Afgørelser fra Planklagenævnet viser, at planlovens regler om planlægning til støjfølsom anvendelse i støjfølsomme områder kan volde besvær for byplanlæggere og udviklere i praksis. Reglerne har navnlig betydning, når det kommer til at finde plads til boliger. Der kan desuden forventes et yderligere øget fokus på støj i de kommende år.
Store infrastrukturprojekter, byomdannelsesprojekter og stigende behov for at finde plads til yderligere boliger i byer er med til at gøre støjs påvirkning på menneskers helbred til et fokuspunkt disse år.
En del af reglerne om støj findes i planloven. Planlovens regler om udlægning af arealer til støjfølsom anvendelse i § 15 a er ikke nye, men på det seneste har en række afgørelser fra Planklagenævnet sat fornyet fokus på reglerne.
Planlovens § 15 a, stk. 1, indeholder et planlægningsforbud, der kan have altafgørende konsekvenser for udviklingsprojekter. Hovedreglen er, at støjbelastede arealer ikke må udlægges til støjfølsom anvendelse (f.eks. boliger), medmindre bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener.
Miljøstyrelsens vejledninger om støj fra veje og ekstern støj fra virksomheder fastlægger de relevante støjgrænser, der skal overholdes i planlægningen. Til vejledningerne hører dog også forskellige lempede støjgrænser, der kan anvendes ved opførelse af ny boligbebyggelse i eksisterende boligområder (såkaldt ‘huludfyldning’) eller planlægning til blandende byfunktioner, jf. også planlovens § 15, stk. 2, nr. 2.
De lempede støjgrænser giver bl.a. mulighed for, at støjpåvirkningen ikke skal vurderes i skel, men i stedet kan vurderes indendørs og på udendørs arealer under visse krav. Det har potentielt stor betydning for muligheden for at opføre boliger og anden bebyggelse med støjfølsom anvendelse.
Men aktuelle sager viser, at det er særligt vigtigt, at både byplanlæggere og udviklere kender til anvendelsesområdet for undtagelserne til hovedreglen:
Eksempelvis ophævede Planklagenævnet i marts 2021 en lokalplan vedrørende et nyt boligområde beliggende ud til Køge Bugt Motorvejen. Kommunen havde vedtaget lokalplanen med henvisning til, at de lempede støjgrænser i henhold til Miljøstyrelsens vejledning om støj fra veje fandt anvendelse. Det var ifølge Planklagenævnet efter en konkret vurdering ikke tilfældet, da der hverken var tale om opførelse af boliger i et eksisterende boligområde eller et område med blandede byfunktioner.
Til sammenligning stadfæstede Planklagenævnet i efteråret 2020 en lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg, der anvendte de lempede støjgrænser i et område, der var udlagt til blandede byfunktioner (i planerne blot benævnt “blandet bolig og erhverv”).
Disse sager er kun enkelte eksempler fra et felt, der er i udvikling, og hvor der kan opleves et stigende fokus fra de involverede offentlige og private parter samt andre interessenter. Eksempelvis har også kommunernes byomdannelsesprojekter potentialet til at udfordre eksisterende virksomheders interesser. For byomdannelse gælder en regel i planlovens § 15 a, stk. 2, som det kan være særligt relevant at være opmærksom på.
Plesner rådgiver kommuner, udviklere og virksomheder mv. om planretlige problemstillinger samt i miljøretlige sager om udledning af støj mv., ligesom vi har stor erfaring med at bistå i klage- og retssager inden for dette område. Vi er også klar til at hjælpe dig, hvis du har brug sparring eller bistand i en sag, hvor der er noget på spil.
Planklagenævnets afgørelse af 15. marts 2021 samt øvrige afgørelser på området kan findes på Planklagenævnets hjemmeside.