 1. juli 2024 kigge deres standardvilkår igennem med henblik på at sikre, at der ikke optræder sådanne vilkår.

Vil du vide mere?

Er du i tvivl om, hvorvidt din virksomheds standardforbrugeraftaler lever op til de relevante krav, så kontakt Plesners team for Markedsførings- og Forbrugerret.

Læs udkastet til Bekendtgørelse om straf for anvendelse af klart urimelige standardvilkår