Der er for ganske nylig skrevet historie i dansk skatteret, idet et under EU-voldgiftskonventionen nedsat såkaldt “rådgivende udvalg” – voldgiftspanelet – har afgivet den første udtalelse nogensinde i en dansk transfer pricing-sag. Plesner repræsenterede sammen med Deloitte den globale koncern med danske rødder under voldgiftssagen, herunder ved fremmødet for voldgiftspanelet. Den enstemmige udtalelse fører til en nedsættelse af den af Skattestyrelsen oprindeligt afsagte afgørelse med mere end 75% (og en korresponderende nedsættelse i Storbritannien af den opretholdte del af forhøjelsen, således at enhver dobbeltbeskatning er fuldt ud elimineret).
De seneste års stigning i transfer pricing-sager – herunder af klage- og domstolssager på området – har skabt øget fokus på EU-voldgiftskonventionen. Voldgiftskonventionen giver nemlig selskaber inden for EU et krav på, at dobbeltbeskatningskonflikter mellem medlemsstaterne i forbindelse med transfer pricing-korrektioner ultimativt kan blive løst ved voldgift.
EU-voldgiftskonventionen er opbygget på den måde, at der er to faser; den første fase er den såkaldte gensidige aftaleprocedure (mutual agreement procedure – “MAP”), som også kendes fra dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, og hvor de pågældende staters kompetente skattemyndigheder forsøger at nå til enighed om en løsning, der ophæver den dobbeltbeskatning, der er en følge af den skatteforhøjelse, der er foretaget af det ene lands skattemyndighed. Såfremt de kompetente skattemyndigheder ikke kan opnå enighed herom inden for to år, går man til fase to, hvor der nedsættes et såkaldt “rådgivende udvalg” – voldgiftspanelet – der, ud over repræsentanter fra de implicerede stater, består af mindst tre uafhængige skatteeksperter.
Voldgiftspanelets opgave er at afgive en udtalelse om, hvordan staterne skal ophæve dobbeltbeskatningen. De kompetente skattemyndigheder skal herefter træffe en fælles afgørelse, som ophæver dobbeltbeskatningen, men afgørelsen behøver ikke nødvendigvis at svare til den udtalelse, som voldgiftspanelet har afgivet. Men hvis staterne ikke kan blive enige, skal de følge voldgiftspanelets udtalelse. Endelig vil den involverede virksomhed blive anmodet om at godkende resultatet. Virksomheden kan afvise resultatet, i hvilket tilfælde ansættelsesændringerne opretholdes, og virksomheden må eventuelt fortsætte en national klage-/domstolsprøvelse heraf.
Selv om EU-voldgiftskonventionen har været i kraft i mere end 20 år, har der aldrig tidligere været danske sager, der har nået fase 2 om behandling af et rådgivende udvalg. Det gælder faktisk også for den anden stat i den konkrete sag, Storbritannien. Dette skyldes nok især, at de pågældende stater i fase 2 overlader beslutningskompetencen til uafhængige skatteeksperter, herunder dommere, fra andre stater. Dette vil i sig selv normalt udgøre tilstrækkelig motivation til at opnå et forhandlingsresultat i den første fase.
I den pågældende sag lykkedes det imidlertid ikke de to kompetente skattemyndigheder fra henholdsvis Danmark og Storbritannien at nå et forhandlingsresultat i MAP-fasen, hvorfor et voldgiftspanel med tre uafhængige personer blev nedsat, herunder med en spansk advokat som formand.
Efter en intensiv voldgiftsproces med besvarelse ad flere omgange af en lang række spørgsmål fra voldgiftspanelet, herunder med fysisk fremmøde for panelet, afgav panelet så sin udtalelse for ganske nylig. Udtalelsen var enstemmig, hvilket altså betyder, at både Danmark og Storbritannien har tiltrådt resultatet. Virksomheden har i øvrigt også nu accepteret resultatet. Udtalelsen indebærer, at den forhøjelse, som Skattestyrelsen oprindeligt har foretaget, skal nedsættes med 77%. Herudover ophæves den dobbeltbeskatning, der måtte opstå, for så vidt angår den opretholdte del af Skattestyrelsens forhøjelse, ved at Storbritannien giver kompenserende fradrag i den britiske indkomstopgørelse.
Det er besluttet, at den pågældende udtalelse ikke offentliggøres.
Som en slutbemærkning bør det nævnes, at EU-voldgiftskonventionen i dag i al væsentlighed er erstattet af det såkaldte EU-voldgiftsdirektiv – “direktiv om skattetvistbilæggelsesmekanismer i Den Europæiske Union” (2017/1852/EU) – i henhold til hvilket området for brug af voldgift er udvidet til også at omfatte andre tvister (end transfer pricing) vedrørende fortolkning og anvendelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster. Herudover er der i et vist omfang, dvs. med nogle få ikke-EU-stater, åbnet op for voldgiftsbehandling under dobbeltbeskatningsoverenskomsterne i kraft af den såkaldte MLI (Multilateral Instrument).